Molly

Molly adaptadmin

Hund
Blanding
Hun
Molly
Brande Internat
Charme, selvtillid og en smuk pels er vist det der beskriver vores lille Molly bedst. For Molly er en rigtig charmetrold, som man kun kan holde af. Og det var da også af ren omsorg for den lille Molly, at den tidligere ejer besluttede, at hun skal have fundet sig et nyt hjem. Den tidligere ejer har gjort alt hvad der skal gøres, når man får en lille hvalp i huset, men måtte også se i øjnene, at der ikke var timer nok i døgnet til at blive ved med at give Molly den opmærksomhed og aktivering som hun trives med. Derfor søger vi nu en ny familie til hende, der har tiden og energien til at tage en dejlig lille hundehvalp ind i deres liv.

Molly har været vant til at bo i lejlighed, og det kan godt lade sig gøre. Men vi er helt sikre på, at hun vil have stor glæde af at have en have at løbe ud i, og derfor ønsker vi for hende, at der er en have til det hjem hvor hun skal bo.
Molly har et stort mod på livet, og det hun møder på sin vej, bliver taget ind med nysgerrighed og et åbent sind. Den tidligere ejer fortæller om hende, at hun har et stærkt sind. Og det er også sådan vi ser hende. Derfor tror vi også, at hun vil trives i mange forskellige familiesammensætninger. Der må gerne bo børn i den kommende familie. Hun har ikke tidligere boet sammen med små børn, men hun er jo en ung hund, der sagtens også kan lære dette. Skulle der bo andre dyr i familien, er det fint for Molly. Dog vil vi foretrække, at en anden hun i familien er et par år ældre end Molly.

Molly vil gerne snakke med de mennesker der kommer til hende. Det mærker man straks. Og hun bliver da også beskrevet af den tidligere ejer som imødekommende, kærlig, tillidsfuld og nysgerrig. Og skulle de mennesker hun møder ikke kontakte hende, så skal hun nok selv sørge for, at hun får kontakten. Hun vil meget gerne snakke, og det er svært ikke at smile, når man er sammen med hende.

Molly har været vant til at være meget alene, og det er hun egentlig godt til. Vi søger dog et hjem, hvor hun ikke længere behøver at være alene i så mange timer hver dag. Det hjem vi søger skal have lyst og tid til at fortsætte den miljøtræning og socialisering som den tidligere ejer har startet op. Der skal være tid og fysik til at tage Molly med på gåtur. Molly har været vant til at blive luftet både med og uden snor. Og vi har fået at vide, at hun kommer når man kalder på hende.

Vi har fået Molly beskrevet som en hundehvalp der elsker at have en tæt kontakt til sine mennesker, og hun vil rigtig gerne træne og lege med sine mennesker. Hun er godmodig og har et godt sind. Og så skal man ikke tage fejl af hedes størrelse, for selv om hun er lille, så elsker hun at være aktiv og få lov til at løbe rundt og snuse.

Molly har en lille navlebrok, der skønnes af dyrlægen ikke at have nogen betydning.

Mollys mor er en Mops og far er en Griffon Petit Brabancon. Læs gerne om begge racer på DKKs hjemmeside, inden du beslutter, om Molly passer ind i det liv I lever. Mener du så fortsat at du/I er den familie der kan tilbyde Molly det gode hundeliv, så er du velkommen til at sende os en ansøgningsmail om adoption til [email protected]. Vi vil gerne bede dig beskrive, hvad du kan tilbyde Molly ud fra det vi har skrevet om hende. Og skriv gerne mere.
10V5820
Hund
5
Brande Internat
age :

0år 7md

gender :

Hun

status :

Til Adoption

race :

Blanding

weight :
castrated :

Nej

chipped :

Ja

journalno :

10V5820

apartment :
fur_care :

Lav

other_animals :

Ja

children :

Ja

activity_level :

Medium

special_needs :

En familie der er klar til at have en lille hundehvalp i familien, med at hvd der følger med at glæder og pligter. En familie der vil fortsætte med den miljøtræning og socialiserneg der allerede er påbegyndet. Og en familie der har tiden, lysten og fysikken til at give Molly en masse gode gåture. Og skulle det slutteligt være en familied er vil gå på hundeskole med Molly, så er det bare et plus.

price_link :

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/internat/brande-internat#tabs-816


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget