Kresten Schultz-Jørgensen: Fremtiden tilhører den mellemstore by

DEBAT: Det giver slet ikke mening at tale om udkanter i et land på størrelse med Danmark. Til gengæld understreger internationale tendenser, at fremtiden tilhører de agile, regionale byer med mellem 50.000-200.000 i indbyggertal. Det gælder også i Danmark, skriver Kresten Schultz-Jørgensen.

Af Kresten Schultz-Jørgensen
Ejer af Oxymoron og stifter af Lead Agency

Betragter man tingene i et globalt perspektiv, er den danske diskussion om centrum og udkant temmelig provinsiel.

Den er også en smule forkælet, fordi man fra København overhovedet ikke kan forestille sig et kvalificeret liv uden for hovedstadens volde.

Men i en større geografisk kontekst er sandheden den, at det faktisk er en smule misvisende at tale om udkanter overhovedet, eftersom vi på maksimalt to-tre timer kan komme fra den ene ende af riget til den anden.

I for eksempel Norge kunne man med større ret tale om udkanter. Men man gør det ikke.

I Norge værdsætter man hele landet. Det er kun i Danmark, at landets ledelse i årtier har villet samle alle mennesker og alle aktiviteter i hovedstaden.

Men nøgternt betragtet vender det i disse år. Regeringens udflytning er ret indlysende populistisk og måske endda direkte uforberedt i sit anslag – men den flugter med en tendens, der er rodfæstet.

Provinsbyerne rykker
Sandheden er, at dele af det såkaldte udkantsdanmark vågner i disse år. På to måder.

For det første helt lokalt. Der er faktisk tegn på optimisme rundt omkring, hvis man leder lidt efter den. Små samfund registrerer for første gang i årevis befolkningstilvækst, for eksempel små øer som Orø og Aarø og landsbyer som Hørning, Ulstrup og Aalestrup.

Der åbner man restauranter og gårdbutikker, og friske folk køber fine huse til ingen penge i sammenligning med dét, de skulle betale i Hellerup eller Bagsværd.

For det andet rykker de lidt større provinsbyer. Internationale tendenser har i flere år understreget, at fremtiden tilhører de agile, regionale byer med mellem 50.000-200.000 i indbyggertal, og sådan er det også i Danmark.

De mellemstore provinsbyer er store nok til at gøre en forskel og små nok til at være agile – ulig for eksempel København, hvor ikke mindst magistratstyret jo realistisk set umuliggør, at man kan træffe store og forandrende beslutninger af blot en vis rækkevidde.

I de mellemstore kommuner kan man derimod vælge den fremtid, man vil – og sætte magt bag beslutningerne. Vejle er blandt verdens førende inden for resiliens og bæredygtighed.

Gentofte gør det fremragende i forhold til demokratisk borgerinddragelse. Kalundborg oplever også befolkningsvækst som erhvervsklynge inden for biotek. Rebild dyrker balancerne i det gode liv og har stor befolkningsvækst – i Nordjylland, hvis nogen er i tvivl.

I et historisk perspektiv kan man sagtens sige, at det 20. århundrede overalt i den vestlige verden tilhørte nationalstaterne med opbygningen af velfærdsstater og rammevilkår for uddannelsessystemer, industrialisering og kulturpolitik.

Det 21. århundrede tilhører de agile byer som fremtidens centrum for vækst og innovation, politik og velfærd. Udviklingen rummer forskydninger mellem land og by, men også imellem byerne: Der er byer, som med succes griber udfordringen, og der er andre byer, som stagnerer i mangel på handlekraft.

Udnyt Danmarks størrelse
I en dansk sammenhæng – fordi landet er så lille – giver det danskerne nogle helt særlige muligheder for at skabe vækstmuligheder og virkeligt interessante livsmuligheder for os allesammen, hvis vi holder op med at tænke så provinsielt.

Danmark er et land med vand på tre af sine fire sider og med 500 øer. Men med blot de nødvendige forbedringer af landets infrastruktur – digitalt og transportmæssigt – kan rigtigt mange danskere designe et livsforløb fuldt af muligheder.

Hvor vil jeg studere? Hvor vil jeg arbejde, mens børnene er små, og hvor vil jeg arbejde, når de er fløjet fra reden? Vil jeg have to boliger og være distancependler?

Danmark har kort sagt plads til både liv på landet, liv i provinsbyen og liv i metropolerne.

Udkant og centrum er aflyst. Den industrielle vækst behøver ret indiskutabelt vækstcentre med flere end to-tre millioner mennesker, der kan samle forskningen, kulturmiljøerne og infrastrukturen.

Men potentialerne springer ud fra vækstcentrene med underleverandører og fleksible arbejdspladser for folk, der ønsker at indrette sig med lidt større himmel. Og Danmark er i en global sammenhæng ét stort vækstcenter. Man kan for eksempel sagtens arbejde i København og bo på Bornholm.

Så det hele burde kunne hænge sammen langt bedre i dette land end næsten alle andre steder.

Storbyerne har fremtiden for sig, og det samme har de små byer og landområderne. God infrastruktur, kollektive transportmidler, teledækning, lokale sundhedscentre og boligsanering og kort afstand til skolerne burde være ret enkelt at arrangere med de logiske og nødvendige forbedringer af landets infrastruktur, når Danmark i hele sin udstrækning stadigvæk er mindre end Finnmark Fylke i Norge.

Det kan man godt tænke lidt over.

Forrige artikel Kommunaldirektør: Samskabelse må ikke blive en økonomisk strategi Kommunaldirektør: Samskabelse må ikke blive en økonomisk strategi Næste artikel LA: Nej tak til tredje udflytningsrunde LA: Nej tak til tredje udflytningsrunde
Finansministeriet finder ny pressechef

Finansministeriet finder ny pressechef

NAVNE: Søren Langelund er ny presse- og kommunikationschef i Finansministeriet. Han overtager posten fra Sigga Nolsøe, der sagde op med ordene: "Det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".