Debat

Det Økologiske Råd: EU’s planlagte klimabudget er uambitiøst

DEBAT: Selvom EU vil øremærke flere penge til klimaet i det kommende budget, er det ikke nok til at tackle krisen, skriver klima- og energirådgiver i Det Økologiske Råd.

EU's budget bør eksempelvis stoppe støtten til udvinding af fossile brændstoffer, skriver Mads Torp Skafte Jespersen. 
EU's budget bør eksempelvis stoppe støtten til udvinding af fossile brændstoffer, skriver Mads Torp Skafte Jespersen. Foto: Maersk
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Torp Skafte Jespersen
Klima- og energirådgiver, Det Økologiske Råd

Forhandlingerne om EU’s budget for perioden 2021-2027 er på vej ind i sin sidste fase, hvor EU’s stats- og regeringschefer skal finde fælles fodslag om størrelse og prioriteringer af midlerne.

Denne afgørende fase kommer på samme tid, som Ursula von der Leyen overtager roret i EU-Kommissionen og skal til at levere på den lovede ”European Green Deal”, der skal sikre en grøn og retfærdig omstilling af det europæiske samfund.

På papiret ser planen god ud, og hun har givet sig selv hundrede dage til at komme med konkrete politikforslag. Men en sådan omstilling kræver også finansiering − så hvordan det endelige budget for de næste syv år lander, er meget vigtigt for det fremtidige grønne Europa.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Gørelsen, ikke størrelsen
I dag er EU's budget på omkring 1.120 milliarder kroner om året. Det svarer til en procent af EU-landenes bruttonationalindeks (BNI). EU-Kommissionen har lagt op til, at det skal hæves til 1,11 procent af BNI, svarende til cirka 1.361 milliarder kroner årligt i løbende priser. 

Dette er der delte meninger om i Rådet. Danmark ønsker at holde budgettet på en procent af BNI, hvorimod andre lande ønsker, at budgettet skal være højere end EU-Kommissionens udspil.

Det er dog ikke størrelsen af budgettet, der er det vigtigste − men derimod hvad midlerne bruges til.

Mads Torp Skafte Jespersen
Klima- og energirådgiver, Det Økologiske Råd

Det er dog ikke størrelsen af budgettet, der er det vigtigste − men derimod hvad midlerne bruges til. Hvordan pengene bruges, har stor indflydelse på den europæiske økonomi, og allokeret rigtigt kan de være med til at accelerere den grønne omstilling i EU.

EU-Kommissionen ønsker at øge de disponible penge til at tackle klimakrisen fra de nuværende 20 procent til 25 procent af det nye budget, og EU-Parlamentet har foreslået minimum 30 procent til projekter, der understøtter klimaneutral energi og forretningsmodeller.

Men er det nok? Hvis vi skal omstille vores samfund og holde os under 1,5 grads temperaturstigning i 2050, som Parisaftalen foreskriver, så skal der virkelig rykkes på den grønne dagsorden i EU over de næste syv år. Er marginale stigninger i øremærkningen til klimaet så nok?

En ”European Green Deal” og de mange udmeldinger fra statsledere om at være mere ambitiøse i forhold til CO2-reduktioner er positivt. Men så længe dette ikke bliver fulgt op af reel og ambitiøs finansiering, så er det ikke andet end skåltaler. De flotte ord skal følges op med handling, og her er en oplagt mulighed.

Stop støtten til fossile brændsler
Rådet, Kommissionen og Parlamentet bør hæve andelen af midler i budgettet allokeret til grønne løsninger til over de 30 procent, som det er forslået af Parlamentet. Et mål på minimum 40 procent, som blandt andet de europæiske NGO’er Climate Action Network Europe (CAN-E) og European Environmental Bureau (EEB) kalder på, vil være tættere på at gøre budgettet foreneligt med Parisaftalens målsætninger.

Derudover skal støtte til fossile brændstoffer også udelukkes fra budgettet. Vi skal stoppe investeringer i teknologier, der binder os til fossile brændsler længere end nødvendigt. Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen fra i år så modtog fossile brændsler omkring 55 milliarder euro i offentlig finansiering i hele EU.

Læs også

En omfattende omstilling af vores samfund indebærer hidtil usete investeringer i grønne løsninger, der blandt andet sikres ved at øremærke en stor andel af budgettet til reduktion af drivhusgasudledninger. Dette overordnede udgiftsmål skal gå igen i alle EU-finansieringsprogrammer, især dem, der har en direkte indvirkning på miljøet, som landbrug og regionaludvikling.

En ”Green European Deal” falder ikke ned fra himlen. Den har brug for et klimavenligt EU-budget for det næste årti, da det er vores investeringer mellem nu og 2030, der er afgørende for, om vi får gjort noget ved klimakrisen. Tilpasningen af det kommende EU-budget er ikke kun gennemførlig, det er meget nødvendigt, hvis vores ledere skal tackle klimakrisen.

Så hermed en opfordring til, at regeringen sætter klima og miljø øverst på dagsordenen i budgetforhandlingerne og arbejder for, at minimum 40 procent af midlerne bliver rettet mod det grønne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00