Kari: Det vallonske parlament giver håb for kampen mod CETA

Af Rina Ronja Kari
MEP, Folkebevægelsen mod EU

Selv om Vallonien blev banket på plads i denne runde, så viste deres parlament os alle, at det kan lade sig gøre at stoppe aftalen, og det giver håb for, at flere vil følge med næste gang

Rina Ronja Kari
Folkebevægelsen mod EU

CETA-handelsaftalen mellem EU og Canada har været meget omtalt i medierne den seneste uges tid. Aftalen skulle ifølge planen have været underskrevet ved et canadisk statsbesøg i Bruxelles den 27. oktober.

Denne plan blev dog forpurret, da parlamentet i den belgiske delstat Vallonien stemte nej til aftalen. I over en uge blev der sået tvivl om hele CETA's fremtid, for aftalen kræver nemlig enstemmighed af alle nationale parlamenter i EU.

Kampen mod CETA er langt fra slut
Nu er aftalen alligevel blevet skrevet under, hvilket skete på et forsinket topmøde søndag 30. oktober. Men kampen imod CETA er langt fra slut endnu, og EU-toppen risikerer kun, at borgerne bliver endnu mere frustrerede.

Manglen på debat om CETA er især grotesk, fordi CETA vil kunne få meget omfattende indflydelse på en lang række samfundsforhold. Dette gælder både miljø, privatiseringer, tilsætningsstoffer i fødevarer og rettighederne for arbejdstagerne.

Canada vil udhule EU's miljøregler
I et brev til den belgiske regering den 19. oktober gør Center for International Environmental Law (CIEL) opmærksom på, at Canada mellem 2003 og 2011 har udtrykt modstand mod EU’s REACH-regler i 21 tilfælde i Verdenshandelsorganisationen WTO. REACH er et EU-regulativ, som registrerer, evaluerer, autoriserer og begrænser kemikalier.

I brevet til den belgiske regering skrev CIEL’s leder Carrol Muffett således: ”Truslen om unødig canadisk indflydelse på miljøregler som REACH er virkelig.”

Canadas forsøg på at udhule de europæiske miljøregler er især alvorlige, fordi CETA-handelsaftalen indeholder en voldgiftsmekanisme, som betyder, at internationale virksomheder kan sagsøge EU-landes regeringer, hvis de for eksempel indfører miljølove, som begrænser virksomhedernes indtjening.

Dette kan eksempelvis gælde kosmetik-, fødevare- og legetøjsproducenter, som vil bruge kemikalier, der er forbudte i EU, men tilladte i Canada. Sagsanlæggene kan i visse tilfælde løbe oppe i flere milliarder amerikanske dollars.

Dette kan medføre, at regeringer vil indføre selvcensur i fremtidig lovgivning for at undgå bekostelige sagsanlæg, hvilket vil give internationale virksomheder stor indflydelse på de demokratiske processer.

Dette kan for eksempel medføre langt mere lempelige miljølove, som vil fremme kortsigtet profit, men også skade både natur og mennesker på langt sigt.   

Alle skal godkende CETA
CETA-aftalen er en såkaldt blandet aftale, som indeholder elementer, der hører under EU’s og de enkelte landes kompetenceområder. Der har dog været en stor strid om, hvorvidt de nationale parlamenter skulle have magt til at stoppe aftalen. EU-Kommissionen mente således, at det var EU-kompetence.

Men efter den britiske afstemning voksede presset fra blandt andet Tyskland for, at borgerne skulle høres mere og derfor også, at handelsaftalen skulle godkendes i de nationale parlamenter.

Når man efterfølgende har hørt deres klagesang over, at et lille parlament skulle stikke en kæp i hjulet på CETA, fristes man da til at konkludere, at det der med at høre borgerne helst skal holdes til emner, hvor borgerne siger det rigtige.

Mangel på debat i Danmark
I Danmark har der derudover ikke har været de nødvendige diskussioner af de juridiske, politiske og samfundsmæssige konsekvenser ved CETA-handelsaftalen. Hverken i medierne eller i Folketinget.

Og det er mit klare indtryk, at størstedelen af politikerne på Christiansborg heller ikke har det fornødne kendskab til det reelle indhold af CETA-aftalen. Det har dog ikke afholdt regeringen fra at bebude, at man vil tiltræde CETA midlertidigt uden om Folketinget.

Vallonien giver håb
Men heldigvis er der massiv modstand rundt omkring i Europa mod både CETA og TTIP. I hundredtusindvis af europæere har protesteret mod de to handelsaftaler. Og det vil fortsætte.

Selv om Vallonien blev banket på plads i denne runde, så viste deres parlament os alle, at det kan lade sig gøre at stoppe aftalen, og det giver håb for, at flere vil følge med næste gang og dermed også stå stærkere imod det massive pres, som EU uvægerligt vil udsætte modstanderne for.

Aftalen er ikke vedtaget endnu, hverken i de nationale parlamenter eller i EU-parlamentet. Kampen fortsætter.

Stop-bevægelser vinder indpas i Danmark
Stop TTIP, TiSA og CETA-bevægelsen har haft stor gennemslagskraft i resten af Europa, ikke mindst i Tyskland og Frankrig, hvor hundredtusindvis har demonstreret mod handelsaftalerne. Stop TTIP-bevægelsen vinder også mere og mere indpas i Danmark.

I alt 5000 danskere protesterede den 27. oktober på Rådhuspladsen foran Industriens Hus.

Derefter gik demonstranterne i optog til Christiansborg Slotsplads for at vise Folketingets politikere deres utilfredshed med handelsaftalerne.

Folkebevægelsen mod EU var medarrangører demonstrationen mod TTIP, TiSA og CETA i samarbejde med omtrent 50 NGO'er, miljøorganisationer, udviklingsorganisationer, forbrugerorganisationer, fagforeninger og politiske partier.

Demonstrationen var den hidtil største CETA & TTIP protest i Danmark, hvilket tydeligt viser, at den folkelige modstand mod handelsaftalerne er stigende.