Copenhagen Fintech: Det afgørende spørgsmål er ikke, hvor mange banker vi har – men hvad de leverer

Bankfusioner fylder igen overskrifterne. Nye sammenslutninger er på vej eller netop gennemført, og konsolideringen i den danske banksektor fortsætter en udvikling, der har stået på i årevis.
Spørgsmålet er derfor ikke blot, om bankerne bliver færre og større – men hvorfor, og vigtigst af alt: Hvad betyder det for kunderne og dansk erhvervsliv?
Set udefra giver fusioner god mening på papiret. Finansielle institutioner opererer i dag i en virkelighed præget af en forventet stigende international konkurrence, geopolitisk usikkerhed og suverænitet (som i høj grad også handler om teknologisk herredømme), øgede cybertrusler, mere kompleks regulering og et accelererende teknologisk tempo.
Omkostningerne til compliance, IT, data, cybersikkerhed og digitale platforme vokser markant. I den kontekst kan skala give både robusthed, investeringskraft og operationel effektivitet.
Banker er også teknologivirksomheder
Det er en ofte overset pointe i debatten, at banker i dag reelt er blandt samfundets mest avancerede teknologivirksomheder.
De driver kritisk digital infrastruktur, håndterer enorme datamængder og investerer massivt i automatisering, kunstig intelligens, nye digitale kundeoplevelser og sikkerhed.
Ser man på kommunikationen fra bankerne, så går de samme strategiske temaer igen:
- Teknologi og digitalisering fremhæves som afgørende for at kunne levere bedre kundeoplevelser, mere personaliserede løsninger og mere effektive processer.
- Regulatorisk kompleksitet nævnes eksplicit som en drivkraft for konsolidering – ikke for at undgå regulering, men for at kunne håndtere den professionelt og omkostningseffektivt.
- Ændrede kundeforventninger spiller en central rolle: Kunder forventer i stigende grad digitale, sammenhængende og datadrevne løsninger – på linje med, hvad de oplever i andre sektorer.
- Øget konkurrence – både fra fintech selskaber og internationale aktører – bruges som argument for at opbygge større strategisk slagkraft.
Større enheder kan lettere løfte investeringerne og håndtere kompleksiteten. Eller med andre ord – lidt populært sagt: bankerne beskriver sig selv i stigende grad som det, de reelt er blevet – store og samfundskritiske teknologivirksomheder med banklicens.
I sidste ende er bankfusioner hverken gode eller dårlige i sig selv. De er et strukturelt svar på en ny global virkelighed.
Thomas Krogh Jensen
Direktør, Copenhagen Fintech
Det er et forståeligt argument. Men det rejser et nyt spørgsmål: hvordan sikre vi, at denne investeringskraft faktisk omsættes til innovation, konkurrence og bedre løsninger for kunderne?
Fintech som katalysator – ikke modpol
Her spiller de mange danske fintech selskaber en helt central rolle. Ikke som modpol til bankerne, men som en vigtige partnere.
Et stærkt fintech-økosystem bidrager med specialisering, innovation og teknologisk nytænkning. Det udfordrer eksisterende løsninger, skubber til forretningsmodeller og introducerer nye måder at levere finansielle services på.
Samtidig er mange fintech-virksomheder afhængige af samarbejde med etablerede banker for at kunne skalere, nå kunderne og operere inden for regulerede rammer.
Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank er fusioneret til AL Sydbank, som nu bliver Danmarks femtestørste bank med over én million privatkunder og udlån for 137 milliarder kroner.
Udviklingen er en del af en større tendens: På 30 år er mere end 150 banker forsvundet, og markedet domineres i dag af få, meget store aktører.
Men giver fusionerne stordriftsfordele og bedre digitale løsninger – eller svækker de konkurrencen og efterlader kunderne med højere priser? Det sætter Altinget Erhverv til debat.
Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Set fra et samfundsperspektiv er det netop samspillet mellem en etableret banksektor og et innovativt fintech-miljø, der kan være med til at sikre:
- at stordriftsfordele ikke ender som interne effektiviseringer alene
- at teknologiske investeringer bliver omsat til konkrete kundeværdier
- at konkurrencen forbliver reel – også i et marked med færre banker.
Alternativet er, at innovations- og konkurrencepresset i stigende grad kommer udefra: fra internationale finansielle aktører eller globale teknologivirksomheder, som hverken har samme lokale forankring eller samme langsigtede samfundsinteresse i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
Fusioner er et middel – kundeværdi er målet
Værdiskabelse kommer ikke automatisk ud fra størrelse alene. For privatkunder og virksomheder er det afgørende spørgsmål ikke nødvendigvis, hvor mange banker der er i markedet, men:
- om løsningerne opfylder forventningerne, bliver bedre, mere digitale og mere tilgængelige
- om priser og vilkår fortsat er gennemsigtige og konkurrencedygtige
- om innovationen faktisk accelererer og kan følge med udviklingen i andre markeder.
Det er netop derfor, at etableringen af Copenhagen Fintech har haft et klart formål: At skabe vækst og arbejdspladser gennem teknologisk innovation til hele den danske finansielle sektor – både i samarbejde med og i konkurrence med de etablerede aktører.
Det stærke signal fra sektoren har været, at man har valgt at være en del af udviklingen frem for at betragte den fra sidelinjen eller ligefrem forsøge at bremse den.
Det er et strategisk valg, som bør anerkendes. Senest har en samlet finansiel sektor sammen med Dansk Industri udgivet vores anbefalinger til en national strategi for finansiel teknologi.
Den egentlige prøve
I sidste ende er bankfusioner hverken gode eller dårlige i sig selv. De er et strukturelt svar på en ny global virkelighed. Men deres berettigelse afhænger af, om de formår at omsætte teknologiske og økonomiske fordele til reel værdi for kunder, erhvervsliv og samfund.
Her er fintech ikke en fodnote, men en vigtig del af svaret. Ikke fordi fintech skal erstatte bankerne – men fordi fintech er med til at sikre, at bankerne fortsat udvikler sig i takt med kundernes behov og den verden, de opererer i.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024


















