Dommen var faldet, da dramaet begyndte.

Sådan kan man helt kort opsummere historien om Danmarks første rigsretssag.

For selv om den var rejst mod hele syv ministre, og selv om tiltalen fik opbakning fra et stort set enigt folketing, så endte den med frifindelse.

Til gengæld fik sagen alvorlige konsekvenser for tre af de dommere, der havde været med til at afgøre sagen. De blev nemlig – sammen med yderligere to højesteretsdommere – fyret af regeringen og erstattet med nye dommere.

”I offentligheden var der langt fra tilfredshed med, at ministrene var blevet frifundet. Et dagblad skrev, at ’Ministrene er frifundet, Højesteret er dømt’. Og dommen førte til, at regeringen afskedigede fem af de ældste højesteretsdommere, heriblandt præsidenten for Højesteret,” siger Jens Peter Christiansen.

Han er Danmarks førende ekspert i Rigsretten – og i behandlingen af politiske skandaler.

Siden 2006 har Jens Peter Christensen været dommer i Højesteret, og han er en af de 26 dommere, der i 2021 skal dømme i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Derfor bliver der ikke talt om den sag i Altingets podcast ’Rigsretten’, hvor vi i stedet dykker langt ned i arkiverne og historiebøgerne. 

En splittet domstol

En af hovedpersonerne i den første rigsretssag var den afgåede statsminister A.S. Ørsted, der sad på anklagebænken sammen med seks ministre fra sin regering.

Beskyldningen gik på, at de havde afholdt udgifter til militær og flåde uden at have fået bevilling af Rigsdagen (Folketinget og Landstinget).

Højesteretsdommerne i Rigsretten mente, at regeringen havde handlet berettiget, og derfor blev ministrene frifundet. Men bestemt ikke af en enig rigsret:

”Det særlige ved sagen var, at Højesterets dommere stod overfor de folkevalgte medlemmer af Rigsretten. I to af de afgørende spørgsmål stod de fuldstændig delt med otte på hver side. Så sagen blev en konfrontation mellem højesteretsdommerne og de folkevalgte dommere,” siger Jens Peter Christensen.

Fænomenet Ørsted

Den anklagede statsminister, A.S. Ørsted var i sig selv en paradoksal skikkelse. Han var statsminister under enevælden – og blev som den eneste også statsminister igen, efter demokratiet var indført. Men det var som jurist, han slog sit navn fast.

”Man siger, han er grundlægger af dansk retsvidenskab i den form, vi kender den i dag,” siger Jens Peter Christensen.

”Men de fleste er enige om, at han ikke var særlig vellykket som politiker. Han var uden taktisk og parlamentarisk sans,” tilføjer han.

Du kan finde alle episoderne af Altingets podcast om rigsretten her.