Brexit-toget kan nemt trille ud over afgrunden

HASTVÆRK: Nu er alle deadlines overskredet, og der er stadig ikke nogen udsigt til en aftale mellem EU og briterne. Risikoen, for at det går galt, bliver kun større fra nu af.

Vil Boris Johnson overhovedet have en aftale? Det spørgsmål vil mange i Bruxelles og omegn gerne have svar på.
Vil Boris Johnson overhovedet have en aftale? Det spørgsmål vil mange i Bruxelles og omegn gerne have svar på.Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Under normale omstændigheder burde der være betydeligt mere panik i luften, kun halvanden måned før en nær allieret og samarbejdspartner stod til at kappe de nære bånd til Unionen – denne gang for alvor.

Der er bare ikke længere noget, der er normalt, når det handler om forholdet mellem briterne og EU.

På papiret er alle frister allerede overskredet, for hvornår en aftale om parternes fremtidige forhold skulle være klar, så virksomheder kendte deres handelsvilkår, så flytrafikken kunne fortsætte uforstyrret, og så politi på den ene og den anden side af Kanalen vidste, om de måtte dele informationer med hinanden på den anden side af 1. januar, når den nuværende overgangsperiode udløber.

Boris Johnsons deadline midt i oktober er for længst forpasset. EU’s chefforhandler Michel Barniers frist ved udgangen af sidste måned kom og gik. Nu er vi så på den anden side af det, der mange steder i EU-systemet ellers blev set som absolut sidste udkald for en aftale.

Det er bestemt en reel risiko, at vi kommer til ikke bare at skulle være fleksible, men at skulle hugge en hæl og klippe en tå.

Morten Helveg Petersen
EU-parlamentariker (R)

Ikke på trapperne
Seks uger var vurderet til at være det korteste tidsrum, der skulle til, for at få en mange hundrede siders juridisk tekst, som en handels- og samarbejdsaftale er, kørt under juristernes lup, få den oversat til 24 officielle EU-sprog og få den ordentligt behandlet, godkendt og stemt igennem diverse parlamenter på den ene og den anden side af Den Engelske Kanal, inden briterne for alvor står af EU-toget ved årets udgang.

Men når det handler om Brexit føles alle deadlines som tyggegummi. De bliver bare længere og længere, jo mere de trækkes ud.

P.t. er der intet, der tyder på, at der er en aftale lige på trapperne.

De to sider har nu forhandlet intenst nærmest uafbrudt hverdage og weekender, siden de fik klinket skårene efter en mindre krise, hvor den britiske premierminister for en måned siden truede med helt at trække stikket på forhandlingerne.

Det lidt, der slipper ud fra forhandlingslokalerne, er dog ikke specielt positivt. De store politiske knaster, der lå på bordet for en måned siden, nemlig fiskeriet, fair konkurrencevilkår og en ramme, der skal sørge for, at begge parter holder den aftale, de når frem til, er stadig ikke blevet slebet af. Tværtimod lyder det på flere diplomater, som om de er vokset.

Snart jul
Imens frygter de lovgivere, der skal blåstemple aftalen, at forløbet nu bliver så presset, at de ikke får tid til at kigge den ordentligt efter i sømmene, hvis den kommer.

”Det er en reel bekymring, fordi hele det her forløb har været så kaotisk. Så det er bestemt en reel risiko, at vi kommer til ikke bare at skulle være fleksible, men at skulle hugge en hæl og klippe en tå. Men vigtigheden af det her og størrelsesforholdet betyder bare også, at vi må være pragmatiske,” siger Morten Helveg Petersen (R), der sidder i det særlige udvalg i Europa-Parlamentet, der har været de folkevalgtes forbindingsled til EU-forhandlingerne, og som bliver regelmæssigt briefet af chefforhandler Barnier.

Seneste nye spekulationer lyder på, at de folkevalgte kan blive kaldt ekstraordinært på arbejde enten lige op til jul eller mellem jul og nytår for at hastebehandle aftalen.

”Der er alle mulige scenarier i spil nu, helt afhængigt af om der kan laves en aftale. Og det vil jeg for øvrigt se, før jeg tror det, med de udeståender, der reelt stadig er,” siger Morten Helveg Petersen.

Kan gå galt
Og det er ikke kun i Parlamentet, at en godkendelse i allersidste time ikke er noget ønskescenario.

”Det er risikabelt, for selv efter en afstemning i Parlamentet er der stadig nogle tekniske processer i Rådet. Hvis det skal ske mellem jul og nytår, hvor der kun er fire arbejdsdage, så kan der ske tekniske ulykker. Det er et sats,” lyder det fra en EU-diplomat.

En anden EU-kilde vurderer, at det ikke bare er i slutspurten, det kan blive besværligt. Det har også en psykologisk effekt, at forhandlerne nu sidder og skæver til uret.

”Tiden ender med at rådne forhandlingsdynamikken op indefra,” lyder vurderingen fra én tæt på forhandlingerne, der peger på, at jo mere stressede parterne bliver, jo mere panikstemning der opstår, jo større er risikoen også for, at tingene falder på gulvet.

Trump og Cummings
I de betragtninger ligger også den tvivl, som nager rigtig mange i Bruxelles lige nu, nemlig hvorvidt den britiske premierminister overhovedet er indstillet på at få den slags aftale, som EU-landene er indstillet på at give. Og om parterne er så langt fra hinanden, at det ikke kan lade sig gøre at mødes.

Det amerikanske valgnederlag til Brexit-entusiasten Donald Trump og sidste uges udrensning fra Downing Street af to prominente Vote Leave-figurer, Johnsons toprådgiver Dominic Cummings og hans kommunikationsdirektør Lee Cain, har fået nogle til at håbe, at det vil ændre Johnsons indstilling til forhandlingerne.

Men andre peger på, at Johnson nu skal bevise for sine Brexit-støtter, at ”take back control” ikke bare var noget, han lærte at sige af Dominic Cummings, og at han hellere vil gå fra forhandlingsbordet end at binde briterne for tæt til Unionen.

Deal eller no deal
Samtidig breder der sig en vis utålmodighed blandt de tilbageblivende EU-lande, der gerne vil forberede sig på et scenarie, hvor der ikke kommer en aftale.

Det er EU-Kommissionen, der leder forhandlingerne og står for nødplanlægningen i det tilfælde for at sikre, at flyene stadig kan flyve, lastbilerne stadig kan køre og de tonsvis af andre ting, der skal afklares, når briterne træder endegyldigt ud af 47 års samarbejde.

De er dog lidt nervøse for at gå for tidligt i gang med det. Både fordi det ville sende et dårligt signal om, at man ikke længere tror på forhandlingerne, og fordi de frygter, at det ligefrem vil tilskynde briterne til ikke at lægge sig i selen for at nå en aftale, hvis EU-siden alligevel løser de praktiske problemer ved en no deal.

Hvorfor er der så ikke større panik over, at tiden er ved at løbe ud?

Et bud er, at man stadig tror på, at Johnson vil give sig i sidste ende, simpelthen fordi han har mere brug for en aftale, end EU har, i lyset af at 43 procent af britisk eksport sidste år gik til Unionen.

Et andet bud er, at fire års tovtrækkeri over Brexit med det ene klippekantscenarie efter det andet har hærdet landene så meget, at udsigten til en hård britisk skilsmisse ikke længere skræmmer dem, og slet ikke midt i en galopperende coronakrise og med tusind andre ildebrande at slukke.

”Det er bare ikke det øverste problem på dagsordenen,” konstaterer en EU-diplomat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

0:000:00