Professor og Vesselbo efter svindelsag: Pilen peger også på Rigsrevisionen

Rigsrevisionen har siden 2006 påpeget problemer med rod i regnskaber og forretningsgange i Socialministeriet og Socialstyrelsen.

Samtidig har Rigsrevision i en specifik undersøgelse af satspuljemidlerne kritiseret håndteringen af puljemidlerne for at være bureaukratiske, uigennemsigtige og præget af stor personafhængighed.

Og den viden havde været en oplagt mulighed for Rigsrevisionen for at kigge Socialstyrelsens regnskaber ekstra efter i sømmene.

Det mener professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

“Når vi nu ved, at der har været flere muligheder for omfattende svindel på forskellige måder med satspuljemidlerne, så kan det jo give anledning til at spekulere i, om Rigsrevisionen har været tilstrækkelig opmærksom på de revisionsmæssige risici, som netop forvaltningen af satspuljen indebar,” siger professoren og understreger, at hans citat skal forstås i bagklogskabens “klare lys”.

Den holdning deler tidligere socialordfører for Venstre Eyvind Vesselbo. Han mener, at Rigsrevisionen skulle have foretaget yderligere revision og kontroller.

”Det er meget kritisabelt, at Rigsrevisionen ikke har råbt mere vagt i gevær, end hvad de har gjort,” siger Eyvind Vesselbo.

Professor: Anledning til yderligere kontrol
Rigsrevisionens egen kritik af arbejdsgangene i styrelsen strækker sig ikke kun til statsregnskaberne.

I oktober 2014 tog Rigsrevisionen yderligere initiativ til at en undersøgelse af satspuljen. Undersøgelsen fulgte i kølvandet på en sag fra tidligere på året, hvor Annette Vilhelmsen fik en næse af Folketinget for at have lovet en million til Lisbeth Zornigs projekt Stemmer på Kanten.

Rigsrevisionens undersøgelse skulle vise, om det var gennemsigtigt, hvad satspuljen skulle anvendes til.

Og i juni 2015 kunne Rigsrevisionen så præsentere sin første beretning af undersøgelsen, der udtalte en tydelig kritik af forvaltningen af satspuljeordningen. Satspuljeordningen er “unødigt kompleks og bureaukratisk”, indleder Statsrevisorerne deres beretning og fortsætter:

“Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Finansministeriets arbejdsprocesser ved opgørelsen af satsreguleringsprocenten og ved forvaltningen af satspuljen ikke er tilstrækkeligt beskrevet og kvalitetssikret og er præget af manuelle arbejdsgange og stor personafhængighed,” lød kritikken tilbage i 2014.

Kritikken blev gentaget i 2016.

“Statsrevisorerne finder fortsat, at der mangler gennemsigtighed om den samlede anvendelse af satspuljen,” bemærkede statsrevisorerne dengang.

Selvom det primære ansvar for at holde styr på regnskaberne ligger hos Socialstyrelsens ledelse, ministeriets departementschef og i sidste ende ministeren, må også Rigsrevisionen overveje sin rolle. Det siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Rigsrevisionens mangeårige kritik giver anledning til at stille spørgsmål, om Rigsrevisionen selv har foretaget yderligere kontroller på den baggrund, lyder det.

”Jeg ville spørge dem om, hvilke yderligere revisionshandlinger eller kompenserende kontroller Rigsrevisionen selv har fundet anledning til at tage på det her område,” siger Per Nikolaj Bukh.

Vesselbo: Burde være undersøgelse på bilagsniveau
Tidligere socialordfører i Venstre Eyvind Vesselbo mener også, at Rigsrevisionen burde have foretaget yderligere kontroller og revision af Socialstyrelsens regnskaber på baggrund af kritikpunkterne gennem årene.

Vesselbo argumenterer for, at Rigsrevisionen allerede i kølvandet på sagen om Annette Vilhelmsen i 2014 skulle have foretaget ekstra kontroller.

“Der skulle de have lavet en grundig undersøgelse helt ned på bilagsniveau for at finde ud af, hvem der får pengene, og hvor de går hen,” siger Eyvind Vesselbo.

Det havde været en oplagt mulighed for at have foretaget en endnu mere grundig undersøgelse af, hvor pengene fra satspuljemidlerne havner henne, lyder det fra den tidligere socialordfører.

“Nu har de så fået en ekstra grund til at gøre det,” siger Eyvind Vesselbo med henvisning til den igangværende svindelsag.

Rigsrevisionen: Afventer svindelsagens udvikling
Rigsrevisionen påpeger overfor Altinget, at det er ledelsens ansvar i den pågældende institution at følge op på de bemærkninger, de får fra Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen har ikke forholdt sig konkret til spørgsmålet om, hvorvidt de er enige med Eyvind Vesselbo og Per Nikolaj Bukh i, at Rigsrevisionens tidligere kritik af Socialstyrelsen skulle have ført til ekstra kontrol og revision af Socialstyrelsens forvaltning af satspuljemidlerne.

I stedet skriver Rigsrevisionens presseafdeling i et mailsvar til Altinget:

”Vi vurderer, hvor vi skal lægge vores revisionsindsats på baggrund af risiko og væsentlighed – altså hvor får vores revision størst effekt. På den baggrund har vi siden 2002 skrevet syv beretninger indenfor satspuljeområdet – seks af beretningerne har vi selv har taget initiativ til.”

I samme mail forklarer Rigsrevisionen, at de afventer yderligere informationer om den nuværende svindelsag, og de ”vil på den på den baggrund afklare, hvordan vi vil følge op på den”.