Løkkegaard: Nej til etableringen af en EU-hær

Af Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Verden er i hastig forandring – og tilsyneladende ikke til det mere sikre. Efter Brexit, Putin på Krim, Erdogan som Kalif og Trump i Det Hvide Hus er europæerne, også i Europa-Parlamentet i denne uge nok engang – og med god grund – begyndt at diskutere et tættere forsvarssamarbejde forankret i EU.

Vi har set en nyvalgt amerikansk præsident så tvivl om den sikkerhedsgaranti, der ligger i NATO's artikel 5 - den såkaldte musketer-ed. Man kan kun håbe, at valgkampen gradvist fortager sig, og at en bedre rådgivet Donald Trump indser de uoverskuelige konsekvenser af linjen i valgkampsretorikken.

Morten Løkkegaard
MEP, Venstre

EU-hæren spøger, men der er grund til at slå koldt vand i blodet.

Det vi ikke skal gøre
I Europa-Parlamentet stemmer vi i denne uge om en betænkning, der lægger op til, at forsvarssamarbejdet på sigt skal føre til etableringen af en EU-hær. De første skridt er at oprette et operativt hovedkvarter for EU, så man kan føre selvstændige missioner.

Det vil være en kopi af NATO's kommandostruktur, som EU allerede bruger. Set fra et økonomisk synspunkt er det temmelig usmart. Det kan vi i Venstre naturligvis ikke lægge stemmer til.

Holdningspapiret lægger også op til, at alle omkostninger til en eventuel forsvarsunion – også dem, der relaterer sig til EU-missioner rundt omkring i verden – lægges over på EU-budgettet.

Det vil sige, at vi i Danmark kommer til at betale for noget, vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke deltager i, og som dybest set ikke er i vores interesse. Det kan vi selvfølgelig heller ikke være med til.

Det vi skal gøre
Der er ingen grund til at duplikere NATO, ligesom der heller ikke er nogen realisme i at tro, EU inden for selv en fjern fremtid kan erstatte den amerikanske paraply af kernevåben, der er fundamentet for et sikkert Europa. Tværtimod skal vi i EU arbejde langt tættere og bedre sammen inden for NATO.

EU skal komplementere NATO ved at bidrage med civile kompetencer for eksempel det humanitære beredskab, udvikling af fælles teknologi osv. Vi skal også blive bedre til at gøre fælles indkøb af materiel.

Hvorfor overhovedet denne diskussion igen-igen? Jo - NATO er under pres. Og ikke bare økonomisk.

Vi har set en nyvalgt amerikansk præsident så tvivl om den sikkerhedsgaranti, der ligger i NATO's artikel 5 - den såkaldte musketer-ed. Man kan kun håbe, at valgkampen gradvist fortager sig, og at en bedre rådgivet Donald Trump indser de uoverskuelige konsekvenser af linjen i valgkampsretorikken.

Danmark står udenfor
EU's eksisterende forsvarssamarbejde har siden 2003 bidraget med blandt andet civile og militære krisestyringsmissioner. Operationerne sammensættes fra gang til gang med bidrag fra de enkelte EU-lande til missioner mod for eksempel pirater og menneskesmuglere. Danmark er på grund af det danske forsvarsforbehold ikke med.

Selvom der altså er faresignaler i forhold til sikkerheden for os i Europa, skal vi omvendt passe på, at vi ikke lader os rive med – og snubler i en urealistisk overbudspolitik, inden vi aner, hvordan det sikkerhedspolitiske landkort ser ud.

Og selvom vi med rettidig omhu altid skal overveje alternativer, kan selv ikke et udvidet europæisk forsvarssamarbejde kandidere som alternativ. Når det kommer til handel og samarbejde inden for rammen af NATO, er Venstre med; når EU bevæger sig uden for sin kompetence, siger vi fra.