Dansk Kulturliv: Det er kunstnerne selv, der har magten i kulturlivet. De skal bare bruge den noget mere

Når vi taler om magt i kulturlivet, falder snakken hurtigt på bestyrelsesposter, netværk og fonde. Men hvad er magt egentlig?
Er det at sidde for bordenden og træffe de store og svære beslutninger? Eller er magt evnen til at gøre en positiv forskel i samfundet? Til at skabe følgeskab og til at påvirke, hvad vi tænker og føler?
Spørger du, hvem der har magten til at ændre verden, så er mit svar klart: Det har kunsten og kunstnerne.
Jeg var for nyligt inde og høre Benny Jamz med Danmarks Underholdningsorkester. Én af de mest streamede kunstnere i Danmark i 2024.
Det er magt. Ikke i form af bestyrelsesposter, men i form af mennesker, der lytter. Der lader sig bevæge, inspirere og påvirke.
Kunstnere skal ind i den politiske arena
Kunstnere har en platform, og vi burde opfordre dem til at bruge den noget mere. Til at blande sig i den politiske dagsorden – tage ordet, når de har noget på hjerte.
Med magt følger ansvar. Det sagde Mads Langer på Dansk Kulturlivs Topmøde:
"Nogle gange har vi det med at gøre det meget elitært, hvad kunsten kan. For mig er det meget simpelt. Kunsten kan træne vores evne til at vise kærlighed til hinanden."
Kunstnere har en platform, og vi burde opfordre dem til at bruge den noget mere. Til at blande sig i den politiske dagsorden – tage ordet, når de har noget på hjerte.
Peter Mark Lundberg
Bestyrelsesleder, Dansk Kulturliv
Hvis nogen har magten til at vise mere kærlighed i samfundet, så skal vi tage den. Nu. For det har vi brug for.
Der er mere end nogensinde brug for at kunsten til at skærpe vores indlevelsesevne, vores forestillingsevne – vores empati.
Men selvom den uformelle magt – kunsten og kunstnernes evne til at påvirke, inspirere og skabe forandring – er afgørende, skal vi ikke negligere den formelle magt.
For hvordan sikrer vi de bedste rammer for, at kunstnere kan udfolde deres potentiale og bruge deres stemme?
Svaret ligger i fællesskabet. I at organisere os bedre. Alt for ofte ser vi en fragmentering i kulturlivet, hvor fokus er på enkeltpersoners indsats og individuelle agendaer. Ordet 'jeg' fylder for meget i debatten. Ordet 'vi' for lidt.
Kulturpolitik er et fælles ansvar
Da vi skabte Dansk Kulturliv for tre år siden, var det netop for at samle kræfterne. For at sikre, at kulturpolitikken i Danmark ikke bliver styret af enkeltpersoner og soloagendaer, men udvikles gennem fælles løsninger.
Når vi står sammen, når vi lytter til hinanden og skaber bredt funderede forslag, kan vi styrke kulturlivets stemme og gøre den kulturpolitik, der har en enorm magt og et stort ansvar, både klogere og mere bæredygtig.
I Dansk Kulturliv ser vi aktuelt et stort behov for at samarbejde om at bringe kulturen på banen inden for en række centrale områder, herunder
I en tid, hvor mistrivsel og ensomhed – særligt blandt børn og unge – er stigende, hvor skærmen og det virtuelle rum truer med at erstatte det fysiske samvær og fællesskabet, og hvor uligheden og polariseringen stiger, er der brug for mere kunst og kultur.
Det anerkender regeringens egen trivselskommission i deres netop offentliggjorte rapport, hvor de anbefaler mere kunst og kultur til børn og unge. Den anbefaling skal vi gribe. Børn skal ikke bare bevæge sig i idrætstimerne. De skal også blive bevæget via de musiske fag.
Kunst genopliver demokratisk samtale
Det går alvorligt og hurtigt ned ad bakke for demokratiet i verden, og i disse år erstattes demokratier af autokratier. Kultur og kunst spiller en central rolle i at genoplive en demokratisk samtale funderet i nysgerrighed og respekt for andres holdninger.
Kulturen binder os sammen i stedet for at splitte, og den inviterer borgere inden for til at engagere sig i demokratiet, hvor meninger mødes, hvor vi udfordres, og hvor vi skaber et sprog for, hvem vi selv er, og hvad vi mener.
Der skal flere investeringer i dansk produceret kunst og kulturtilbud.
Peter Mark Lundberg
Bestyrelsesleder, Dansk Kulturliv
Der skal flere investeringer i dansk produceret kunst og kulturtilbud.
Alt for længe har vi passivt set til, at en amerikansk popkultur har fået lov at definere meget af vores kunst- og kultursyn, og nu har vi brug for også at kunne klare os selv.
At have råd til at forsvare vores egne værdier og det, der danner os som befolkning. Det er måske også derfor, at 'Jeppe på Bjerget' spiller for totalt udsolgte sale både på Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.
Museerne oplever historisk høje besøgstal. Udlånene på bibliotekerne er tårnhøje, og danskerne valfarter til musik og kulturbegivenheder. De fleste danskere vil gerne bruge kunst og kultur mere – men det kræver fortsatte investeringer for at skabe nok muligheder for alle danskere.
Magten i kulturlivet er ikke enten-eller. Den består både af kunstens uformelle- og fællesskabets formelle magt. Skal vi skabe en stærkere kulturpolitik – én, der tjener hele kulturlivet – skal vi bruge begge dele.
For nylig offentliggjorde Akademikerbladet en liste over de kulturpersoner, der har de mest magtfulde netværk.
Kendetegnene for magteliten er, at de mest centralt placerede har en akademisk baggrund. Selv de, der har en kulturfaglig baggrund, har ikke været udøvende kunstnere længe.
Altinget Kultur sætter i denne temadebat magten i kulturlivet til debat:
Er det de rigtige, der sidder på magten i kulturlivet? Hvem bør uddele pengene, ansætte direktørerne, lægge strategierne og beslutte, hvad der skal udstilles?
Om Altingets temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Vil du deltage i debatten? Så skriv til debatredaktør Lasse Sjøbeck Jørgensen.
Artiklen var skrevet af
















