Forstå, hvorfor Danmark er imod en EU-mindsteløn – og nu har vundet første halvleg

- Hvorfor har EU-Domstolens generaladvokat givet Danmark medhold?
Generaladvokaten er enig med Danmark i, at EU-Kommissionen med den nuværende traktat ikke har kompetence til at lave direktiver, der handler om løn. Både Kommissionen, EU-Parlamentet og en lang række lande som Tyskland, Frankrig og Portugal har argumenteret for, at direktivet ikke siger noget om bestemte lønniveauer. Men generaladvokaten mener altså ikke, at direktivet har hjemmel i den nuværende traktat.
Det ved vi først, når den endelige dom fra EU-Domstolen kommer. Dommene afviger kun sjældent fra generaladvokatens vurdering, men da spørgsmålet om EU's kompetence om at lovgive om løn ikke har været afprøvet ved domstolen før, er det svært at spå om den endelige afgørelse. Den endelige dom ventes senest til sommerferien, hvor 15 dommere skal tage stilling.

















