Julekalender: Messerschmidt har lært meget af Svend Auken

21. DECEMBER: For europaparlamentariker Morten Messerschmidt er julen lig med selskaber og mange timer bag gryderne. I hans yndlingsby ifører man sig stadig "chapeau claque", og så mener han, at kirken er meget mere end bare til pynt. Læs om dette og meget andet bag dagens låge. 

Hvilken dansk politisk modstander har du mest respekt for?  
Jeg havde et rigtig fint med- og modspil med Svend Auken, da jeg sad i Folketinget. Han var fantastisk at være allieret med, men også at være imod. Han var formand for Europaudvalget, og jeg sad som DF’s EU-ordfører. Til tider var vi med hinanden, hvor vi var mod regeringen, og andre gange støttede han regeringen, og jeg var i oppositionen. Det var enormt sjovt, fordi det var så både retorisk og indholdsmæssigt begavet. Det lærte jeg meget af. 

Hvad er det bedste ved at arbejde med EU-politik? 
Det er et område, hvor man har mulighed for at tjene sit land. Det, der er i spil i Parlamentet og i EU, er grundlæggende spørgsmålet, om Danmark skal overleve som en suveræn stat, eller om vi skal underlægge os en form for føderaliseret europæisk enhed. Det er en ære at få lov til at arbejde for sit land på den måde. Det er nok det, der oprindelig har været drivkraften for mig, i højere grad end at sidde og rive i et direktiv for at få det rykket fem procent mere i ens egen retning.  

Hvilke temaer synes du skal på dagsordenen i EP-valgkampen? 
Jeg håber og tror på, at Brexit kommer til at spille en ret stor rolle. Uanset hvad, kan man ikke komme udenom, at briternes aftale med EU bliver en ny måde at samarbejde på i Europa, hvor briterne får kompetence tilbage. Meget lig det, som Dansk Folkeparti har ønsket for Danmarks vedkommende på flere områder som for eksempel social- og udlændingepolitik. 
Det modsætningsforhold, som er i flere lande mellem mange borgere og EU-systemet, er ikke noget, man bare kan ignorere, for så bliver Brexit ikke en ene svale. Og vi er en hel del, der vil arbejde aktivt for, at det ikke bare skal være en ene svale.  

Hvilken er din yndlingsby i Europa? 
Wien er den første by, jeg tænker på. Den gamle stad nede omkring Stephansdom er vidunderlig. Det taler meget til mig, at man stadig kan se folk gå med chapeau claque og jaquette, selvom der ikke er nogen umiddelbar anledning. Det er på nogle områder, som om at tiden har stået stille. Du kan gå ind i den ene smukt dekorerede butik efter den anden, uanset om det er en ekviperingsbutik eller chokoladeforretning, hvor der hænger billeder af kejseren og kejserinden. Det er skønt, at man ikke har ladet moderniteten flå sjælen ud af dagligdagslivet. Hvis jeg en dag blev sendt i eksil, ville jeg tage til Wien.

I hvilket europæisk land får man den bedste mad? 
Det er jo det franske køkken, det siger sig selv. Det burde være helt elementært. Vi går meget op i mad og vin her i huset, og jeg plejer altid at sige, at vi aldrig kunne finde på at drikke udenlandsk vin, underforstået at Frankrig er hovedlandet. Og det er hele vejen igennem. Alt ved det franske køkken er både spændende, velsmagende og begavet.  

Hvem er din europæiske yndlingsforfatter? 
Vi kan blive i det østrigske tema, og så kan vi tale Stefan Zweig i timer. Hvis du gerne vil lære Wien at kende, skal du læse hans roman “Verden af i går”. Her skriver han blandt andet om sin barndom i 1890’erne, storhedstiden for østrigsk kulturliv. Det er helt fantastisk godt beskrevet.  
Jeg elsker også Thomas Mann. Han har et sprog, som man burde fylde på flasker, og så ville man blive meget rig, fordi det er så smukt. Det er både de lange romaner som “Trolddomsbjerget” og de små noveller som “Døden i Venedig”. Så er jeg meget glad for Henrik Pontoppidan. Det er en skandale, som vi vanrøgter vores forfattere her til lands. Der er jo ikke nogen unge mennesker, der læser bøger længere. Gennem de seneste år er det gået mere og mere op for mig, hvor vigtigt det er at læse skønlitteratur.  

Hvordan holder du jul?  
Her indleder vi julen søndagen før 1. søndag i advent, det vil sige den sidste søndag i kirkeåret. Det gør vi ved at pynte op og invitere venner og bekendte. Jeg laver mad til 100 mennesker. Folk kommer hen ad eftermiddagen, og de sidste plejer at gå 12 timer senere. Det er enormt hyggeligt. 
Jeg elsker at lave mad, og vi har mange middagsselskaber i løbet af december. Det er sjovt at finde på nye retter med en rød tråd af jul hele vejen igennem. Det kan ikke være flæskesteg hver gang. Så for mig går meget af julen i køkkenet, og det synes jeg er sjovt. November måned bruger jeg på at sylte og henkoge, så der er alt fra saltede citroner til hjemmelavede rødbeder. 

Har du taget nogen juletraditioner til dig fra andre lande?     
Når vi rejser rundt i løbet af året, lægger vi os i selen for at få en julekugle med hjem fra det land eller den by, vi befinder os i. Så på juletræet er der julekugler fra hele verden lige fra San Francisco til Wien, London og Beijing. Men ellers er julen ikke præget af det internationale. Vi er meget glade for den nationale. Det kommer nok heller ikke som nogen stor overraskelse. 

Hvad kan danskerne lære af europæerne? 
Når man går rundt i det offentlige rum, er det forstemmende at se, hvilken distanceret rolle kirken efterhånden har fået. Det er, som om at man, apropos jul, kun tænker det som noget, der fylder i højtiderne. Det er utroligt behageligt at se blandt andet italienere, polakker og franskmænd, især katolikkerne, som har en umiddelbarhed og fortrolighed med deres religion.  
Det er, som om vi i Danmark har lært, at tro og religion er overtro og tidsspilde. Og det er det ikke. Det er et rum til fordybelse og at finde både sig selv som menneske, men også som del af et folk. Vi kunne lære meget af, at kirken ikke kun er til pynt, men faktisk også er til alvor. Det er ikke meget, jeg misunder katolikkerne, men lige der gør jeg.

Tema: Julekalender 2018

Forrige artikel DF opgiver drømmekandidater: Her er buddene på partiets EU-spids DF opgiver drømmekandidater: Her er buddene på partiets EU-spids Næste artikel Bendt Bendtsen: ”Jeg har været en pæn mand alt for længe” Bendt Bendtsen: ”Jeg har været en pæn mand alt for længe”