ALT-kandidat: Der skal stilles klimakrav til landbruget

Af Theresa Scavenius
Folketingskandidat (ALT)

80 tons døde fisk. Tørke. Mistanke om sammenhæng mellem børneleukæmi og sprøjtegift. Massivt tab af insektbiomasse. Det er overskrifterne for et par af de sidste par ugers begivenheder, som alle relaterer sig til landbrugssektoren.

Ethvert af disse eksempler burde sætte samfundet i alarmberedskab. Der burde indkaldes til stormøde med landets dygtigste biologer og andre eksperter for at kortlægge og løse problemerne hurtigst muligt.

På med det grønne arbejdstøj
Alternativet er i alarmberedskab og afsætter 80 milliarder kroner til grøn omstilling over fire år. Pengene finansieres ved at fremrykke pensionsbeskatningen, hvilket årligt giver 20 milliarder kroner til investeringer i grøn omstilling.

Centralt står omstillingen af energisektoren til at være baseret på 100 procent energi i 2035 og hjælpen til landbruget til at omstille sig til 100 procent økologi og med mindre klimabelastning. Resultatet af dette vil samtidig være færre døde fisk, færre tilfælde af børneleukæmi og mindre tab af biomasse.

Alternativet tager ansvar og tager arbejdstøjet på, når virksomheder og borgere er bekymrede. Øverst på vores to-do-liste er at sikre danskernes grundvand, og at børn ikke bliver syge.

Vi skal ikke kun kræve, at forbrugeren tænker klimavenligt. Vi skal også kræve, at producenterne og landmændene tænker klimavenligt.

Theresa Scavenius
Folketingskandidat for Alternativet

Nye briller i klimadebatten
Vi ønsker at genvinde borgernes tillid til det danske politiske system. Vi ønsker at vise, at det er muligt at vælge en regering, som faktisk interesserer sig for borgernes sundhed og samfundets bæredygtighed.

Men for at kunne se dette politiske ansvar er det nødvendigt, at vi skifter de briller ud, som kun ser på forbruget af klimabelastende landbrugsprodukter, med et par briller, som også ser på produktionssiden af de klimabelastende landbrugsprodukter.

Vi skal ikke kun kræve, at forbrugeren tænker klimavenligt. Vi skal også kræve, at producenterne og landmændene tænker klimavenligt.

Fokus på de virkelige klimasyndere
Et godt eksempel på, hvor absurd skævvredet diskussionen er til fordel for at kigge på forbrugssiden, var en artikel i Berlingske Tidende (19. august), hvor en graf sammenlignede CO2-aftrykket af at cykle, at gå, at køre bil og flyve og så videre. En meget mærkelig pointe i grafen var, at ”det at gå” var værre end at køre bil og næsten lige så slemt som at flyve.

Efterfølgende er grafen blevet kritiseret af DR-programmet Detektor for ”at forplumre” debatten og bruge ”meningsløse” tal.

Udover at man kan spekulere i, hvem der har en interesse i at forplumre debatten, så borgeren bliver forvirret og fakta-resistent, er der en dybereliggende problemstilling, som relaterer sig til, hvordan det for nogen overhovedet bliver en mulighed at sammenligne at gå og at cykle med at køre bil og at flyve.

Den tekniske grund er, at udregningen er baseret på kalorieforbrænding i kroppen samt det CO2-aftryk som den mad, borgeren har spist, indregnes. 

Højere klimakrav til landbruget
Men det er her, vi har hele problemet. I stedet for at fokusere på de sektorer, som udleder CO2, så fortæller man en historie om, at det er forbrugerens kalorieforbrænding, der er den store klimasynder. Det fjerner fokus fra de sektorer, som rent faktisk er de store klimasyndere.

Det er blandt andet landbrugets klimabelastning, som er problemet. Ikke at mennesket har brug for mad for at leve. Det politiske fokus bør være at stille højere klimapolitiske og miljøpolitiske krav til landbruget.

Derfor er det bekymrende, at vi har en miljø- og fødevareminister, som i et radioprogram på P1 forleden dag udtaler, at han ikke er minister for kød og slet ikke for at begrænse kødforbruget.

Vi står derfor i en catch-22-situation: Listen af miljø- og klimaproblemer hober sig op. Men vi har en ansvarlig minister, som ikke ser det som en del af sit ressortområde.