JA: Dansk landbrugsjord kan binde CO2

DEBAT: Der er et globalt skift undervejs, hvor organisationer bruger grønne dyrkningsmetoder til at binde CO2 til landbrugsjord. Også i Danmark er det tid til en ny jordbrugsrevolution, skriver formanden for JA. 

Af Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

I sidste uge kom endnu en dyster klimarapport, som satte spørgsmålstegn ved, om vi kan holde os inden for temperaturstigning på to grader, og om det overhovedet er nok. Rapporten understreger, at vi skal handle nu og klogt. Den gode nyhed er, at vi allerede kender gode løsninger, og at de kan indføres hurtigt.  
Danmarks og verdens landbrugsjorder har nemlig potentiale til at binde mere CO2 og være en sikker og effektiv vej til at nedbringe CO2 i atmosfæren.

Jord kan dyrkes til at optage CO2
Videnskabelige studier har vist, at verdens landbrugsjorder allerede har mistet op imod 50 procent af deres kulstofindhold. Det positive er, at CO2 tabt fra landbrugsjord, i modsætning til CO2 fra fossile brændsler, kan genopbygges og endda inden for en kortere årrække. Men det kræver, at vi skifter fokus og i højere grad implementerer bæredygtige dyrkningssystemer.

Samme argumenter blev fremført af den franske regering under COP21 i Paris, ”4 per 1000”-initativet. Titlen dækker over, at vi kan øge kulstofindholdet med 0,4 procent pr. år med ændrede dyrkningssystemer. Potentielt ville den samlede CO2-binding med en stigning på 0,4 procent kulstof i alle verdens landbrugsjorder være lige så stor som de samlede årlige menneskeskabte CO2-udledninger.

Det handler om at undgå bar jord, variere sædskiftet, bruge efterafgrøder, tilbageføre halm, husdyrgødning og kompost og undgå hård jordbearbejdning. Principperne er blevet fremhævet i ”Smartsoil”, der var et projekt med forskere fra flere europæiske universiteter, som kom med anbefalinger til et mere klimasmart landbrug.

Fra grøn til jordbrun revolution 
Verden over arbejder forskellige organisationer med nye dyrkningssystemer under titler som for eksempel ”Conservation agriculture”, ”Regenerative agriculture” og ”No-till” (pløjefrit). De tager alle udgangspunkt i samme principper som ”Smartsoil”. Fælles er, at de dækker over en trend væk fra pløjede systemer og imod et større fokus på sund jord, der binder mere CO2 og er godt for klima, miljø og biodiversitet.

Herhjemme er der stort potentiale i flerårige græsmarker og ny bioraffineringsteknologi, da store dele af Danmarks arealer er blevet dyrket i mange årtier og blandt andet derfor lider af lavt kulstofindhold. Det er særligt sjællandske jorder, hvor der er stort potentiale for at binde mere kulstof.

Landbruget har tidligere gennemgået en ”grøn revolution”, hvor man opfandt kunstgødning og pesticider, der fordoblede udbytterne. Nu er det på tide med ”jordbrun-revolution”, hvor vi sætter fokus på bæredygtige dyrkningssystemer, som modarbejder klimaforandringer og er robuste og gode for miljøet.
 

Forrige artikel Forsker: Kun nye regler kan tæmme kvotekongerne Forsker: Kun nye regler kan tæmme kvotekongerne Næste artikel Seges: IFRO's tørkeanalyse ser bort fra helt fundamentale faktorer Seges: IFRO's tørkeanalyse ser bort fra helt fundamentale faktorer
  • Anmeld

    john Jørgensen · pensionist

    Kæmpe potentiale

    Faktisk tyder meget på at disse "nye" metoder er endnu bedre end artiklen fortæller. At trække CO2 ud af atmosfæren går sandsynligvis alt for langsomt til at hjælpe klimaet nok. Heldigvis kan plantevækst året rundt ligefrem køle planeten: Der opbygges muldlag, som holder på nedbøren, så jorden kan holdes dækket af planter året rundt. Kølingen kommer bl.a. fordi planter fordamper vand. Vandet optager varmen, stiger op og afsætter varmen længere oppe, samtidig med at der skabes mere stabil nedbør. Hjælper ved tørke, modvirker oversvømmelser. Planter køler også fordi de skygger, så varmen fra solstråling ikke afsættes i jorden. Derudover tyder en del på at vanddamp der rammes af sollys kan udvikle frie radikaler der kan nedbryde farlig metan. Plantevækst kan også optage og nedbryde metan under væksten. Så JA det er plantevæksten der kan køle denne herlige men lettere misbrugte planet...

  • Anmeld

    Jacob Neergaard · Fagkonsulent i JA

    Frie radikaler og metan

    Kære John Jørgensen
    Det lyder meget interessant med de frie radikaler og metan. Metanudledning kommer i landbrugssammenhæng hovedsageligt fra drøvtyggeres fordøjelser og våde rismarker. Hvis den udledte metan reelt nedbrydes pga. af vanddamp fra grønne græsmarker, så ændrer det jo lidt på tingene.
    Problemet med køer er i høj grad metanen, for græsmarker er ellers meget bæredygtige i den forstand, at de udleder meget få næringsstoffer til vandmiljø og oplagrer mere CO2 end dyrket jord.
    Har du nogle videnskabelige kilder eller referencer?

  • Anmeld

    john jørgenen · pensionist

    Metan, tre måder det nedbrydes

    Her en kort forklaring, Jacob. https://www.quora.com/What-happens-to-methane-once-it-is-released-into-the-atmosphere

  • Anmeld

    Alexander

    Vedr. GHG udledning fra drøvtyggere

    Til de af jer, der skulle være interesserede i potentialet ved at kombinere såkaldt regenerativt landbrug med drøvtyggere. Læs denne utroligt interessante artikel http://www.jswconline.org/content/71/2/156.full.pdf+html
    Under konventionelle forhold udledes der drivhusgasser ved husdyrbrug, men iflg. ovenstående artikel, vil husdyrbrug kombineret med regenerativt landbrug kunne lede til samlet negativt udledning af drivhusgasser. Den øgede karbon-fiksering i dyrkningsjorden, overstiger tilsyneladende det enteriske udslip fra dyrene.