Arbejdet med klimamærket lakker mod enden: Her er det mest centrale ubesvarede spørgsmål

Det er nok svært at finde en formel, som tager højde for alle forhold. Men jeg vil tale varmt for, at vi nedenunder klimamærkets forsimplede ydre accepterer den komplicerede virkelighed og finder en klogere måde at omsætte beregningerne til mærkning end blot ved at se på aftrykket per kilo.

Det skylder vi forbrugerne, og det skylder vi klimaet. Det kunne for eksempel være ved at omregne det til aftryk per kalorie eller aftryk per kilo tørstof. Det vil nemlig betyde, at varer, som næsten kun indeholder vand, vil få et højere aftryk. Og er det ikke også fair?

Så vil alle de spæde, vandfyldte og energikrævende drivhussalater, som ikke giver os meget næring pludselig få et klimaaftryk, som er væsentligt højere end kål, kartofler og korn, der giver os stor mæthed for påvirkningen.

Pludselig vil mælkeprodukter også få aftryk, som ligner hinanden mere. Mælk indeholder jo 90 procent vand, men en ost sjældent over 50 procent og smør kun omkring 15 procent.

Ved at udregne klimaaftrykket per kilo tørstof får varer med højt vandindhold ikke en ufortjent rabat, og det bliver nemmere at sammenligne de animalske og vegetabilske varer.

Men spørgsmålet om fortynding er blevet udskudt og overladt til universiteterne at finde en løsning på. Det er næppe heller så simpelt, som jeg beskriver her – hvad gør vi for eksempel med drikkevarer, der jo skal indeholde vand og ikke for mange kalorier?

Møderne i arbejdsgruppen lakker mod enden, og i denne uge får vi besked om, hvordan forbrugertestene er forløbet. Snart skal gruppens endelige anbefalinger samles og overbringes til fødevareministeren.

Ud over fortyndingsproblemet har udvalgsarbejdet også afsløret en modsætning mellem producenter og aftagere af de varer, som mærkes.

Lidt karikeret ønsker fødevareproducenterne en mærkning, som betyder, at de kan få en anprisning af netop deres varer i forhold til andre producenter af tilsvarende varer, der måske endnu ikke har investeret i den samme teknologi eller effektivisering. Så det bedste kød eller den bedste øl kan peges ud på bekostning af andre lignende varer.

I den anden ende af mødebordet har de organisationer, som er tættest på forbrugerne, talt for en mærkning, der er global, og som indplacerer alle varer på samme kontinuum. Men også den position har svagheder.

Dels vil den betyde, at stort set alle fødevarer af samme type vil få samme mærke, og forbrugerne derfor ikke bliver hjulpet til at vælge den bedste øl eller den bedste bøf. Og dels forsvinder virksomhedernes incitament til at udvikle sig hurtigere end markedet, når der er for langt op til næste trin på skalaen.

Bliver også den strid bilagt, ser jeg imidlertid endnu et uløst forhold, de færreste tør tale om. At mærkning også kan have negative konsekvenser.

Det er altid et trumfkort at ville give forbrugerne mere viden og flere mærker. Ingen tør mene andet. Men med hvilken pris spiller vi det kort?

Kan man forestille sig, at prisen for klimamærket bliver mindre regulering eller udskudte klimaafgifter, fordi vi jo kan pege på mærkningen som den politiske handling, der skal påvirke forbruget?

Det er altid et trumfkort at ville give forbrugerne mere viden og flere mærker. Ingen tør mene andet. Men med hvilken pris spiller vi det kort?

Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Eller bliver prisen, at alt stort set forbliver uforandret, fordi de forbrugere, som er interesseret i at ændre vaner for klimaets skyld faktisk allerede ved, hvad de skal gøre, og resten er ligeglade?

For at vores fødevareforbrug bliver klimavenligt, skal vi ændre fundamentalt i vores madkultur. Vurdér selv, om mærkning vil påvirke de udviklinger, der har gjort vores madvaner klimafjendtlige gennem for mange tomme kalorier, for højt kødforbrug og for stort et madspild.

Vil andre produkter fremover få markedsføringskronerne i ryggen? Vil flere forbrugere dyrke det råvarebaserede køkken? Vil vi betale mere for vores mad og holde hus med ressourcerne? Vil vi spise mindre protein?

Mærkningen vil næppe påvirke disse udviklinger, selvom den burde.

Alligevel glæder jeg mig selvsagt til at se det første klimamærke i Coops butikker. Klimamærkning kan sagtens blive et vigtigt redskab i fremtiden, hvis det samtidig følges af en begavet strategi, der adresserer de forhold, jeg har nævnt.

Hvis mærket derimod kommer til at stå alene, tror jeg ikke, det vil reducere vores fødevarers klimpåvirkning mere end nogle få procent.

Tiden vil vise, om jeg tager fejl. Det håber jeg inderligt.