"Der er kun en ting, der er dyrere end en god ledelse, det er en dårlig ledelse".

Citatet stammer fra Lundbecks bestyrelsesformand, Lars Rasmussen, som udtalte det i Børsen. Partier i rød blok vil nu blande sig i løndannelsen for topchefer. Et forslag går ud på at lægge et loft over direktørlønninger og et andet på at indføre en særlig skat på direktørlønninger over et vist niveau.

Det ville være en uhørt indblanding i virksomhedernes ejeres ret til at træffe beslutninger. Ved et sådant vidtgående indgreb ligger bevisbyrden for dets rimelighed hos dem, der vil blande sig i dette ellers helt private anliggende. Men der er ikke blevet fremført andet end påstande, forargelse og fordomme.

Vil ramme produktiviteten
Hvis virksomheder bliver forhindret i eller straffet for at tilbyde konkurrencedygtige lønninger til deres topchefer, forringes deres muligheder for at finde de bedst egnede topchefer i udlandet og for at holde på de bedst egnede danskere, som får et incitament til at forlade landet til fordel for bedre lønnede lederjobs i udlandet.

Resultatet vil blive, at danske virksomheders produktivitet og overskud lider. Lavere produktivitetsfremgang indebærer, at de almindelige medarbejdere på gulvet får lavere lønfremgang. Lavere overskud indebærer lavere afkast på danskernes pensionsopsparing.

Der er også risiko for, at virksomheder vil vælge at lægge deres aktiviteter uden for Danmark for at undgå indblanding i deres interne forhold. Alt i alt kan det blive meget dyrt for Danmark.

De store danske virksomheder er internationale. De 20 største børsnoterede selskaber i Danmark har typisk langt under ti procent af deres omsætning i Danmark. De er altså i konkurrence med virksomheder fra hele verden.

Hvis de skal kunne klare sig globalt, skal deres ledelse være blandt verdens bedste, og lønnen skal omtrent svare til, hvad topchefen kan få andre steder i verden.

Brug for den bedste til jobbet
Generelt ligger danske topcheflønninger i den lavere ende i international sammenligning.

Når danske topchefer bliver hyret af virksomheder ude i verden, tilbydes de ofte meget høje lønninger. Lundbeck mistede eksempelvis Kåre Schulz til den israelske medicinalvirksomhed Teva, som tilbød en samlet gage på 215 millioner kroner.

Når danske virksomheder ønsker at tiltrække topchefer fra udlandet, må de typisk betale lønninger i den høje ende af, hvad topchefer får i Danmark.

En leder i en stor organisation træffer beslutninger, som kan have positiv eller negativ indflydelse på samtlige medarbejderes produktivitet.

Fordi virksomheder er hierarkisk opbygget, har topchefens beslutninger betydning hele vejen ned igennem organisationen. Forkerte beslutninger kan indebære, at medarbejderne producerer de forkerte varer eller producerer på den forkerte måde. De bliver mindre produktive, hvis topledelsen er dårlig.

Jo dygtigere en topchef er, jo mere værdi kan medarbejderne selv skabe på jobbet, og jo højere løn vil virksomheden være i stand og villig til at betale medarbejderne for ikke at miste dem til en konkurrent.

Hvis en potentiel topchef i en af landets største virksomheder formår at skabe et overskud, der er en procent højere end dét, som den næstbedste kunne have skabt, ville vedkommende være en løn på 50 millioner kroner eller mere værd – og det selv under den antagelse, at nummer to skulle have nul kroner i løn.

Hvis bestyrelsen klokker i det og betaler direktøren mere i løn eller bonus, end de burde have gjort, er det generelt ejerne, der betaler regningen 

Martin Ågerup
Direktør, Cepos

Ejerne bærer ansvaret for topchefernes lønningerne
Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at den bedste kan være en procent bedre end den næstbedste.

Det overraskende er nok snarere, at sølle en procent kan være så mange penge værd, men det kan den altså i meget stor virksomhed. Derfor er det typisk de meget store virksomheder, som betaler de meget høje lønninger.

Hvis bestyrelsen klokker i det og betaler direktøren mere i løn eller bonus, end de burde have gjort, er det generelt ejerne, der betaler regningen – altså aktionærerne. Ikke medarbejderne eller kunderne.

Virksomheden kan ikke hæve priserne, hvis den er udsat for konkurrence. Så mister man kunder. Og man kan ikke sænke lønnen til medarbejderne. Så søger de over til andre virksomheder.

Derfor er der kun ejerne tilbage til at betale. De får et mindre afkast, end de ellers ville have fået, hvis de betaler for høj løn til topchefen.

Derfor er ejerne også de rette til at bære ansvaret for aflønningen af topchefer. De har en egeninteresse i ramme det rigtige niveau. De har også erfaringen og indsigten til at gøre det i modsætning til danske politikere.