Debat

Moderaterne i EU: Ligesom Vingegaard viser EU topform, når tingene strammer til

Postkort fra Bruxelles: De sidste fire års historiske begivenheder har vist, at når tingene rigtig strammer til, viser EU topform. Og med enhver atlet i topform, så handler det om at gå efter de største sejre, når formen er der - ligesom rytterne i Tour de France, skriver Bergur Løkke Rasmussen (M).

Bergur Løkke Rasmussen har været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden 23. november 2022 og erstattede dermed Søren Gade, der blev valgt til Folketinget den 1. november 2023. Bergur skiftede fra Venstre til Moderaterne i marts 2023.<br>
Bergur Løkke Rasmussen har været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden 23. november 2022 og erstattede dermed Søren Gade, der blev valgt til Folketinget den 1. november 2023. Bergur skiftede fra Venstre til Moderaterne i marts 2023.
Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Bergur Larsson Løkke Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nu er det godt og vel syv måneder siden, jeg kom til Bruxelles, så jeg synes, det er på tide med et postkort hjem til Danmark.

Først og fremmest må jeg sige, at det går godt. Hverdagen hernede er spændende, anderledes og ikke mindst travl - måske er det også derfor, jeg først skriver hjem nu.

Debatsommerserie:

Postkort fra Bruxelles

Sommeren står for døren, men arbejdet kalder stadig i Bruxelles.

Siden sidste Europa-Parlamentsvalg i 2019 har der været rigeligt at se til for de europæiske politikere.

Arbejdsopgaverne har budt på akutte og langsigtede udfordringer i form af en voksende tvillingkrise på klima- og miljøområdet, en verdensomspændende pandemi samt store ændringer i de geopolitiske forhold. 

Hvor er EU på vej hen efter fire så hæsblæsende år? Og hvad er der på spil, når de europæiske vælgere inden for et år skal til stemmeurnerne igen?

Altinget tager første bid af EU-valgkagen og inviterer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at sende en hilsen fra Bruxelles om netop dette: En status på hvad der er sket, hvor Danmark står i EU, og hvad det politiske fokus bør være frem mod og efter valget i 2024.

Se listen af politikere og læs mere om debatsommerserien her.

For det har været en utrolig stejl læringskurve, når man som mig bliver sendt til Bruxelles et godt stykke over halvvejs i mandatet. Okay, jeg har selvfølgelig heller ikke gjort det lettere for mig selv med et partiskifte til Moderaterne undervejs, men det var det, der føltes bedst.

Efter kort tid hernede var det indlysende for mig, at jeg ikke var på den rette hylde rent partimæssigt. Holdningen til det grønne område, modet til at gøre tingene på en ny måde, og viljen om at gå med den bedste idé uanset, hvor den kommer fra, var nogle af de punkter, som gjorde det klart for mig, at Moderaterne var et bedre sted for mig.

Jeg er stolt af, hvordan vi har presset på med den grønne omstilling inden for transportsektoren. Det er et politisk område, som jeg har bruget meget tid på hernede

Bergur Løkke Rasmussen (M)
Medlem af Europa-Parlamentet

Men for at vende tilbage til hverdagen hernede, så er der nogle ting, jeg synes, er værd at nævne, når jeg kigger tilbage på min første tid hernede.

Jeg er stolt af, hvordan vi har presset på med den grønne omstilling inden for transportsektoren. Det er et politisk område, som jeg har bruget meget tid på hernede, hvor fokus har været at forbedre luftkvalitet, udfase benzinbiler og fastsætte CO2 standarder for lastbiler - alt sammen skridt mod en grønnere fremtid.

Men det hele har ikke handlet om transportsektoren. '

Vi havde æren af at have besøg af Ukraines Volodymyr Zelenskyj i Parlamentet tidligere på året. At sidde nede i den propfyldte sal var en særlig oplevelse - det gjorde virkelig indtryk.

Zelenskyjs beretninger og opråb har stadig stor betydning i dag. At støtte Ukraine er en af de største opgaver i EU for tiden, og det er det mindste, vi kan gøre for de frihedskæmpende ukrainere.

Når det kommer til valget næste sommer, er der flere vigtige nedslagsmærker, jeg vil gøre mig. Først og fremmest er det første valg i EU siden coronapandemien brød ud og siden krigen i Ukraine begyndte.

For mig har de historiske og skelsættende begivenheder vist, at når tingene rigtig strammer til, viser EU topform. Og som det er med enhver atlet i topform, så handler det om at gå efter de største sejre, når formen er der. Lidt som Vingegaard viser i de her dage lidt længere sydpå i det franske.

Læs også

Den mentalitet, håber jeg, vil skinne igennem i den kommende periode.

For mig er de største sejre, som EU kan opnå, at bekæmpe klimaforandringer, beskytte biodiversiteten og håndtere flygtningekrisen. Det er lettere sagt end gjort, især når 27 lande skal nå til politisk enighed, men jeg tror på, det kan lade sig gøre.

Valgoptakten er lige rundt om hjørnet, og selvom medierne ofte fokuserer på politiske skillelinjer, er der en vigtig pointe, som man bør huske.

Som danske parlamentarikere er vi generelt enige om mange ting på EU-plan. Selvom vores partier er bygget på forskellige ideologier, oplever jeg ofte, at der laves mange kompromiser over midten i EU.

Krigen i Ukraine har også vist, hvor vigtigt et stærkt EU-fællesskab er. Derfor håber jeg, at vi kan fortsætte med at samarbejde på tværs af partier og lade de bedste idéer skinne igennem, uanset hvor de kommer fra

Bergur Løkke Rasmussen (M)
Medlem af Europa-Parlamentet

Krigen i Ukraine har også vist, hvor vigtigt et stærkt EU-fællesskab er. Derfor håber jeg, at vi kan fortsætte med at samarbejde på tværs af partier og lade de bedste idéer skinne igennem, uanset hvor de kommer fra.

Det er blandt andet en del af Moderaternes kerneidéer: Pragmatik over ideologi. Løsninger frem for splittelse.

Mere tror jeg ikke, der er at sige. For nu i hvert fald.

Jeg ønsker jer en fantastisk sommer! Jeg er tilbage i parlamentet i slutningen af august, hvor der bliver masser at tage fat om, og ville jeg lyve, hvis jeg ikke også indrømmede, at jeg også har blikket rettet mod min gravide kæreste derhjemme i Danmark, som har termin til oktober.

Det skal nok blive godt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bergur Larsson Løkke Rasmussen

MEP og regionsrådsmedlem (M), Region Hovedstaden, kaptajn, Forsvaret
cand.merc. i finance and strategic management (CBS), kaptajn-R, Den Kongelige Livgarde

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine
jura (Kyivs Nationale Økonomiske Uni.)

0:000:00