"Uenige" EU-organisationer: Danskerne skal høres mere i EU-spørgsmål

DEBAT: Der skal gøres mere for at skabe debat om EU-spørgsmål i Danmark, for interessen er der allerede. Debatten kan give mere indflydelse og ejerskab, skriver danske EU-organisationer.

Af Jacob Bjelskov, Ole Jensen, Rasmus Nørlem Sørensen, Ditte Marie Gyldeberg, Thomas Bach Jørgensen og Erik Christensen
Se forfatternes titler i dokumentationsboksen

Det vakte stor opmærksomhed, da den franske præsident Emmanuel Macron i en tale 7. september 2017 lovede, at europæiske borgere skulle inddrages mere i diskussionerne om EU's fremtid. Vi blev introduceret for idéen om en "konference om Europas fremtid", hvor befolkningen i højere grad skal høres.

Afsenderne på dette debatindlæg er rygende uenige om tæt på alle EU-spørgsmål. Men vi ér enige om et tværpolitisk budskab: Der er behov for en mere folkelig EU-debat. 

I tre år har vores organisationer derfor drevet projektet Danmark debatterer EU, og vi ønsker i høj grad at fortsætte denne indsats som led i en kommende konference om Europas fremtid.

Forsamlingshuset er blevet genoplivet
Under projektet Danmark debatterer EU har vi genoplivet forsamlingshuset.

Danskerne har mødtes over kaffe med eksperter og hinanden, set hinanden i øjnene og debatteret meget konkrete EU-spørgsmål:

Hvordan skal EU regulere hviletiden for lastvognschauffører? Skal en landmand kunne få støtte, hvis han udtager lavbundsjorde? Bør EU satse mere på at gøre det nemt for EU-borgere at køre i tog mellem Berlin, København og Paris?

Projektet har nu kørt i tre år fra 2018 til 2020. I 2018 fik EU-organisationerne afholdt 79 borgerhøringer i 69 byer.

Vi har især haft det som ambition at nå uden for de store byer. Overordnet kommer to tredjedele af ansøgningerne til Europanævnet nemlig allerede fra København, Aarhus eller Aalborg. 

Behov for at snakke om EU
Coronaen har betydet, at vi måtte gøre forsamlingshuset både online og fysisk. Men også over Zoom kan vi se hinanden i øjnene og gøre vores holdning til EU-spørgsmål op på baggrund af viden, har vi erfaret.

Og der er virkelig behov for, at danskerne får snakket EU – digitalt eller fysisk – og holdt politikerne i ørerne. En ny analyse fra den europæiske tænketank ECFR viser, at fire ud af ti danskere efter Brexit oplever, at Danmarks indflydelse i EU er gået ned ad bakke.

Det er omdiskuteret, om det er et faktum, eller mere skyldes, at vi ikke taler nok om EU og vores strategi for indflydelse – eller en blanding.

De danske medier har ikke samme tradition for som i eksempelvis Tyskland at dække EU massivt i tv-aviserne og radioprogrammerne. Og EU-afstemningerne – på godt og ondt – sætter ikke længere dagsordenen og giver anledning til diskussion. 

Kan vi leve med det? Vi EU-organisationer kan ikke. Trods det, at vores uenighed om EU er stor.

EU-interessen findes
Befolkningen skal føle sig hørt. Det er særligt dansk og har været det, siden Grundtvig med folkehøjskolerne gjorde oplysning for høj som lav og det talte ord – debatten – til hverdag for mange danskere.

Ikke bare kan vi sandsynligvis få mere indflydelse, hvis vi gør vores stilling op, og politikerne tager større notits af danskernes holdning på EU-spørgsmål.

Den folkelige debat giver også ejerskabsfornemmelse til de politiske beslutninger, der træffes. Den giver idérigdom i debatten. Og den sikrer, at vores folkevalgte har føling med, hvilke problemer der rent faktisk rører sig hos danskerne.

De såkaldte Eigtved-dialoger, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) nu har igangsat for at tale om fremtiden for EU, er tænkt i forlængelse af idéen om en konference om Europas fremtid.

Dialogerne inddrager fageksperter og personer med stor politisk erfaring fra EU-systemet. Men disse dialoger kan ikke stå alene.

Lad os inddrage borgerne i langt højere grad. Når flere af vores arrangementer har haft op imod 100 tilmeldte, ser vi, at interessen for EU er der – og at vi formår at komme ud.

EU-organisationerne står på spring
Det er EU-oplysningsorganisationerne, som for alvor har viljen, evnen og muligheden for at bringe EU-debatten ud til de yderste egne af landet, pointerer Europa-Nævnets formand, Erik Christensen.

Europa-Nævnet, der formidler tilskud til oplysning og debat om EU, mener, at regeringen er heldig, at vi i Danmark allerede har et system, der kan samle op på borgernes synspunkter om EU.

Budskabet fra os er klart: Der er i høj grad brug for at tage det alvorligt, når færre føler sig hørt i EU-spørgsmål i den danske befolkning.

Vi EU-organisationer har erfaring med at høre danskerne i EU-spørgsmål, og vi står på spring for at fortsætte arbejdet som led i konferencen om Europas fremtid.

Forrige artikel Nytårstalen fra Bo Lidegaard: Den der står alene, står ikke stærkest Nytårstalen fra Bo Lidegaard: Den der står alene, står ikke stærkest Næste artikel Debat: Tysk skal ikke kun være til nytte - det skal også være til glæde Debat: Tysk skal ikke kun være til nytte - det skal også være til glæde
EU trækker spændingen om dataoverførsler til Storbritannien

EU trækker spændingen om dataoverførsler til Storbritannien

TILSTRÆKKELIGHED: Virksomheders dataoverførsler fra EU til UK er i limbo indtil EU-Kommissionen tager en beslutning om, hvorvidt Storbritanniens regler på området er gode nok. Kommissionen vil holde øje med, at UK ikke forringer standarder, før de indgår en aftale, siger en kilde.