Frej om krisepakker til landbruget: "Som at tisse i bukserne"

DEBAT: Politikerne skal ikke længere finde på nye støtteordninger eller lovgivning, der umyndiggør landmænd. De skal i stedet sikre fleksibilitet, mod at landbruget selv tager mere ansvar for en bæredygtig udvikling, skriver Marie-Louise Boisen Lendal.

Af Marie-Louise Boisen Lendal
Stifter og direktør af Tænketanken Frej

Klimaforandringerne vil ændre vores verden, herunder vores måde at producere fødevarer på. Landbruget står i en situation, hvor de skal tilpasse sig de nye omstændigheder for at kunne overleve som erhverv.

Landbruget skal samtidig være med til at mindske klimaforandringerne ved at tage deres del af ansvaret. I Frej er vi overbeviste om, at landbruget nok skal nå i mål med begge dele. Det kræver, at dansk landbrug tør sætte mål og visioner for en bæredygtig udvikling af deres erhverv, og det kræver, at politikerne tør give slip, vise landbruget tillid og støtte dem mod de mål, de selv stiller.

Hvis erhvervet, politikerne og os som medborgere tør det, ændrer klimaforandringerne ikke nødvendigvis verden til det værre.

Landbruget kan selv tilpasse sig
Landbrugets strategi til at håndtere klimaforandringerne har denne sommer været at få en politisk håndsrækning med krisepakker. Det varmer lige nu og her, men det er som at tisse i bukserne: I det lange løb nytter det ingenting.

Som den franske præsident Emmanuel Macron sagde i sin tale 29. august hos DI under statsbesøget i Danmark: ”At beskytte mennesker betyder ikke at beskytte deres job, men at beskytte dem selv”.

Uden at gøre mig klog på fransk politik symboliserer Macrons udtalelse forandringen i fransk politik, der endelig bevæger sig væk fra lukrative og mærkværdige støtteordninger for at bevare erhverv, der ikke længere hører til.

De danske erhvervsorganisationer står næsten i kø for at erklære sig enige med Macron i, at man ikke kan beskytte job. På langt sigt er det ikke den rigtige vej at gå, lyder det fra DI og Dansk Metal i P1 Orientering 29. august.

Det er helt logisk i danske øjne og dansk erhvervskultur.

På samme måde skal landbruget ikke beskyttes af politikere – heller ikke selvom klimaforandringerne ændrer deres situation. Landbruget skal selv forstå forandringen og tilpasse sig.

Dansk landbrug i fremtiden
Danske landmænd har gennem historien vist sig omstillingsparate til at tage nye teknologier til sig og har ikke været bange for at omstille landbruget til det, som forbrugerne efterspørger. Erhvervet har gang på gang vist, at de kan tilpasse forretningen og fødevareproduktionen til nye forbrugermønstre- og markeder.

Derfor kan de naturligvis også tilpasse sig klimaforandringerne, så der også er et dansk landbrug i fremtiden.

Når det gælder reduktionen af klimabelastningen og en bæredygtig udvikling af erhvervet, begynder landbruget også så småt at omstille sig og tage ansvar for at finde løsninger. Det er godt og nødvendigt.

Et konkret eksempel på det er et projekt, Frej har stået i spidsen for med støtte fra Patriotisk Selskab og Foreningen Plandanmark. Her indviede cirka 60 af fremtidens unge landmænd en række kritiske unge forbrugere i, hvad de anser som nogle af landbrugets største bæredygtighedsudfordringer, herunder landbrugets klimaaftryk. Arbejdet er resulteret i et katalog over løsningsidéer. Kataloget er netop udkommet og kan bestilles i print eller downloades her.

Også de etablerede landmænd er klar til at finde løsninger på, hvordan de kan reducere klimabelastningen. Frej er på trapperne med et nyt katalog i samarbejde med Landboforeningen Gefion, Patriotisk Selskab, Agrinord og foreningen Plandanmark, hvor etablerede landmænd selv foreslår bæredygtighedsløsninger på blandt andet klimaforandringerne.

Det samme kunne man læse fra Økologisk Landsforening, der i et indlæg her i Altinget lancerer deres nye strategi, ”Klima kalder på handling”.

Landbruget skal gå forrest i udviklingen af deres eget erhverv, og disse konkrete eksempler viser, at selvom erhvervet først lige er begyndt, så er de rigtig godt på vej.

Politikerne skal give landbruget muligheden
Desværre oplever jeg stadig, at der er en vis forsigtighed i landbruget i forhold til at sætte egne, ambitiøse, målsætninger for at reducere klimabelastningen. Det skyldes blandt andet en angst for, at politikerne kommer med stramninger og ufleksible lovkrav, der gør det svært at drive forretning som landmand.

Der er derfor behov for et kursskifte. Politikernes rolle skal ikke længere være at finde på nye støtteordninger eller strengere lovgivning, der umyndiggør landmænd og fødevareerhvervet. Politikernes rolle er i stedet at sikre, at landbruget har fleksibilitet til at tilpasse sig og nå de målsætninger, de selv sætter for en bæredygtig udvikling af deres erhverv.

Stramninger, regler og krav gør landmænd til modstandere frem for medspillere. Kursskiftet skal bestå af en ny samfundskontrakt mellem landbruget og politikerne: landbruget skal tage mere ansvar for en bæredygtig udvikling mod at politikerne sætter landbruget mere fri.

Det er vejen til et landbrug, der bidrager positivt til den grønne udvikling af Danmark. 

Forrige artikel Kronik: Dansk viden om ældremad kan eksporteres til Kina Kronik: Dansk viden om ældremad kan eksporteres til Kina Næste artikel Brian Mikkelsen: Sænk afgifterne til fordel for dansk dagligvarehandel Brian Mikkelsen: Sænk afgifterne til fordel for dansk dagligvarehandel
  • Anmeld

    Jakob Tilma · Kommunikationschef Dansk planteværn

    Styrk landbruget med data og viden

    Det svenske projektt 'Greppa Näringen', hvilket oversat til dansk betyder noget i retningen af ’Grib Næringsstofferne’, har til formål at mindske udslip af klimagasser, mindske overgødskning og formindske anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Helt overordnet vil man med Greppa Näringen af frivillighedens vej fremme miljøgavnlige løsninger inden for miljø og klimaområder og på samme tid skabe drivkraft for økonomisk og udbyttemæssig vækst i det svenske landbrugserhverv. Så vidt muligt bliver miljøtiltagene indført af frivillighedens vej.

    Greppa Näringen drives i samarbejde mellem Jordbruksverket, de svenske landbrugsorganisationer, LRF, og länsstyrelserna (amterne), samt et stort antal virksomheder indenfor landbrugsbranchen. Jordbruksverket er den egentlige ansvarlige, og finansieringen sker igennem det svenske Landsbygdsprogrammet (landdistriktsprogram) og via miljøskatter.

    Landsbygdsprogrammet finansieres af den svenske stat og EUs Europæiske jordbrugsfond for landdistriktsudvikling. Hovedparten af midlerne anvendes til direkte rådgivning rundt i hele landet. Den vigtigste arbejdsindsats er nemlig at sprede viden gennem rådgivning, og der er siden projektet blev indført i det sydlige Sverige i 2001 gennemført mere end 50.000 gårdbesøg, og 10.000 landbrug, der dyrker halvdelen af det danske landbrugsareal, er med i projektet.

    I Greppa Näringen rådgives der på alle former for landbrug med en størrelse på over 25 hektar eller 50 dyreenheder. Der bliver løbende fulgt op på rådgivningen efter faste standarder, og det er helt vitalt for Greppa Näringen, at der tages udgangspunkt i forholdene på den enkelte gård i stedet for at benytte sig af en generel regulering – ikke mindst på næringsstofområdet. I Sverige er der meget stor forskel på udbyttepotentialet fra landets sydlige til den nordlige del af landet, og derfor ser man det i Sverige som helt naturligt, at blandt andet gødskningen skal tilpasses de lokale forhold.

    Resultaterne af projektet har været, at udbyttet er gået op, energiforbruget gået ned, og når det gælder næringsstoffer som fosfor og kvælstof, så er udledningen faldet, også selvom der nogle steder er tildelt mere kvælstof. Man fokuserer nemlig på jordens og planternes behov.

    Er det en løsning, man i Frej tror kunne fungere i Danmark, eller er vi bundet op på landsdækkende regneark, der skal gå op på bundlinjen, men hvor hverken klimaet, landmanden eller vi som borgere bliver væsentligt bedre stillet?

    Læs mere her: http://www.greppa.nu/