Viktor

Viktor adaptadmin

Hund
Blanding
Han
Viktor
Brande Internat
Se nu bare den lille smuksak, der søge sit for evige hjem. Nu er det tid at finde det sted, hvor han skal bo og nyde resten af sit hundeliv. Desværre måtte den tidligere ejer erkende, at der ikke var overskud til at give Viktor det gode hundeliv. Derfor søger vi nu en familie, der har overskuddet til at tage en ung lille hund ind i deres liv.

Viktor har tidligere boet i hus med have, og det er også sådan et sted vi søger til ham. Viktor har ikke boet sammen med børn, men da han kun er en helt ung hund, så tror vi at han sagtens kan vænne sig til at bo i en familie med børn. Viktor vil godt kunne lære at bo sammen med andre dyr. Hvis han skal bo samme med en anden hund, så vil vi foretrække, at den anden hund er mindst et par år ældre end ham selv. Viktor har det med at gø af ting han ikke kan se, så det bedste vil være, at der ikke er meget tætte naboer, der hvor han skal bo.

Vi søger en familie til Viktor, der har tid og lyst til at tage Viktor med ud i den store verden. Den tidligere ejer fortæller, at Viktor ofte reagerer med at gø, når han møder andre hunde og andre dyr. Derfor forestiller vi os, at den nye familie skal bruge tid på at lære Viktor på en rolig og positiv måde, at han godt kan slappe af og tage det med ro, når han møder f.eks. andre hunde.

Viktor vil meget gerne hilse på mennesker. Han bliver endda så begejstret når der kommer gæster, at det kan virke en smule overvældende. Dog fortæller den tidligere ejer, at han hurtig falder til ro, når han lige har fået lov til at hilse.

Viktor har ikke været vant til at være alene. Derfor søger vi et hjem, hvor han kun skal være alene i kortere perioder ad gangen. Men selvfølgelig skal han lære, at han godt kan være alene fra tid til anden, men det er noget han skal lære lidt efterhånden, når han engang er faldet til i det nye hjem.

Den tidligere ejer beskriver Viktor som lærenem og han har da også allerede lært som sit og dæk. Vi er helt sikre på at Viktor vil elske, hvis den nye familie vil tage ham med på hundeskole, så han kan lære endnu flere ord og ting. Og så kan Viktor godt lide at få sin mad serveret i aktiverings legetøj eller spredt ud på græsplænen.

Vi har fået fortalt, at Viktor er en rigtig puttegøj og hyggefrans. Han vil meget gerne med i sofa og seng sammen med sine mennesker. Og så er han utrolig glad for sit legetøj. Han beskrives som sød, kærlig og kontaktsøgende. Og det er noget vi her på internatet kan skrive under på.

Viktors mor er en Yorkshire terrier og far er en Malteser. Læs gerne om begge racer på DKKs hjemmeside, inden du beslutter, om Viktor passer ind i jeres familie. Dette gælder også, at der skal forventes en del pelspleje, når man bor sammen med en hund hvor far er en malteser.Pelspleje er dog noget han er vant til og også god til.
Mener du så fortsat at du/I er den familie der kan tilbyde Viktor det gode hundeliv, så er du velkommen til at sende os en ansøgningsmail om adoption til [email protected]. Vi vil gerne bede dig beskrive, hvad du kan tilbyde Viktor ud fra det vi har skrevet om ham. Og skriv gerne mere.
10V5818
Hund
6
Brande Internat
age :

1år 10md

gender :

Han

status :

Til Adoption

race :

Blanding

weight :
castrated :

Nej

chipped :

Ja

journalno :

10V5818

apartment :
fur_care :

Høj

other_animals :

Ja

children :

Ja

activity_level :

Lav

special_needs :

En familie der kan give Viktor et godt og aktivt hundeliv.
Et hjem hvor han ikke skal være ret meget alene hjemme.
Et sted med hus og have.

price_link :

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/internat/brande-internat#tabs-816


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget