DI bakker op om klimamærke på fødevarer: Gode data er afgørende

Der skal afsættes midler på finansloven 2022 til at udvikle en officiel statslig database med fødevarers klimaaftryk med transparente beregningsmodeller, så både virksomheder og forbrugere kan drage nytte af et klimamærke - og så skal det kunne bruges i hele EU, skriver Leif Nielsen.

Placeholder image
Fremover bør man også kunne finde et klimamærke på madvarerne i butikkerne på linje med Ø-mærket, fuldkornsmærket og nøglehulsmærket, skriver Leif Nielsen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Spørger man danske forbrugere om, hvad der yderligere kan hjælpe med at navigere fødevareforbruget i en klimagunstig retning, er et klimamærke i dag det mest efterspurgte.

Det giver rigtig god mening som et instrument til at hjælpe forbrugere, der ønsker at gøre en indsats, og det kan være et godt supplement til de danske klimavenlige kostråd. Men hvordan finder vi den bedste løsning?

Svaret har efter min mening ikke ligget lige for.

Men i dag ser vi i højere grad, at udregningsmetoder kan tage højde for individuelle produkter frem for gennemsnitstal og estimater.

Samtidig har vi flere resultater at trække på fra succesfulde eksisterende mærkningsordninger som Fuldkornsmærket og Økologimærket. Det åbner døren for retvisende klimamærkning, der giver mening for både virksomheder og forbrugere, og det er en dør, vi gerne går ind ad.

Her kommer vores bud på, hvordan en klimamærkning kan strikkes sammen. 

Et mærke skal være nemt, så det hjælper i forbrugssituationen 

Vi kender det fra Ø-mærket, fuldkornsmærket og nøglehulsmærket.

Skal jeg købe økologi, ved jeg, hvad jeg skal kigge efter. Ønsker jeg fuldkorn, så ved jeg også, hvad jeg skal se efter. Det er nemt for forbrugeren.

Det er også relativt nemt for virksomhederne, da de kan koncentrere sig om at få godkendt produkter til mærkning, der lever op til de kriterier, der er gældende.

Det bør også gælde for et klimamærke.

Man bør som producent selv vælge, hvilke produkter der er egnet til at opnå klimamærkegodkendelse.

De officielle beregningsmetoder skal være så transparente, at de kan bruges af virksomheder, der ønsker at beregne og fortælle om netop deres produkters helt specifikke aftryk. 

Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer

Myndighederne kan herefter vurdere, om produktet er egnet til mærkning, mens forbrugeren nemt kan navigere uden nødvendigvis at kende alle mellemregninger. Det er vigtigt, at forbrugerne nemt kan genkende og er trygge ved mærkningen.

Et mærke skal være troværdigt  

En hjørnesten i en kommende klimamærkning – og i klimakommunikation i det hele taget – er gode data. De skal være offentlige, med Fødevareministeriets stempel, og de skal være tilgængelige for alle, der ønsker at bruge dem til at fortælle om klimaaftrykket på deres produkter.

Dertil skal data laves på et validt, solidt og transparent grundlag. Beregningsmodeller, og hvad der skal medtages i dem, er der ikke et enkelt og i mange tilfælde heller ikke et entydigt præcist svar på. Men derfor kan man godt lave et mærke. Det kræver bare stor troværdighed.

Derfor er myndighedernes godkendte datagrundlag og beregningsmetoder så afgørende. Dette kendes også fra eksempelvis økologimærket.

De beregninger, der fortæller om klimaaftrykket på de enkelte fødevarer, er komplicerede. Men de er ikke desto mindre vigtige for at kunne sige noget fornuftigt om produkternes klimaaftryk.

De officielle beregningsmetoder skal være så transparente, at de kan bruges af virksomheder, der ønsker at beregne og fortælle om netop deres produkters helt specifikke aftryk, så de har det stærke incitament til at fortsætte med at udvikle produkter og processer med stadig mindre klimaaftryk. Ellers når vi slet ikke i mål til tiden.  

Et mærke skal kunne bruges i hele EU

Klimamærkning hænger sammen med resten af EU’s indre marked. Vi behøver ikke køre solo herhjemme med en ren dansk løsning.

Kriterierne for, hvornår et mærke skal kunne anvendes, skal udvikles, så det har stor troværdighed hos de kunder, der ønsker at træffe klimavalg på basis af et mærke.

Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer

Lad os i stedet hjælpe forbrugerne i retning af en model, vi kan se os selv og hele EU i. På den måde undgår vi også at gøre skilteskoven på fødevarerne større. Og i øvrigt er en adfærdsændring hos 600 millioner borgere også langt større, end den knap seks millioner danske borgere kan opnå.

Hvordan sættes tempoet så op?

Et troværdigt mærke laver man ikke ”over night”. Men lad os tage det i etaper, så data for de lettest tilgængelige kategorier udvikles først. 

Der skal afsættes midler på finansloven 2022 til at udvikle en officiel statslig database med fødevarers klimaaftryk, med transparente beregningsmodeller, som skal være tilgængelig for virksomheder, forbrugere og andre interesserede. 

Processen i både EU og Danmarks skal accelereres 

Kriterierne for, hvornår et mærke skal kunne anvendes, skal udvikles, så det har stor troværdighed hos de kunder, der ønsker at træffe klimavalg på basis af et mærke.

Et mærke er dog ikke eneste vej til et godt klimavalg. Hvis man som forbruger forsøger at følge de officielle danske kostråd, så er man allerede på rette vej både ernærings- og klimamæssigt.

Forbrugerne vil gerne have et mærke, og der er bestræbelser i EU på at komme i gang.

Vi ønsker, at der sættes speed på EU-Kommissionens bestræbelser på at lave et grundlag for en bæredygtighedsmærkning, som er ambitionen i Farm-to-Fork-strategien.

Processen skal speedes op fra dansk side. Så sikrer vi både dansk indflydelse og får større klimaeffekt, når det kommer hurtigere til markedet i alle EU-lande.

Lad os se, om ikke vi kan komme hurtigere i mål. 

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser