Bliv abonnent
Annonce

Julekalender: "Virkeligheden overgår altid fantasien"

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
24. december 2018 kl. 01.00

Fakta
Morten Løkkegaard er født 20. december 1964 i Helsingør. 
Han er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og partiets spidskandidat til det kommende valg.
Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988.

Europæisk jul 
I det nye år skal danskerne til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer af Europa-Parlamentet. 
I den anledning sætter Altinget i årets julekalender fokus på europæisk politik gennem 24 afsnit med landets europapolitikere og en enkelt embedsmand fra EU-Kommissionen. 

Hvilken politisk modstander i EU-regi har du mest respekt for? 
Jeg bliver nødt til at bringe to navne i spil. Den ene er Christel Schaldemose (S), som jeg kender som en særdeles flittig og pålidelig politiker. Som man sagtens kan diskutere ting med i fortrolighed, og som man kan stole på. Hun er en, som tager EU-arbejdet med den alvor og seriøsitet, som det fortjener.

Den anden er Rasmus Nordqvist (ALT), som er en yderst kompetent fyr på EU-stof. Faktisk synes jeg, han er en af de allerbedst forberedte. Han forfalder aldrig til almindelige populære standpunkter og populisme, hvilket der ellers er rigtig mange, der gør i EU-spørgsmål. Og så er han også yderst behagelig og insisterer på en ordentlig tone i debatter, hvilket heller ikke er normalt i EU-debatter.

Hvilken kommissærpost skal Danmark gå efter i den nye kommission? 
Det er nok for tidligt at sige. Vi har haft rigtig stor succes med at have den her konkurrencekommissær. Selvfølgelig vil det da være super at gå efter formandsposten; det håber alle vel på under et eller andet forhold. Hvis ikke vi kan få den, så vil jeg sige, at sådan noget som konkurrencekommissær ville være en god en at fastholde. Vi har også med succes haft landbrugskommissærposten tidligere, og selvfølgelig ville budget- eller indremarkedkommissærposterne også være gode.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026