Debat

De tre EU-formænd: Europa bliver ikke det samme som før coronakrisen

DEBAT: Det kræver et brud med fortiden at gøre sig fri af kriser. Det Europa, der kommer ud på den anden side af coronakrisen, kan og vil ikke være det samme, som det, der trådte ind i krisen, skriver David Sassoli, Charles Michel og Ursula von der Leyen, lederne af de tre vigtigste EU-institutioner.

Fra venstre Charles Michel, Ursula von der Leyen og David Sassoli.
Fra venstre Charles Michel, Ursula von der Leyen og David Sassoli.Foto: Europa-Parlamentet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af David Sassoli, Charles Michel og Ursula von der Leyen
Hhv. formand for Europa-Parlamentet, formand for Det Europæiske Råd og formand for Europa-Kommissionen

I 1950 befandt Europa sig i krise. Kontinentet var lagt øde fysisk og økonomisk af Anden Verdenskrig, og politisk var det på jagt efter at finde en måde, der skulle forhindre, at krigens rædsler nogensinde blev gentaget.

Dette var den dystre baggrund, hvorpå den franske udenrigsminister Robert Schuman 9. maj 1950 fremlagde sin vision for, hvordan Europa kunne opnå dette mål ved at oprette fælles institutioner, som ikke alene ville gøre krig utænkelig, men også fysisk umulig. Schumans ord ændrede historiens gang og lagde grundstenen, hvorpå både hans og kommende generationer opbyggede den Europæiske Union, vi har i dag.

En ny krise
70-året for Schumanerklæringen falder midt i en ny krise for Europa. Over hele kontinentet er mere end 100.000 mennesker døde de seneste måneder som følge af coronavirussen. Flere hundrede millioner har oplevet hidtil usete indskrænkninger i deres daglige liv for at inddæmme virussens spredning.

Hvis vi i solidaritet slutter op om vores værdier, kan Europa endnu en gang komme styrket ud af en krise.

David Sassoli, Charles Michel og Ursula von der Leyen
Hhv. formand for Europa-Parlamentet, formand for Det Europæiske Råd og formand for Europa-Kommissionen

Som lederne af de tre vigtigste EU-institutioner går vores tanker i dag først og fremmest til alle dem, der har mistet deres kære. Vores taknemmelighed går til dem, der har fortsat deres arbejde med at udføre samfundskritiske funktioner under krisen. Til dem, der står i forreste linje i kampen for at redde liv på vores sygehuse og plejehjem. Men også til dem, der bringer varer frem, butiksansatte, politifolk og til alle dem, hvis arbejde gør, at hverdagen kan fortsætte.

Vi er også taknemmelige for den ånd af solidaritet og samfundsansvar, som Europas borgere har udvist. De millioner, der på frivillig basis engagerer sig i at hjælpe der, hvor de kan, under krisen, hvad enten de handler ind for en ældre nabo, syr ansigtsmasker eller indsamler penge til folk med behov. Europa viser sig fra sin bedste side, når det udviser varme og solidaritet.

Europa har handlet
Europa har handlet modigt og sikret, at det indre marked blev opretholdt, så medicinsk udstyr og lægemidler stadig kan nå frem til der, hvor læger og sygeplejersker har brug for dem, respiratorer til der, hvor de redder liv, og fødevarer og andre fornødenheder til vores butikshylder i hele Europa.

Vi har truffet beslutninger uden fortilfælde, der har givet de nationale regeringer det finanspolitiske råderum til at håndtere den umiddelbare krise. Vi har omformet den europæiske stabilitetsmekanisme, så den nu er blevet et instrument i kampen mod covid-19. Vi har stillet 100 milliarder euro til rådighed for at holde europæere i arbejde ved at yde støtte til nationale ordninger for korttidsarbejde. Og Den Europæiske Centralbank har i et hidtil uset omfang igangsat støtteordninger, der skal sikre, at borgere og virksomheder fortsat har adgang til lån.

Læs også

Vi skal gøre meget mere endnu. Nu hvor medlemsstaterne forsøgsvis og gradvis er begyndt at ophæve nedlukningerne og begrænsningerne, skal førsteprioriteten fortsat være at redde liv og beskytte de mest sårbare i vores samfund.

Vi skal fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte forskningen i en vaccine imod coronavirus. Den vellykkede verdensomspændende donorkonference om coronavirus 4. maj, som endte med at indsamle 7,4 milliarder euro og har samlet globale sundhedsorganisationer under samme tag i samarbejdet om at udarbejde vacciner, behandlinger og diagnosetests, viser, hvor hurtigt verdenssamfundet kan samle sig om en sag.

Vi skal opretholde denne mobilisering og fastholde det globale sammenhold imod coronavirus. Europa har en afgørende rolle at spille her.

Et nyt Europa
Samtidig skal medlemsstaterne have det nødvendige finanspolitiske råderum til at håndtere den igangværende sundhedskrise.Vi skal også gøre os klar til genopretningen. Efter at have frygtet for deres liv frygter mange europæere nu for deres arbejde. Vi skal sparke gang i Europas økonomiske motor.

Lad os huske på ånden fra Robert Schuman og hans samtidige –  opfindsomhed, mod og pragmatisme. For de viste, at det kræver politisk nytænkning og et brud med fortiden at gøre sig fri af kriser. Vi skal gøre som de og erkende, at vi får brug for nye ideer og redskaber til vores egen genopretning. Vi skal gøre os klart, at det Europa, der kommer ud på den anden side af krisen, ikke kan og ikke vil være det samme, som det, der trådte ind i krisen.

Først og fremmest skal vi gøre mere for at forbedre levestandarden for de fattigste og mest sårbare i vores samfund. Selv inden krisen begyndte, kæmpede alt for mange i Europa for at få hverdagen til at hænge sammen.

I dag står millioner over for en usikker fremtid efter at have mistet deres arbejde eller virksomhed. Unge og kvinder er særlig hårdt ramt og har brug for konkret og resolut støtte. Europa skal udvise mod og gøre alt, hvad det kan, for at beskytte liv og livsgrundlag, i særdeleshed i de områder, hvor krisen har ramt hårdest.

En bedre verden ud af krigens ruiner
Vores Union skal også være sund og bæredygtig. En lære, der kan drages af den nuværende krise, er vigtigheden af at lytte til videnskabelig rådgivning og handle, før det er for sent. Vi kan ikke vente med at gøre noget ved klimaforandringerne, og vores genopretning skal bygge på den europæiske grønne pagt.

Og vi skal være tættere på borgerne, ligesom vores Union skal gøres mere gennemsigtig og mere demokratisk. Konferencen om Europas fremtid, som var planlagt til at blive skudt i luften i dag og kun er blevet udskudt på grund af pandemien, bliver afgørende for udviklingen af disse ideer.

Vi befinder os i en tid præget af forbigående svaghed, og kun en stærk Europæisk Union kan beskytte vores fælles arv og vores medlemslandes økonomier.

8. maj kunne vi markere 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig. Vi skal altid mindes krigens rædsler og barbari og de ofre, der blev bragt for at sætte en stopper for dem. I dag reflekterer vi over det, der siden skete.

Lad os mindes 1950’er-generationen, som troede på, at det var muligt at opbygge et bedre Europa og en bedre verden ud af krigens ruiner – og derefter gik i gang med at bygge det. Hvis vi tager ved lære af dem, og hvis vi i solidaritet slutter op om vores værdier, kan Europa endnu en gang komme styrket ud af en krise.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00