Kresten Schultz-Jørgensen: Stop klynkeriet over udflytningen

Af Kresten Schultz-Jørgensen
Ejer af Oxymoron og stifter af LEAD Agency

Debatten om udflytningen af statslige arbejdspladser har fra starten været ikke så lidt af en rituel stammedans.

De venstreledede regeringer har siden 2015 ønsket at flytte ressourcer fra hovedstaden til provinsen ud fra den betragtning, at dét er der kernestemmer i.

Omvendt har det københavnske Djøf-segment nogenlunde lige så selvoptaget argumenteret for, at enhver bevægelse væk fra Københavns indercirkler vil være en ødelæggelse af statsadministrationens funktionsmåde.

Signalpolitik
Nu skal man ikke lad sig narre til at tro, at stammedansen ikke passer Venstre rigtig godt.

Kampagnen for et "Danmark i balance" har ikke på noget tidspunkt siden 2015 for alvor beskæftiget sig med hverken forvaltningsmæssige eller regionaløkonomiske strategier.

Kampagnen for et "Danmark i balance" har ikke på noget tidspunkt siden 2015 for alvor beskæftiget sig med hverken forvaltningsmæssige eller regionaløkonomiske strategier.

Kresten Schultz-Jørgensen

Man har i stedet været optaget af at sende tydelige signaler til kernevælgerne om, at København afgjort er en del af hovedfjenden. Her er djøf’erne gået lige i fælden. Sjældent har man set sådan en mediestorm i de københavnske medier, som da de udflytningsramte djøf'ere tilbage i 2015 første gang så sandheden i øjnene.

Alene Dagbladet Politiken kørte i vinteren 2015-16 énogtyve historier om emnet med overskrifter som Chok i Naturstyrelsen: ’Jeg vil ikke til Jylland’ og Man river familier op med rode.

DR kunne fortælle, hvordan tårerne flød frit blandt medarbejderne i statsadministrationen, der ydermere fik krisepsykologer stillet til rådighed. Det samme gentog sig som bekendt i januar i år, hvor djøf’erne klynkede videre i hoforganerne Politiken, DR og Djøf-bladet.

Set fra Jylland – eller Bornholm, hvor jeg selv opholdt mig i de dage – var reaktionen grotesk: Morgenradioaviser fulde af mennesker, der i ramme alvor mente, at embedsmænd som dem selv i princippet aldrig kan flyttes uagtet, at private lønmodtagere i disse år gør det hele tiden.

Manglende strategiske rationaler
Den interessante vinkel på udflytningen af de statslige arbejdspladser er således ikke debatten om temaet. Venstres korstog og djøf’ernes selvtilstrækkelighed bliver man trods alt hurtigt færdig med.

Mere interessant er de strategiske rationaler, der jo burde være styrende for beslutningerne, men som tydeligvis ikke fylder alverden hverken i regeringskontorerne eller i nyhedsmedierne. Hvad er formålene med udflytning af arbejdspladser? Og kan vi identificere de præmisser, der skal være opfyldt, for at den konkrete udflytning faktisk lykkes efter hensigten?

Af potentielt gode formål kan man nævne i hvert fald tre:

• Kvaliteten i ydelserne – vi bør have og styrke en fagligt stærk og veldrevet offentlig sektor i hele landet, der kan levere ydelser af høj kvalitet til gavn for det danske samfund. Målet med udflytningen bør naturligvis være endnu bedre ydelser, ikke blot business af usual.
• Balancen i landet – der er gode sociale, kulturelle og erhvervsmæssige grunde til at udjævne forskelle i regionernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation.
• Den regionale udvikling – der bør bidrages til en selvbærende vækst i modtageområdet i kraft af synergi med erhvervsliv og institutioner.

Faglige fællesskaber, ny organisation og forberedelse
Herefter præmisserne, der skal være opfyldt, for at den konkrete udflytning faktisk lykkes efter hensigten.

Også her synes mindst tre faktorer at være på spil:

• Skab faglige fællesskaber, såkaldte klynger.
• Skab en ny organisation. Man ’flytter’ ikke en organisationskultur – man skaber en ny.
• Forbered flytningen ordentligt.

De faglige klynger handler om, at man trods alt ikke smører smørret for tyndt ud over landet.

Rambøll lavede i 2017 en analyse af erfaringerne med første flytterunde, og erfaringerne fra de udflyttede styrelser – og andre lande – viser, at stærke faglige fællesskaber har lettere ved at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Ved at etablere klynger af brede faglige fællesskaber skabes et såkaldt dybt arbejdsmarked, hvor der er et stort muligt udbud af stillinger også til ægtefæller eller medarbejderen selv, hvis man på et senere tidspunkt vil skifte.

En anden og ganske klassisk erfaring med masser af belæg fra organisationsteorien er, at man ikke ’bare’ flytter en organisation. Man skaber en ny – ved grundigt at lede efter nye arbejdsprocesser, nye styringsmodeller, nye ritualer og vaner samtidig med flytningen.

Det nye skaber dynamik, den passive overførsel af gamle driftsformer kun skuffelse, fordi ingenting jo kan overføres i et 1:1-forhold. Man bør kun sagt benytte lejligheden til at finde de nye muligheder, som for eksempel udflytningen af Rådet for Socialt Udsatte er et godt eksempel på.

Rådssekretariatet åbnede i 2016 sit kontor i Rønne på Bornholm, og selvom ’det transportmæssige bøvl’ ret indlysende har fyldt en del, ja så har formanden, Jann Sjursen, for nylig sammenfattet erfaringerne som trods alt positive. Sekretariatsplaceringen i Rønne har givet en unik tilknytning til lokalsamfundet med flere nye og involverende arbejdsformer.

Lær af erfaringerne
At flytningerne skal forberedes og gennemføres ordentligt, kan næppe overraske.

Forskeren Klaus Lindegaard fra Syddansk Universitet har gennem et tiår forsket i netop udflytning af arbejdspladser, og hans forskning understreger blandt andet behovet for, at modtageområderne får tid og plads til forberede ankomsten af de nye arbejdspladser.

Hvad har kommunerne, jobcentrene, lokale erhvervsorganisationer konkret foretaget sig, og hvordan har det virket? Har der været en klar planlægning og udvælgelse af medarbejdere med vægt på frivillighed, muligheder for hjemmearbejdspladser og økonomisk kompensation til flytning samt muligheder for gunstig fratrædelse?

Har der været systematisk indsats for oplæring og kompetenceudvikling, for eksempel som dobbeltbemanding eller kollegial sidemandsoplæring? Har man udviklet de nødvendige samarbejder med lokale uddannelsesinstitutioner og andre lokale aktører, der kan spille en rolle for innovation og produktivitet?

Strategisk forberedelse i stedet for ideologiske provokationer
Der kan altså godt findes ordentlige grunde til udflytning af arbejdspladser: Kvalitet, balance og regional udvikling.

Men der er klare forudsætninger, hvis tingene skal lykkes: Faglige fællesskaber, nye organisationsformer og god forberedelse er således ikke rigtigt til at komme uden om.

Venstre og et flertal i Folketinget kan således sagtens siges at have en god sag, når det kommer til udflytning. Men hvorfor så ikke gøre det ordentligt? Hvorfor nøjes med ideologiske provokationer og lidt sjuskede lanceringer, når tingene faktisk kan forberedes strategisk, ordentligt og effektivt?

------
Kresten Schultz-Jørgensen er ejer af Oxymoron, der rådgiver danske og internationale virksomheder om ledelse og kommunikation. Kresten stiftede pr-bureauet LEAD Agency i 2007 og har tidligere arbejdet i ministerier og på dagblade, som nordisk og baltisk kommunikationsdirektør i The Coca-Cola Company og salgs- og kommunikationsdirektør på Det Kongelige Teater.