Kommentar af 
Kristian Hegaard

Kristian Hegaard: Her er det, du skal holde skarpt øje med i Minkkommissionens rapport

Når Minkkommissionens beretning lander torsdag, skal medier og andre holde hovedet koldt og huske på, at der ikke er tale om en domfældelse. Her er en guide til at navigere i rapporten og spotte de mest centrale pointer, skriver Kristian Hegaard.

En kommission vil være tilbageholdende med direkte formuleringer omhandlende kritik af minister eller dennes handling. I stedet kan en ministers handlinger i et forløb beskrives, hvor udfaldet af forløbet kritiseres, skriver Kristian Hegaard.
En kommission vil være tilbageholdende med direkte formuleringer omhandlende kritik af minister eller dennes handling. I stedet kan en ministers handlinger i et forløb beskrives, hvor udfaldet af forløbet kritiseres, skriver Kristian Hegaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kristian Hegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke kun sol, sommer og Tour de France, der er længe ventet denne juni måned. Politiske nørder, jurister og øvrige interesserede venter også i spænding på Minkkommissionens beretning.

Når rapporten udgives, er den på flere tusinde sider. Stejlere end Alpe d’Huez. Mange venter på at kunne læse, om statsminister Mette Frederiksen (S) bliver gjort ansvarlig eller ej. Men rapporten bliver ikke en enten/eller-udredning, for sådan arbejder undersøgelseskommissioner ikke.

Derfor får du her en guide til, hvad du skal lede efter, når beretningen kommer.

Hvor findes de interessante vurderinger og bjergetaper på Mink-ruten? Hvem får en flad og nem etape? Og hvem er i risiko for tidsgrænsen – jeg mener lovgrænsen – når Mink-beretning udgives?

Det er de centrale spørgsmål. For selvom sletning af sms’er fik stor opmærksomhed i medierne under afhøringerne, er det ikke dem, du skal holde øje med.

Sms’er vedrører nemlig kun en undersøgelseskommissions oplysning af sagen. Nu handler det om, hvordan Minkkommissionen vurderer, hvad der egentlig skete i Mink-sagen på baggrund af afhøringer, jura og 1,1 millioner siders dokumenter, herunder sms’er.

For det første skal du holde øje med, hvem der får kritik for, at nedslagtningen af alle danske mink begyndte – og eventuelt fortsatte – uden lovhjemmel.

Tidligere politisk-administrative skandalesager har entydigt været placeret i ét ministerium. Så entydigt gør det sig imidlertid ikke gældende i Mink-sagen. Derfor er den interessant ud fra juridiske øjne

Kristian Hegaard

Placeres ansvar og kritik alene hos Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen? Eller får Statsministeriet og Justitsministeriet også del i ansvaret? Og hvad med statsminister Mette Frederiksen?

Det er helt almindeligt at træffe en beslutning, som på tidspunktet ikke er lovlig at udføre. Når det politisk besluttes at anlægge en motorvej, bliver den ikke bygget mandagen efter. Der foretages undersøgelser, og der vedtages en lov, før maskinerne ruller ud med asfalten. Men hvis maskinerne ruller ud med asfalten, inden loven er på plads, er det sket uden lovhjemmel.

Da det blev besluttet at aflive alle mink, var man allerede i gang med at aflive mink i de såkaldte zone 1 og 2. Dette havde stået på i en måned og blev vurderet lovligt efter 'Lov om hold af dyr'. Men med beslutningen om at aflive alle mink, blev det udvidet til også at omfatte den såkaldte zone 3.

Zone 1 var minkbesætninger med smitte, zone 2 var minkbesætninger under 7,8 kilometer fra en smittet farm og zone 3 var minkbesætninger mere end 7,8 kilometer fra en smittet farm.

6. november 2020 sender Fødevarestyrelsen det famøse brev til landets minkavlere. Et brev, der kunne opfattes som et påbud til, at minkavlere skulle aflive alle deres mink – også dem i zone 3.

Brevet sendes, selvom Justitsministeriet dagen inden konkluderer, at der ikke er lovhjemmel til aflivning af mink i zone 3, medmindre det sker frivilligt. Når Fødevarestyrelsen er afsender, må de som udgangspunkt være nærmest ansvaret sammen med Fødevareministeriet, som de hører under.

Læs også

Derfor skal du lægge mærke til, hvordan Minkkommissionen vurderer Statsministeriet og Justitsministeriets rolle i sagen.

Tidligere politisk-administrative skandalesager har entydigt været placeret i ét ministerium. Tamil-sagen i Justitsministeriet. Statsløsesagen i Udlændingeministeriet. Skattesagen om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold i Skatteministeriet. Nødløgnen i Justitsministeriet. Instrukssagen i Udlændingeministeriet.

Så entydigt gør det sig imidlertid ikke gældende i Mink-sagen. Derfor er den interessant ud fra juridiske øjne.

Hvilken rolle spiller Koordinationsudvalget for eksempel, når flere ministre er med til at træffe beslutninger? Er det et delt ansvar mellem ministerierne, eller er det entydigt Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsens ansvar? Den traditionelle tilgang er et siloopdelt ansvar. Hver sit fagområde, hver sit ansvar. Mink og aflivning heraf er Fødevareministeriets ressort.

Men fornyeligt lød det fra Tibetkommissionen II’s beretning, at en myndighed også godt kan handle retsstridigt udenfor sit eget ressortområde "ved medvirken til en anden myndigheds retsstridige handlinger inden for denne myndigheds kompetenceområde".

En af Tibetkommissionen II’s medlemmer samt udspørgeren går igen i Minkkommissionen. Det vil derfor være nærliggende, at den samme vurdering anvendes.

Læg derfor også mærke til, hvordan Minkkommissionen vurderer Statsministeriets rolle. Det var nemlig Statsministeriet, der tog initiativ til det afgørende møde i Koordinationsudvalget, hvor beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.

Kan man være kaptajn, når sagen koordineres, og vandbærer, når ansvaret fordeles?

Kristian Hegaard

Det fremgår i en sms fra Statsministeriet til Justitsministeriet, at der bestilles en såkaldt indstilling til mødet om, at alle mink aflives. En indstilling er et forslag, som ministre kan følge eller ej. Det er også Statsministeriet, der indkalder til pressemødet, hvor udmeldingen kommunikeres uden forbehold for manglende lovhjemmel.

Statsministeriet indtog en ledende rolle i coronahåndteringen. Men hvilken rolle i forhold til minksagen kan lægges til grund af Minkkommissionen?

Læg også mærke til, hvordan Minkkommissionen vurderer Justitsministeriets rolle i aflivningen af mink. Justitsministeriet stod for at forberede sagen på det afgørende møde i Koordinationsudvalget. Det var dem, der stod øverst på det såkaldte 'cover', som er papiret, der giver ministre overblikket over en sag. At stå øverst her, betyder at de har forberedt og koordineret sagen.

Samtidig hører Den Nationale Operative Stab (NOST'en), der stod for den operationelle og koordinerende indsats af minkaflivningen, under Justitsministeriet.

Disse vurderinger af Minkkommissionen bliver afgørende for, hvor bredt eller snævert ansvaret placeres for udførelsen af beslutningen uden lovhjemmel. Kan man være kaptajn, når sagen koordineres, og vandbærer, når ansvaret placeres?

I afhøringerne har striden stået mellem dem, der mener, at det entydigt er Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen, der har ansvaret, fordi mink hører under deres ressort. På den anden side har folk fra Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen forklaret, at de følte sig skubbet ud på sidelinjen af andre ministerier.

Eksempelvis sender Justitsministeriets departementschef om morgenen på dagen for det afgørende mink-møde en SMS til rigspolitichefen og Sundhedsministeriets departementschef med en kort, umiddelbar plan for håndteringen af mink. Men Fødevareministeriet holdes uden for denne sms og planlægning. På det tidspunkt tror de, der skal laves planlægning af helt andre møder.

Hvordan denne strid falder ud, skal du lægge helt særligt mærke til i Minkkommissionens beretning.

Læs også

Det andet du skal holde øje med er, hvor længe Minkkommissionen vurderer, at den ulovlige handling stod på. Dette kan sige noget om alvorsgraden i sagen.

Man kan forestille sig, at det som udgangspunkt vedrører perioden fra 6. til 10. november 2020. Det er nemlig perioden mellem de to breve fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne. Det første brev til minkavlerne, som indeholdt det, der kunne opfattes som påbud om aflivning af alle mink, og det andet brev, hvor det skrives, at det i stedet er frivilligt at aflive mink i zone 3.

Tidsperioden har betydning, fordi det fastsætter, hvor mange mink i zone 3, der er omfattet af den ulovlige handling.

I perioden fra 6. til 10. november blev cirka 340.000 mink i zone 3 aflivet. Dette ud af 15,5 millioner mink i alle zoner tilsammen. De fleste blev ovenikøbet pelset, som de alligevel skulle i denne periode. Dermed svarer det til, at to procent af de samlede mink blev aflivet som følge af ulovlig handling.

Antallet af mink i zone 3 udgjorde i alt 4,2 millioner ud af de i alt 15,5 millioner mink. Men kan en aflivning af to procent af de samlede mink uden lovgrundlag siges at være en ulovlig nedlukning af et helt erhverv – hvis altså 98 procent af aflivningerne kan betragtes som lovlige?

Det er sådanne spørgsmål, Minkkommissionen vil stille sig selv. Læg dertil, at ingen myndigheder har slået mink ned i zone 3. Dette er sket af minkavlerne selv. Men om det har været under påbud eller frivilligt motiveret af tempobonus vil være op til Minkkommissionen at vurdere.

Her skal du også lægge mærke, om Minkkommissionen mener, at der blev reageret hurtigt nok, efter at den manglende lovhjemmel blev kendt.

Du skal lægge mærke til, hvilken rolle Minkkommissionen tillægger pressemødet, der blev afholdt 4. november. Det er her, at Mette Frederiksen kan komme i problemer

Kristian Hegaard

Den manglende lovhjemmel bliver offentligt kendt 8. november 2020, men dagene inden bliver flere og flere embedsmænd bekendt med den manglende lovhjemmel. Mailen om frivillig aflivning sendes først 10. november til minkavlerne.

Her har forklaringen blandt andet lydt, at den mail blev sendt senere ud, fordi personen med minkavlernes mailadresser var gået i seng. Den forklaring var nok ikke blevet godtaget, dengang jeg skulle aflevere matematikopgaver i gymnasiet.

Du skal endvidere lægge mærke til, hvilken rolle Minkkommissionen tillægger pressemødet, der blev afholdt 4. november.

Er det blot politisk kommunikation, eller kan minkavlere føle sig retlig forpligtet i lighed med et påbud, når det på pressemødet siges, at "alle mink skal aflives – også avlsdyr", uden at der tages forbehold for manglende lovgrundlag?

Enkelte embedsmænd har endvidere sagt, at de i brevet om påbuddet til minkavlerne 6. november blot skrev, hvad der blev sagt på pressemødet. Det er her, at Mette Frederiksen kan komme i problemer, fordi det i så fald kan minde om Instrukssagen, hvor der blev administreret ulovligt efter indholdet i en pressemeddelelse.

Jeg vurderer dog chancen som værende lille. Forskellen er, at Inger Støjberg som den ansvarlige minister i Instrukssagen blev advaret tydeligt, og at flere embedsmænd rejste flaget. Det er imidlertid mere tvivlsomt i Mink-sagen.

Det var eksempelvis ikke "top of mind" at advare om manglende lovhjemmel, som den daværende departementschef i Fødevareministeriet har forklaret. Embedsmænd er forpligtet til at banke i bordet, hvis de er i gang med en ulovlig handling. Og gør de det, da det første brev til minkavlerne sendes?

I Minkkommissionen har minkavlerne desuden forklaret, at de også følte sig forpligtet til at aflive alle mink efter 10. november. Derfor skal du lægge mærke til, hvordan Minkkommissionen vurderer den del af sagen. Det vil i så fald bringe antallet af aflivede mink uden lovgrundlag markant højere op.

Til sidst skal du holde øje med niveauet i eventuel kritik af embedsmænd og ministre. Det er også her, at medier særligt skal være påpasselige med gule breaking-bjælker og forhastede konklusioner.

At der vil blive formuleret kritik vil på ingen måde være overraskende. Kommissionen er nedsat, fordi der har været tale om et stærkt kritisk forløb

Kristian Hegaard

At få kritik er nemlig ikke ensbetydende med, at det fører til ansvar for selve sagen. At der vil blive formuleret kritik vil på ingen måde være overraskende. Kommissionen er nedsat, fordi der har været tale om et stærkt kritisk forløb. Kritik i den mildere ende vil derfor være en sejr for de involverede.

Derfor skal sætninger om eventuel kritik skal læses med stor grundighed. Lad os tage et eksempel:

Hvis Mette Frederiksen får kritik for, at hun som mødeleder burde have givet tid til at læse bilag modtaget syv minutter inden mødets start, er hun så ansvarlig for, at mink blev aflivet uden lovhjemmel? Eller hvis hun får kritik for at have sagt på pressemødet, at alle mink skal aflives uden at have taget forbehold for lovgrundlaget? Svaret er nej. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem kritik og ansvar.

For det første afgøres ansvaret af Folketinget. Undersøgelseskommissioner foretager ikke ansvarsvurderinger for ministre elle tidligere ministre. For det andet er det ikke ulovligt i sig selv at være dårligt forberedt til et møde. Men hvis det findes bevist, at en minister har forholdt sig accepterende til, at det kunne føre til en ulovlighed, er sagen en anden.

Dette kan illustreres med to eksempler fra tidligere undersøgelseskommissioner.

I Instrukskommissionen blev det vurderet, at Inger Støjberg accepterede risikoen for en mulig ulovlig administration. Men i Statsløsesagen vurderede

Statsløsekommissionen, at det ikke kunne fastslås, at Birthe Rønn Hornbech var klar over, at hendes handlinger førte til, at Danmark fortsat handlede i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser efter konventionerne. Det skete som følge af manglende klare advarsler fra embedsmænd.

Eventuel kritik af ministre vil som regel skulle læses mellem linjerne. En kommission vil være tilbageholdende med direkte formuleringer omhandlende kritik af minister. I stedet kan en ministers handlinger og viden i et forløb vurderes. Der kan være kritik af hele eller dele af et forløb og vurderinger om brud på lovgivning, men uden at konkludere på ministerens ansvar.

Læg derfor grundigt mærke til, hvordan Minkkommissionen formulerer eventuel kritik.

Husk derfor at slå koldt vand i blodet, når Minkkommissionens beretning udgives. Det er ikke en dom

Kristian Hegaard

Når det kommer til kritik af embedsmænd, kan Minkkommissionen derimod godt foretage ansvarsvurderinger. Her kan Minkkommissionen lægge op til, at det offentlige søger specifikke embedsmænd draget til ansvar.

Myndigheden er imidlertid ikke forpligtet til og en undersøgelseskommission forholder sig heller ikke til, hvilken konkret sanktion der skal være tale om. Derfor kan det være alt fra advarsel til afskedigelse.

Husk derfor at slå koldt vand i blodet, når Minkkommissionens beretning udgives. Det er ikke en dom, da en dom normalvis kan ankes. Kritik er ikke ensbetydende med ansvar for ulovlig handling.

Men det bliver spændende at læse Minkkommissionens beretning. Selvom beretningen er foreløbigt sidste etape i Mink-sagen, er den nok ikke lige så flad og uden bump som Champs Elysées.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Birthe Rønn Hornbech

Fhv. minister (V), fhv. MF, fhv. vicepolitimester
cand.jur. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00