Mejeriforeningen: Afgiftsfondene er mere nuancerede, end Klimarådet gør dem til

Altinget Fødevarer har inviteret Mejeriforeningen til at deltage i en debat om offentlig støtte til markedsføring af animalske produkter gennem landbrugets fonde – og mange tak for det. 

I forlængelse heraf vil jeg også rette en tak til fødevareminister Rasmus Prehn, som i et interview i Altinget pointerede, at kampagner for animalske produkter fint kan være i samklang med de officielle kostråd. Det tegner godt for debatten, når der fra politisk side er blik for nuancerne.

Virkeligheden er mere nuanceret

Emnet er kommet på dagsordenen, efter at Klimarådet i sin seneste rapport påpegede, at det offentlige i 2021 tildelte 30 millioner kroner til kampagner for animalske fødevarer, mens kampagner for vegetabilske produkter blev bevilget 10 millioner kroner. Pengene blev kanaliseret ind i kampagnerne via landbrugets afgiftsfonde.

På den baggrund konkluderede Klimarådet, at offentlige midler er med til at undergrave regeringens egne officielle grønne kostråd, hvilket kan gøre det sværere at få flere danskere til at spise mere klimavenligt og dermed nå klimamålene.

Heldigvis er virkeligheden mere nuanceret end som så.

I mange tilfælde er de aktiviteter og projekter, der modtager midler fra fondene, rent faktisk med til at understøtte budskaberne i de nye kostråd. Samtidig med, at en række andre mere forskningsbaserede projekter helt konkret arbejder med at nedbringe mejeribrugets udledning af klimagasser.   

Størstedelen af fondens midler stammer fra erhvervet selv, og langt hovedparten af pengene bliver brugt på forskning, rådgivning og sygdomsbekæmpelse.

Henrik Damholt Jørgensen
Direktør, Mejeriforeningen

Fondspenge ryger ikke bare ned i egen lomme

Men inden jeg fortæller mere om det, vil bruge et par linjer på de afgiftsfonde, som Mejeriforeningen har med at gøre.

Den mest centrale for os er Mælkeafgiftsfonden. Det er en produktionsafgiftsfond, som alle mælkebønder i Danmark er forpligtet til at betale til. 0,8 øre per indvejet mælk, hvilket sidste år gav en indtægt på 45,6 millioner kroner.

Dertil fik fonden et tilskud på 31,6 millioner kroner fra Promilleafgiftsfonden. Endelig blev der overført en ubrugt sum fra 2020, så Mælkeafgiftsfonden sidste år kunne bevilge 84,6 millioner kroner.

Og hvordan er de penge så blevet brugt?

Hovedparten af dem er gået til forskningsprojekter – i alt 55,4 millioner kroner.

Dernæst er sammenlagt 20,7 millioner blevet brugt på 'afsætningsfremme og promotion', mens 8,5 millioner er gået til sygdomsforebyggelse i malkestalden og rådgivning af mælkeproducenter.

Som det fremgår af nøgletallene for 2021, stammer størstedelen af fondens midler fra erhvervet selv, og langt hovedparten af pengene bliver brugt på forskning, rådgivning og sygdomsbekæmpelse.

Projekter gør borgerne klogere

Så vidt, så godt.

Det store spørgsmål er så, om de resterende godt 20 millioner kroner, som er brugt på afsætningsfremme med mere, har medvirket til at 'undergrave regeringens egne officielle grønne kostråd', som Klimarådet mener.

Det kan jeg svare klart nej til.

Flere af projekterne har faktisk taget afsæt i de nye kostråd, og nogle har for eksempel serveret inspiration til, hvordan man ved hjælp af ost kan tilføre vegetariske retter umami – med det erklærede formål at få flere danskere til at spise groft og grønt.

Andre projekter har mere karakter af oplysning til borgerne om landbruget: Mælkeafgiftsfonden støtter således både Økodag og Åbent Landbrug, hvor befolkningen inviteres indenfor på gårde landet over for at opleve det moderne landbrug og måske få sig en snak om dyrevelfærd, mælkekvalitet og klima, og hvad der ellers optager danskerne.

Dertil har fonden givet støtte til arrangementer som 'Bæredygtighed i mejeribruget', hvor politikere, eksperter, meningsdannere, NGO’er og andre interessenter har debatteret, hvordan mejeribruget kan komme i mål med den grønne omstilling. 

Et gennemgående træk i mange projekter har været at præsentere basal viden om mælk og mejeriprodukter med fokus på sundhed og ernæring.

Der kan muligvis være elementer i flere af projekterne, som nogle vil kunne tolke som 'markedsføring af mejeriprodukter'. Det er ikke så afgørende for mig. Det afgørende er, at projekterne præsenterer lødig information om sundhed og ernæring med afsæt i de officielle kostråd. Og det gør de.

Det er ikke per automatik kontroversielt at informere om mælk og mejeriprodukters ernæringsmæssige fordele.

Henrik Damholt Jørgensen
Direktør, Mejeriforeningen

Man kan godt spise ost og være klimarigtig på samme tid

Man skal huske på, at mælk og mejeriprodukter faktisk er en del af de syv nye, officielle kostråd, som har det erklærede formål at få danskerne til at spise sundt og klimavenligt. Det er en vigtig pointe.

Ligesom det er en vigtig pointe, at de fleste af os med fordel kunne skære ned på de mange tomme kalorier, vi får fra slik, snacks og sodavand.

At spise sundt og klimavenligt handler nemlig ikke om at sige farvel til alt fra dyreriget: æg, fisk, kylling, koteletter, mælk og ost.

Det handler om at finde en anden fordeling af fødevarerne. At få flere bælgfrugter og grove grøntsager på tallerkenen og – ikke at forglemme – at spise varieret. At måltiderne sammensættes ud fra en bred pallette af fødevarer, som hver især bidrager med noget essentielt.

Mælk og mejeriprodukter bidrager med en meget høj koncentration af kalk, protein og en række vigtige vitaminer og mineraler.

Det er en af årsagerne til, at mælk er med i kostrådene, og derfor er det ikke per automatik kontroversielt at informere om mælk og mejeriprodukters ernæringsmæssige fordele.

Det er faktisk en rigtig god idé.