BAT-kartellet: Bosse og Rohde tager fejl - fælles mindsteløn i EU hjælper ingen

Gunde Odgaard
Sekretariatschef, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
Debatten raser om EU's forslag til et mindstelønsdirektiv, og om hvorvidt det skader eller styrker den danske model.
Her kommer et indspil, som går noget tættere på, hvorvidt det overhovedet har nogen positiv effekt for den gruppe arbejdstagere, som åbenbart er målsætningen for direktivet, nemlig de lavest lønnede, de dårligst stillede og de svageste arbejdstagere på det europæiske arbejdsmarked, der alle skal løftes og hjælpes.
Det er ikke engang tvivlsomt, om dette vil ske. Det vil ikke ske. Der er intet i dette direktivforslag, der giver nogen et løft.
De står på den forkerte perron
EU-Kommissionens analyse er i og for sig ganske udmærket. Den påpeger problemerne for et stadigt voksende prekariat på det europæiske arbejdsmarked. Det er alle dem, der arbejder på nul-timerskontrakter, har korte ansættelser, er vikarer, er ansat hos bemandingsfirmaer, migrantarbejdere med mange flere. Mindstelønsforslaget ændrer bare ikke noget for deres forhold.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Man fristes faktisk til at sige, at en absolut overholdelse af Vikardirektivet, Arbejdstidsdommen, Udstationeringsdirektivet, Håndhævelsesdirektivet, Regulering 883 om sociale sikringsordninger, ILO-konvention 94 og en meget mere offensiv anvendelse af Udbudsdirektiverne ville kunne skabe langt bedre forhold og højere lønninger for de mest sårbare arbejdstagere i EU, end forslaget om en mindsteløn nogensinde vil komme til.
Når Stine Bosse, Jens Rohde og Steen Gade påstår, at dette forslag er en løsning og intet betyder for den danske model, så er det faktuelt forkert. De tre har temmelig sikkert forstand på så meget andet. Men her ”venter de ikke alene på det forkerte tog, de står på den helt forkerte perron” (Giddens), når de udtaler sig om Mindstelønsdirektivets fortræffeligheder, og hvilke lykkelige omstændigheder det vil bibringe sårbare europæiske arbejdstagere.
Der er ikke noget, vi hellere vil i dansk og europæisk fagbevægelse end at sikre de svageste arbejdstagere højere løn og bedre arbejdsvilkår. Dette her er bare ikke et middel til at nå det mål. Tværtimod kan det meget let vise sig at være et middel, et ret stærkt middel, til at nå præcis det modsatte.
Gunde Odgaard
Sekretariatschef, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
I øvrigt ligger der altid den voldsomme, indbyggede fare, at en mindsteløn ikke alene bliver en mindsteløn, men bliver en maximumsløn. Med andre ord: Det bliver den løn, som man kan forvente at få.
Et stærkt middel til det modsatte af målet
Hvis man får en europæisk mindstelønsbetragtning smidt rundt i de forskellige EU-lande, vil man samtidig opnå, at man får et konkurrerende system til de nationale i forhold til lønfastsættelsen. Styrken i et lønfastsættelsessystem og i et overenskomstsystem er naturligvis, at der ikke er løntrykkende konkurrence.
Der er ikke noget, vi hellere vil i dansk og europæisk fagbevægelse end at sikre de svageste arbejdstagere højere løn og bedre arbejdsvilkår. Dette her er bare ikke et middel til at nå det mål. Tværtimod kan det meget let vise sig at være et middel, et ret stærkt middel, til at nå præcis det modsatte.
Så direktivets genstand: De svage og meget lavtlønnede europæiske arbejdstagere uden rettigheder – de vil ikke blive bedre stillet. Til gengæld risikerer man at smadre en hel masse for dem, som har tilkæmpet sig ordentlige lønninger og rimelige arbejdsvilkår.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















