Seniorforsker: EU's bøder til Apple og Meta hælder benzin på handelskrigen med USA

Apple modtog allerede i marts sidste år en bøde på 1,84 milliarder euro for deres App Store praksisser, ligesom Google fik en markant højere bøde på 2,4 milliarder euro i september sidste år, efter en årelang juridiske strid der går helt tilbage til 2009.

De nye bøder kommer dog langt hurtigere og vedrører virksomhedernes adfærd i 2024. 

Ordre rammer centrale indtægtskilder

Med størrelsen in mente, er det i virkeligheden nok også den såkaldte 'cease-and-desist'-ordre til de to virksomheder, der rammer hårdest. 

En ordre rettet mod Apples App Store og Metas brug af personlige annoncer, hvor brugere enten skal betale for Metas services med penge eller deres data.

Begge er de måske mest centrale indtægtskilder for firmaerne.

Ordren betyder, at Apple og Meta skal ændre henholdsvis App Store og brugen af de personlige annoncer senest til juni. Hvis ikke de gør det, kan Kommissionen give bøder for hver dag, firmaerne bryder loven.

Beskeden fra EU er, at bøderne så absolut ikke må ses som værende en del af handelskrigen med USA, men udelukkende handler om allerede etableret lovgivning.

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, DIIS

Beslutning er i sidste ende politisk

Mark Zuckerberg og Meta har løbende forsøgt at trække i de politiske tråde og få Trump til at træde til og modarbejde den potentielle straf, og præsidenten har da også offentligt refereret til DMA'en som 'oversøisk afpresning.'

Det budskab blev gentaget i timerne efter nyheden, hvor Det Hvide Hus kaldte bøderne for en 'ny form for økonomisk afpresning' som USA ikke vil tolerere.

Facebook fulgte i Trumps narrative spor og kaldte beslutningen for en multimilliard tarif, der tvinger amerikanske virksomheder til at ændre deres forretningspraksis, mens kinesiske og europæiske virksomheder går fri.

I Bruxelles kaldte Teresa Ribera, EU's næstformand for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling, beslutningen 'balanceret' og techgiganternes adfærd et brud på 'forudsigelige regler.'

Beskeden fra EU er også, at bøderne så absolut ikke må ses som værende en del af handelskrigen med USA, men udelukkende handler om allerede etableret lovgivning.  

Men virkeligheden er en anden, og tiden er løbet fra muligheden for, at større politiske forhold kan holde sig på forskellige baner. DMA'en er naturligvis lovgivning og skal ses som sådan, men beslutningen om, hvilke sager der for alvor skal forfølges, er i sidste ende politisk. 

Bøder trækkes ind i større politiske forhandlinger

På samme måde taler beslutningen ikke kun til tech- eller handelssporet, men trækker også politiske tråde til Ukraine-spørgsmålet og USA's offensive udmeldinger om, hvordan de ultimativt ser rammerne for en fredsaftale – endnu en sag hvor USA og EU står pande mod pande. 

Italiens premierminister Meloni var på besøg hos Trump i sidste uge, og rygterne lyder, at man fra EU's side af bevidst ventede med at offentliggøre bøderne for ikke at forstyrre de samtaler.

Efter mødet med Meloni udtalte Trump, at han 'ikke ville have problemer' med at lave en handelsaftale med EU.

Men Bruxelles kunne ikke trække den længere, efter at en beslutning skulle falde efter 28. marts, og politiseringen bare ville stige for hver dag.  

Der er ingen tvivl om, at Trump vil se det her som en del af de øgede økonomiske og politiske spændinger, og vi kan forvente, at det trækkes ind i de større politiske forhandlinger mellem USA og EU, uagtet hvor meget Bruxelles prøver at skille tingene ad.

Der er ingen tvivl om, at Trump vil se det her som en del af de øgede økonomiske og politiske spændinger.

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, DIIS

Trump udsendte i februar det første notat, der hev techgiganterne med ind i hans transaktionelle America First tilgang.

Under en titel om at forsvare amerikanske virksomheder, befalede Trump undersøgelser af behovet for tariffer mod lande, der afkræver amerikanske techvirksomheder såkaldt 'digital services tax.'

En interessant lakmustest

Bøderne vil være endnu mere brænde på Trumps bål, der udspringer i uretfærdighed:

At resten af verden udnytter USA og ikke behandler amerikanske virksomheder på linje med deres egne eller andres.  

Men bøderne bliver også en interessant lakmustest på den amerikanske hjemmebane. Præcist hvor markant reagerer Trump, og kan han bruge sagen til at stramme sit greb og øge sin magt over de amerikanske techgiganter? 

Det er stadig uvist, hvor administrationen står på antitrust og spørgsmålet om techvirksomhedernes monopoler.

Gail Slater er netop tiltrådt som ny antitrust chef og er kendt for at være en 'antitrust høg' i en tid, hvor Google og flere andre har kæmpe sager hængende over hovedet i USA.  

Samtidigt står Trump selv et andet og meget mere positivt sted vis-a-vis techvirksomhederne, end han gjorde sidste gang ved magten, hvor han i høj grad var stærkt kritisk over for dem.

Hvilket jo hovedsageligt handler om at de har 'kysset ringen' og støttet markant op om ham.

Og administrationen har indtil nu været splittet – mens Elon Musk naturligt har repræsenteret en 'fingrene væk'-holdning til Silicon Valley, så har vicepræsident Vance været markant mere kritisk og endda tidligere rost Biden administrationen for sin hårde stil overfor techgiganterne.  

Kombinationen af en Musk på vej ud, en stærk antitrust chef på vej ind, og bøderne fra EU på bordet, betyder i høj grad at forholdet mellem Silicon Valley og Det Hvide Hus er oppe til forhandling i disse dage.

Forholdet mellem Silicon Valley og Det Hvide Hus er i høj grad oppe til forhandling i disse dage.

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, DIIS

Bruxelles lader sig ikke kyse

Spørgsmålet er, om techgiganterne vil krybe endnu mere til korset hos Trump, der derfor vil kunne bruge EU's bøder i sit politiske spil og forsøget på at få endnu mere magt koncentreret omkring sig.  

Modsvaret fra Trump til EU vil altså i høj grad afhænge af, hvor meget han føler, at Silicon Valley underlægger sig hans autoritet.  

For EU sender bøderne – og formentligt deres timing mere end deres størrelse – ultimativt et tydeligt signal om et Bruxelles, der ikke lader sig kyse af en anspændt situation og potentiel handelskrig med USA.

Om et Europa, der står fast på sine fundamentale demokratiske principper, inklusiv i beskyttelsen af sine borgere.  

Men Bruxelles har heller intet valg.

Både af juridiske, politiske og geopolitiske årsager må DMA'en håndhæves på en markant og gennemslagskraftig måde – alt andet ville blive set på som en voldsom svækkelse og indrømmelse fra EU's side af i en tid, hvor man gør alt for at virke selvstændige og stærke.