Bygherreforeningen: Uden fondene står vi reelt uden byggeforskning i Danmark

Gamle planer blev skrinlagt 

Problemstillingen er ikke ny.

I starten af 00’erne nedsatte den daværende regering et byggeforskningsudvalg med tidligere formand for Realdania, Jørgen Nue Møller, i spidsen.

Det såkaldte Nue-udvalg anbefalede eksempelvis, at det ville styrke byggeriets forskningsindsats betragteligt, hvis byggesektorens parter selv kunne finansiere deres part af gildet med op mod 100 millioner kroner om året.

Det vakte dengang ikke stor begejstring blandt byggeriets virksomheder og organisationer, med Bygherreforeningen som en af de enkelte undtagelser.

Anbefalingerne medførte af den grund ikke markante ændringer i byggeriets forskningspraksis.

Derfor bidrager branchen fortsat ikke til finansiering af forskning, modsat brancher som for eksempel medicinalindustrien og landbruget. 

Byggeriets anvendelsesorienterede forskning er fortsat afhængig af, at fonde støtter konkrete projekter eller programmer, der ofte får karakter af ad hoc og afmålte forløb, og hvor der ikke er det store aftræk for implementering af resultaterne i virksomhederne eller branchen som helhed. 

Konsekvensen er ofte, at byggeriets forskningsindsatser er enfasede og resultaterne umodne, når fondsbevillingerne er opbrugte

Graves Simonsen
Bæredygtighedschef, Bygherreforeningen

Det er rigtig ærgerligt. For uden branchens økonomiske og faglige involvering mister man også et anvendelsesorienterede fokus, som blandt andet sikrer, at man i sidste ende får buck-for-the-money, på den anden side af de indledende forenings- og udviklingsfaser. 

Undersøgelser når ikke i mål

Konsekvensen er ofte, at byggeriets forskningsindsatser er enfasede og resultaterne umodne, når fondsbevillingerne er opbrugte.

På den måde står vi stadig med produktivitetsudfordringer og savner svar på, hvordan den grønne omstilling kan effektiviseres baseret på forskningsbaseret viden om metoder, processer, materialer og så videre. 

Vi står tilbage med, at vi lader generøse donationer fra fonde sætte rammerne for branchens forskning og udvikling – og dermed også fundamentet for et mere bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri.

Sandheden er, at hvis vi ikke modtog disse bevillinger, ville vi reelt stå uden byggeforskning i det hele taget.

Derfor skal der herfra lyde en opfordring til, at både staten og byggeriets parter i fremtiden i højere grad også bidrager økonomisk.

På den måde kan der etableres længerevarende, flerfasede indsatser, der ikke blot kommer enkelte virksomheder eller parter til gode, men skaber en samlet udvikling på tværs af branchen, som skaber bedre og billigere byggeri – til gavn for produktivitet og konkurrenceevne.

En udvikling, som ikke mindst styrker byggeriets bæredygtige udvikling til gavn for hele samfundet og de kommende generationer.