Veganerpartiet: Kostråd bør følges op af afgifter

DEBAT: Ved at sætte afgift på kød og rent faktisk betale det, som produktet har af omkostninger, og på samme tid sætte momsen ned på grønne varer så fremmer vi en udvikling henimod det kødforbrug, som kostrådene peger på, skriver Lisel Val Olsson.

Af Lisel Vad Olsson
Politisk ordfører for Veganerpartiet

I Veganerpartiet er vi helt enige med Lise Bech fra DF, når hun skriver, at det frie valg er vigtigt, og at tvang er en dårlig ide. Det er godt at læse i denne debat om klimavenlige fødevarer, at Dansk Folkeparti er klare tilhængere af den grønne omstilling og gerne vil være med til at gøre en indsats.

Vi er også helt enige med Else Smith, som ønsker at fremme sund og bæredygtig kost via nudging, og vi er glade for, at Jesper Zeihlund ligesom Veganerpartiet mener, at vi skal satse på lokale danske fødevarer og ikke være andre landes svinefabrik.

Når Else Smith skriver, at nudging er vejen frem, så er det netop sådanne tiltag, som er vigtige at tage fat i i offentlige køkkener. Vi skal vise, at det allermest bæredygtige mad er lækkert og nemt, sætte det i fokus og oplyse om den forskel, det grønne valg gør – både for sundhed, klima, miljø, dyrene og den vigtige biodiversitet. At man personligt gør en forskel, sammen med mange andre, når man tager dette valg, da det er den fælles indsats, som virkelig kan rykke os i den rigtige retning.

Dyppet i gylle og ammoniak
Lise Bech (DF) skriver, at vi skal have vores sunde fornuft med, når vi står over for valget af kød. Det giver jeg hende helt ret i. Dog mister hun den sunde fornuft, når hun går imod samtlige klimaeksperter og de mange økonomer, som taler for en CO2-afgift.

Jeg vil anbefale alle fødevareordførere i samtlige partier om selv at læse de rapporter, som adresserer, hvor meget skade den voldsomme produktion af kød har på vores klima, miljø og biodiversitet. Der skal tages nogle alvorlige og drastiske beslutninger, hvis vi oprigtigt ønsker at redde den danske natur og vores allesammens Danmark.

I Veganerpartiet elsker vi Dannebrog, men lige nu er vores nation dyppet i gylle og ammoniak, fordi vi er det mest intensivt opdyrkede land i verden og det land, der producerer flest grise per indbygger. Vi er det land i EU med det dårligste miljø som en direkte konsekvens af svineproduktionen. Det koster fugle som vores viber, lærker og nattergalen at have så intensivt et dyrelandbrug, som vi har.

Vi er nødt til at have et fornuftigt forhold til vores kødindtag og vores produktion af dyr. For at fremme en fornuftig udvikling (som haster), så er vi nødt til at bruge alle de politiske værktøjer, som vi har. Heri er en CO2-afgift afgørende.

Sæt afgift på kød
Vores kostråd lige nu anbefaler under 500 gram kød om ugen. Ved at sætte afgift på kød og rent faktisk betale det, som produktet har af omkostninger, og på samme tid sætte momsen ned på de grønne varer så fremmer vi en udvikling henimod det kødforbrug, som kostrådene peger på, så vi kan spare mindst 12 milliarder kroner om året i sundhedsudgifter. Det glæder både den enkelte i en mere sund hverdag, men også samfundet generelt.

Vi skal alle lære at forbruge i harmoni med naturen og klimaet. Men vi skal lære det nu, da det er lige nu, vi står midt i krisen.

Heri skal politikere og alle andre myndigheder være med og vise vejen. Gøre det så nemt og inspirerende som muligt for alle at være med i den grønne omstilling, så alle kan føle, at de er med til at gøre en vigtig forskel.

Forrige artikel KL: En national jordfond skal have fast plads på finansloven KL: En national jordfond skal have fast plads på finansloven Næste artikel Kommunal chef: Klimavenlig køkkendrift skal på finansloven Kommunal chef: Klimavenlig køkkendrift skal på finansloven
Vismand: Regeringens klima-politik er unødigt dyr

Vismand: Regeringens klima-politik er unødigt dyr

DEBAT: Regeringen har valgt at lave klima-aftaler sektor for sektor med fokus på tilskud og tekniske krav. Usikkerheden forbundet med den type klimapolitik gør den grønne omstilling unødigt dyr. Det kan løses simpelt: én aftale om højere afgifter på CO2-udledninger, der dækker alle sektorer, skriver Lars Gårn Hansen.