Debat

Den Grønne Ungdomsbevægelse til regeringen: Slip danskerne fri fra den statsstøttede kødforvirring

Det er mangel på omsorg overfor danskerne, når staten opfordrer danskerne til at skrue ned for kødforbruget, men samtidig accepterer, at produktions- og promilleafgiftsfondene favoriserer kampagner, der skal øge salget af kød, skriver Lasse Fly og Esther Michelsen Kjeldahl.

Det ser ud til, at regeringen ikke ved, hvilket ben de skal stå på, når det gælder danskernes kødforbrug, skriver Lasse Fly og Esther Michelsen Kjeldahl.
Det ser ud til, at regeringen ikke ved, hvilket ben de skal stå på, når det gælder danskernes kødforbrug, skriver Lasse Fly og Esther Michelsen Kjeldahl.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der udspiller sig lige nu en tovtrækning med et reb i hver ende af danskernes arme. I den ene ende støtter staten kampagner, der opfordrer danskerne til at spise mere kød. I den anden prøver staten at inspirere danskerne til at nedbringe kødforbruget med klima, biodiversitet og sundhed for øje.

Temadebat

Skal landbrugets afgiftsfonde gentænkes?

Landbrugets afgiftsfonde bør revideres, så det ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer. Sådan lyder det fra regeringens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale.

Støttepartiernes kritik kommer, efter en rapport fra Klimarådet problematiserer, at det offentlige i 2021 tildelte tre gange så mange midler til kampagner for animalske produkter som til vegetabilske fødevarer. De penge blev tildelt gennem landbrugets afgiftsfonde.

Ifølge Klimarådet modarbejder det regeringens egne officielle grønne kostråd, og det kan gøre det sværere at få flere danskere til at spise mere klimavenligt og dermed nå klimamålene. Det er dog en misforstået præmis, mener Landbrug & Fødevarer, der ikke anerkender, at midlerne fra produktionsafgiftsfondene er midler fra det offentlige.

Landbrugets afgiftsfonde er en række statslige fonde, hvis indtægter hovedsageligt kommer fra afgifter, som er pålagt landbrugs- og fødevarevirksomheder. Der findes i alt 12 afgiftsfonde i Danmark, herunder to promilleafgiftsfonde og 10 produktionsafgiftsfonde, som administreres af forskellige erhvervsorganisationer. 

Landbrug & Fødevarer administrerer en af promilleafgiftsfondene og fem af produktionsafgiftsfondene i landbruget. De anerkender ikke præmissen om, at pengene fra landbrugets produktionsafgiftsfonde er midler fra det offentlige, der dermed kan fordeles anderledes.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener ikke, at kødkampagnerne nødvendigvis modarbejder de syv grønne kostråd, men understreger, at der er behov for en kvalificeret diskussion af afgiftsfondene.

Den debat vil vi gerne sætte gang i på Altinget Fødevarer, og derfor spørger vi aktører, forskere og politikere:

  • Hvilken påvirkning kan offentlige investeringer have på de danske forbrugere og deres adfærd?
  • Kan der være uhensigtsmæssigheder forbundet med at lade landbrugets fonde varetage offentlige midler? Hvilke?
  • Hvordan kan landbrugets fonde bidrage til omstillingen af fødevaresektoren?
  • Bør fondene revideres? Og hvad skal i så fald laves om? 

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fonde favoriserer det forkerte

I Danmark har vi en række fonde, der støtter forskning, udvikling og kampagner, der skal styrke landbruget og fødevareindustrien. De såkaldte produktions- og promilleafgiftsfonde består af penge, som staten får ind fra afgifter på blandt andet pesticider i landbruget. Der er altså tale om offentlige midler, der bruges på at støtte op om det danske landbrug. Det er der jo i sig selv ikke noget i vejen med.

Men ifølge rapporten Klimavenlig mad og forbrugeradfærd, som Klimarådet udgav i december 2021, favoriserer fondene kampagner, der vækker danskernes lyst til kød og mejeriprodukter. Helt konkret blev der i 2021 bevilget intet mindre end 24,7 millioner kroner fra disse fonde til kampagner, der skal øge salget af kød og mejeriprodukter i Danmark. Til sammenligning blev der bevilget 5,4 millioner kroner til kampagner, der skal øge salget af produkter fra den vegetabilske sektor.

Det betyder, at der bliver brugt næsten fire gange så mange penge på at øge salget af animalske produkter, som der bliver brugt på kampagner, der skal øge salget af grøntsager og frugt og andre plantebaserede produkter.

Kigger man på, hvordan de EU-midler, der er øremærket til at fremme salget af danskproducerede fødevarer, bliver brugt, tegner der sig et lignende billede. Med en andel på 70 procent er Danmark er et af de lande i EU, der bruger den største mængde af de tildelte midler på kampagner, der skal øge salget af kød og mejeriprodukter. Sølle 12 procent bliver brugt på kampagner for frugt og grøntsager.

Når staten placerer ansvaret for at reducere kødforbruget på den enkeltes skulder, men samtidig opretholder et miljø, der konstant manipulerer danskerne til at spise mere, er det direkte mangel på omsorg overfor danskerne.

Lasse Fly og Esther Michelsen Kjeldahl
Den Grønne Ungdomsbevægelse

Regeringen manipulerer med danskerne

Men samtidig opfordrer den danske stat i andre henseender danskerne til at spise mindre kød. Ifølge de nye kostråd, lanceret af fødevareminister Rasmus Prehn i 2021, skal vi spise planterigt og varieret og ikke for meget. Vi skal også spise mindre kød og flere bælgfrugter.

Hvis alle danskerne følger kostrådene til punkt og prikke, vil vi reducere forbruget af svinekød med 89 procent og forbruget af okse-, lamme og vildtkød med 81 procent. Dét er virkelig noget, der batter.

Men det ser ud til, at regeringen ikke ved, hvilket ben de skal stå på, når det gælder danskernes kødforbrug.

At staten på én og samme tid opfordrer danskerne til at skrue ned for kødforbruget, men samtidig accepterer, at produktions- og promilleafgiftsfondene favoriserer kampagner, der skal øge salget af kød, virker som en særdeles ineffektiv strategi.

Når staten placerer ansvaret for at reducere kødforbruget på den enkeltes skulder, men samtidig opretholder et miljø, der konstant manipulerer danskerne til at spise mere, er det direkte mangel på omsorg overfor danskerne.

Så længe den danske regering accepterer, at offentlige fonde understøtter promovering af nogle af de mest klimaskadelige fødevarer, vil Danmark aldrig kunne kalde sig for et grønt foregangsland.

Lasse Fly og Esther Michelsen Kjeldahl
Den Grønne Ungdomsbevægelse

Lavere kødforbrug kræver politisk handling

Der er ingen tvivl om, at et stop for offentlig støtte til kødindustriens propaganda ville være kærkomment. For trods den voksende klimabevidsthed er vi stadig et af de mest kødspisende folkefærd i verden.

Et stort EU-støttet forskningsprojekt fra november 2021 viste, at næsten halvdelen af europæerne spiser mindre kød nu end sidste år. Men samme projekt viste også, at det kun er 37 procent af de adspurgte danskere, der har mindsket kødforbruget. Det gør Danmark til undersøgelsens bundskraber.

En rapport fra Concito fra februar 2021 konkluderede da også, at danskernes kødforbrug vil forblive uændret, så længe der ikke kommer nye kødbegrænsende initiativer fra politikere, producenter, detailhandel og foodservicebranchen. 

Vi skal spise mindre kød. Det kan der ikke sås tvivl om. Hverken fra et sundhedsmæssigt perspektiv eller fra et biodiversitets- og klimamæssigt perspektiv.

Med kødkampagner kan vi ikke være grønt foregangsland

Produktionen af kød og andre animalske produkter står for 90 procent af landbrugets CO2-udledninger i Danmark og 40 procent af de nationale udledninger. Derudover er produktionen af proteinrigt sojafoder til husdyr med til at drive fældningen af regnskoven. Læg dertil, at et enkelt kilo oksekød kræver 15.000 liter vand at producere.

Det er altså en no-brainer at kanalisere de offentlige midler over i kampagner, der øger salget af plantebaserede produkter. Klimarådet understreger da også i deres rapport, at kampagner, der kommunikerer de gode kvaliteter ved kød og andre animalske produkter, bidrager til folks forståelse af, at et stort indtag af animalske produkter er normalt. Resultatet er, at den plantebaserede kost forbliver for de få.

Så længe den danske regering accepterer, at offentlige fonde understøtter promovering af nogle af de mest klimaskadelige fødevarer, vil Danmark aldrig kunne kalde sig for et grønt foregangsland. Tiden er inde til, at staten tager ansvar, slipper den del af rebet, der fastholder danskerne i et højt kødforbrug, og stopper det forvirrende tovtrækkeri én gang for alle.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00