Socialdemokratisk verdensmålsordfører: Den grønne dagsorden skal ikke kun være for dem, der har råd til en Tesla
Det er os politikere, der med lovgivning, skal tage hånd om de konsekvenser, danskernes forbrug har for klimaet. Vi skal gøre det grønne valg nemt, både for forbrugere og virksomheder, skriver verdensmålsordfører Mette Gjerskov (S).
Mette Gjerskov
MF (S), ordfører for miljø og verdensmålLige nu oplever vi, at høje energipriser og truende energimangel rammer os alle – lige der, hvor det gør allermest ondt: Vores eget trygge hjem, vores transport og vores personlige økonomi.
I årtier har spørgsmål om bæredygtighed og vedvarende energi været lidt teoretisk for de fleste. Også klimaet har været lidt langt væk fra hverdagen.
Jeg synes, at jeg har kæmpet en brav kamp imod klimaskepsis og ligegyldighed over for kloden i årenes løb som minister og ordfører for en masse grønne områder: Energi, klima, forbrug, miljø og verdensmål. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har haft så stor en gennemslagskraft som Putin.
Vi står i en kæmpe krise, men har heldigvis en regering, der kaster sig over opgaven med samme iver som under corona, og med samme princip om, at ingen skal lades i stikken.
Det siges, at der kan komme noget godt ud af enhver krise. Mit håb er, at vi får langt mere fokus på bæredygtighed. Bæredygtighed for både mennesker, natur og klode. For så kan vi virkelig rykke på verdensmålene.
Vi skal nytænke vores måde at forbruge på
Den enkelte danskers dårlige klimasamvittighed skal ikke stå alene i kapløbet om at nå klimamålene i 2030. Slet ikke når det gælder verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
Det er os politikere, der med lovgivning skal tage hånd om de konsekvenser, danskernes forbrug har for klimaet. Men vi kommer ikke i mål, hvis ikke vi samarbejder på tværs af virksomheder, miljøorganisationer og enkeltpersoner.
Hvordan kan en ny regering hjælpe os i mål med verdensmålene?
I denne temadebat tager Altinget Verdensmål temperaturen på 2030-dagsordenen og spørger en række debattører, hvor de største svigt ligger, og hvad vi kan gøre for at få Danmark i mål i 2030.
- Danskerne bruger over fire jordkloder om året. Hvordan kan politikere få bragt det tal ned? Og er danskernes forbrug politikernes ansvar?
- Hvordan kan politikerne bidrage til mere ansvarligt forbrug og produktion?
- Hvilke politiske forhandlinger bliver den mest afgørende for Danmarks bidrag til verdensmålene i næste valgperiode?
- Hvad er det vigtigste, politikerne kan gøre for at få os i mål med verdensmålene?
Debatpanelet kan findes her.
Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.
Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].
Danmark har en kedelig europarekord, når det gælder mængden af mad- og husholdningsaffald, og det er en af de primære udfordringer, når vi skal sikre en ansvarlig produktion og et bæredygtigt forbrug. Det er der heldigvis fokus på i delmål 12.3 og 12.5 i regeringens handlingsplan for verdensmålene.
Det skal gøre en forskel, når vi nu har bedt hver enkelt dansker tage sig tid til at sortere deres affald. Derfor har vi nedsat Tænketanken for Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, og derfor er tilsynet med eksport af affald til udlandet fra Danmark blevet styrket markant. Fra 2024 vil kontrollen blive optrappet yderligere med flere tusinde administrative og fysiske tilsyn med danske virksomheders eksport og sortering af affald.
Men vi skal videre. Når vi ser fremad på den anden side af valget og virkelig vil nytænke vores måde at forbruge på, er det nødvendigt, at regeringen hjælper virksomhederne med at prioritere miljøet lige så højt som deres økonomiske vækst.
Grønt skal være nemt for virksomhederne
Vores økonomiske fremgang har en enorm omkostning – et enormt forbrug af naturressourcer. Derfor har vi en stor udfordring, når det kommer til verdensmål nummer 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst.
Når vi skal reducere CO2, skal vi gøre det nemt for virksomheder at få overblik over deres udledninger og muligheder indenfor grøn omstilling
Mette Gjerskov (S)
Verdensmålsordfører
Regeringens handlingsplan siger det klart: Ambitiøs omstilling til cirkulær økonomi. Et vigtigt skridt er samarbejdet miljøministeren har indgået med mode- og tekstilbranchen. Tolv danske virksomheder og organisationer arbejder nu på, at deres tekstil består af mindst 40 procent genanvendt materiale inden 2030. Vi skal videre ad den vej.
Når vi skal reducere CO2, skal vi gøre det nemt for virksomheder at få overblik over deres udledninger og muligheder indenfor grøn omstilling. Derfor bliver redskaber som Klimakompasset vigtigere og vigtigere. Vi skal videreudvikle kompasset, så virksomheder hele tiden har et tidssvarende værktøj til at lave deres CO2-beregninger.
Det skal være overskueligt for forbrugere at købe klimavenlige fødevarer. Derfor skal vi udvikle klima-fødevaremærket, så det bliver en integreret del af den måde, vi køber ind på – ligesom nøglehullet og økologien er for mange. Statskontrollen giver virksomheder en uvildig mulighed for fremme varerne.
Ingen skal lades i stikken
Danmark er et af verdens mest lige lande, men også her er der mere at tage fat på. Når energikrisen nu raser, og fødevarepriserne stiger, er det ekstremt vigtigt, at vi altid har verdensmålenes bærende princip leave no one behind med allerforrest.
Derfor sænker vi elafgiften fra 1. oktober og yderligere ved årsskiftet. Ansvarligt forbrug og produktion hænger sammen med verdensmål nummer 10 om mindre ulighed. Sårbare grupper skal inkluderes i den bæredygtige udvikling. Klimadagsorden skal ikke kun være relevant for dem, der har råd til en Tesla.
En af vores største udfordringer lige nu er delmål 7.1 om adgang for alle til billige, stabile og moderne energiservices. Derfor er der fantastiske perspektiver i regeringens østersøsamarbejde om syvdobling af havvind med grøn strøm til 29 millioner husstande. Energiøer er et andet syvmileskridt i den kamp.
Sidst: Vi skal finjustere screeningen af lovforslag for deres påvirkning af Verdensmålene, så vi bliver bedre til at vurdere konsekvenserne for bæredygtighed. Det er en langsigtede og effektiv metode til at sikre, at vi har Verdensmålene for øje i vores politiske arbejde helt indtil 2030 – og videre frem.