Sådan har Socialministeriet oprustet kontrollen efter Britta-sag

KONTROL: En ny kontrolenhed og database skal forhindre fremtidig svindel med midler på Social- og Indenrigsministeriets område. Samtidig er rollen som superbruger i tilskudsforvaltningens it-system fortid.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Tirsdag eftermiddag modtog den tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, sin dom på seks et halvt års fængsel for svindel med 117 millioner kroner.

Allerede siden marts sidste år har Social- og Indenrigsministeriet iværksat flere tiltag for at undgå fremtidige svindelsager. En ny kontrolenhed er blevet etableret, og en ny database skal sikre, at der bliver fulgt op på anmærkninger fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

Det fremgår af flere dokumenter om den nye kontrolenheds arbejdsopgaver, som Altinget har fået aktindsigt i.

Den nye tilsynsenhed i Social- og Indenrigsministeriet skal forhindre snyd med sociale tilskud og har fået navnet Koncerntilsyn. Afdelingen tæller seks ansatte, herunder en kontorchef og har blandt andet fået til opgave at indsamle informationer om risici og mangler og overvåge, at de risici for svindel, der identificeres, efterfølgende bringes i orden.

Det forventes, at den nye tilsynsenhed i løbet af første halvår af 2020 kan give et samlet risikobillede på Social- og Indenrigsministeriets område, fremgår det af en anden aktindsigt fra ministeriet.

Database skal sikre opfølgning på rigsrevisionskritik
Tilsynsenheden er ikke det eneste tiltag, der er sat i værk.

Som Altinget tidligere har kunnet fortælle, har Rigsrevisionen forud for svindelsagen i en årrække advaret om rod i håndteringen af sociale tilskud. Blandt andet om utilfredsstillende interne kontroller og væsentlige svagheder i it-systemerne.

I et stort portræt i Altinget, fortalte daværende børne- og socialminister Mai Mercado, at noget af læren ved Britta-sagen har været, at det som minister var en udfordring at få et bredt perspektiv på kritikken fra Rigsrevisionen i stedet for blot at kigge på den isolerede kritik fra det pågældende år, hvor rapporten fra revisorerne lander på ministerens skrivebord.

”Den her sag har lært mig, at én ting er at se på rapporten, noget andet er at se på tværs. Noget, man kan se, er, at der er et hav af kritikpunkter, der går igen. Det er vigtigt at være opmærksom på,” lød det dengang fra Mercado.

Og den del af problematikken skal en ny tilsynsdatabase under kontrolenhedens vinger sikre, at der kommer styr på. Det viser dokumenter om tilsynsenhedens samarbejde med Rigsrevisionen, som Altinget har fået indsigt i fra Social- og Indenrigsministeriet. Databasen forventes etableret i løbet af første halvår 2020.

Databasen skal ifølge dokumenterne sikre ”løbende opfølgning og fremdrift i opfølgningen” på Rigsrevisionens bemærkninger og sørge for, at der bliver taget hånd om de risici, som Rigsrevisionen påpeger.

Ansvaret for kommunikationen med Rigsrevisionen og opfølgningen på Rigsrevisionens bemærkninger placeres hos en såkaldt rigsrevisionskoordinator, der sidder i den nye kontrolenhed.

Superbrugerne er fortid
De nye foranstaltninger tæller som de seneste eksempler på det arbejde, der er sat i verden, efter Britta-sagen ramte offentlighedens søgelys.

Allerede da sagen kom frem, iværksatte daværende børne- og socialminister Mai Mercado to eksterne advokatundersøgelser. Undersøgelserne skulle skabe klarhed over, hvordan svindlen har kunnet foregå, og om der kunne placeres et tjenstligt ansvar for, at det var muligt at gennemføre svindlen. Sidstnævnte del blev Kammeradvokaten hyret ind til at undersøge. Senere lød afgørelsen fra Kammeradvokaten, at der ikke kunne placeres noget tjenstligt ansvar.

Den anden undersøgelse, udarbejdet af PWC, kundgjorde, at det i alt var 13 ”nedarvede kontrolsvagheder” i systemet, der gjorde det muligt for Britta Nielsen at gennemføre svindlen. Blandt andet en væsentlig it-svaghed i systemet, der gjorde det muligt for den samme person både at rette i stamdata og udbetale penge.

Det er den såkaldt manglende funktionsadskillelse, der fremhæves som hovedårsag til, at Britta Nielsen har kunnet foretage de uberettigede udbetalinger af midler.

Rollen som superbruger er nu blevet nedlagt, viser et notat om håndteringen af de 13 kontrolsvagheder, som Altinget også har fået aktindsigt i.

”Superbrugerrollen er nedlagt, mens sikkerhedsbrugerrollen, der kan oprette og tildele roller er flyttet ud af Tilskudsforvaltning og til IT-kontoret,” lyder det i notatet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00