ArbejdsmarkedDM: Politikere og fonde kan løfte kulturlivet ved at inddrage de kulturansatte i beslutningerne
Er der en magtelite i det danske kulturliv? Ganske givet.
Én ting er helt sikker: Der er alt for få med dugfrisk praksiserfaring, som er med til at komme med anbefalinger og tage beslutninger, når midler fordeles og initiativer sættes i gang i kulturlivet.
En langt større inddragelse af kulturansatte vil her gavne de besøgende, kulturlivet og samfundet.
Op til jul lancerede DM's Akademikerbladet en undersøgelse af de mest magtfulde aktører i det danske kulturliv. Den afdækker, hvilke personer der sidder i de indflydelsesrige bestyrelser, udvalg og råd på kulturområdet.
Det er muligt at skabe en langt mindre skæv repræsentation, når der skal forberedes store beslutninger i det danske kulturliv.
Anders Dalsager
Forperson, DM Kultur og Medier
Resultatet er klokkeklart: Ledere fra det private erhvervsliv og direktører for kulturvirksomheder fylder meget ved bordet, når de magtfulde råd og udvalg træder sammen i mødelokalerne. Museumsinspektørerne, kulturformidlerne, de forlagsansatte, kunsterne og deres repræsentanter står derimod ofte afventende ude på gangen.
Det er en skam. Ikke alene betyder det, at højtplacerede ledere for sjældent konfronteres med, hvordan deres tiltag og initiativer opleves af de kulturansatte, som skal føre dem ud i livet. Det betyder også, at personer i kulturlivet, som er absolut tættest på borgerne, får alt for lidt taletid i beslutningsprocesserne.
Ministerier bærer et ansvar
Et ærgerligt eksempel på fravær af praksiserfaring så vi, da Kulturministeriet i 2023 nedsatte et udvalg, der skulle forberede nye tilskudsmodeller og opgaver for de statsanerkendte museer.
Udvalget var blottet for repræsentanter for de ansatte på museerne og havde blot én enkelt leder fra et statsanerkendt museum med.
Den type underrepræsentation af kulturansatte med aktuel viden fra det praktiske arbejde på området er uholdbar.
Især, når der skal forberedes beslutninger om så afgørende spørgsmål i dansk kulturliv.
Resultatet blev da også derefter. Udvalgets rapport endte med reelt ikke at forholde sig til en meget stor del af det arbejde, museerne i dag udfører for at sikre fortidsminder og anden kulturarv gennem blandt andet arkæologiske udgravninger.
Og udvalgsrapportens forslag til fordeling af tilskud til museerne var så langt fra virkeligheden på museerne, at den fra start kom under hård kritik og endte med ikke at blive bærende for den politiske aftale på området.
Praktisk viden har værdi
Men det er muligt at skabe en langt mindre skæv repræsentation, når der skal forberedes store beslutninger i det danske kulturliv.
Særligt ved at inddrage medarbejderrepræsentanter fra store institutioner eller fagforeninger, når der skal nedsættes udvalg og nævn på kulturområdet.
For nylig offentliggjorde Akademikerbladet en liste over de kulturpersoner, der har de mest magtfulde netværk.
Kendetegnene for magteliten er, at de mest centralt placerede har en akademisk baggrund. Selv de, der har en kulturfaglig baggrund, har ikke været udøvende kunstnere længe.
Altinget Kultur sætter i denne temadebat magten i kulturlivet til debat:
Er det de rigtige, der sidder på magten i kulturlivet? Hvem bør uddele pengene, ansætte direktørerne, lægge strategierne og beslutte, hvad der skal udstilles?
Om Altingets temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Vil du deltage i debatten? Så skriv til debatredaktør Lasse Sjøbeck Jørgensen på lsj@altinget.dk.
De store fonde kan samtidig overveje i højere grad at inddrage folk med daglig praksiserfaring, når der skal træffes beslutninger og lægges strategier.
På den måde får de flere inputs, når store midler skal uddeles.
Faktisk behøver vi ikke kigge langt for at finde eksempler på, at det kan lade sig gøre.
På mange statsanerkendte museer sidder der allerede medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne, der kvalificerer de beslutninger, der tages her.
I bibliotekerne er en stærk tradition for et formaliseret samarbejde på tværs af Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og medarbejdernes fagforeninger, når aktørerne tager del i det lovforberedende arbejde.
Ønsker politikere og finansielt stærke aktører i kulturlivet at sikre en mindre skæv magtfordeling og større inputs fra praksis, når de tager vigtige beslutninger, er vejen derfor åben.
I DM organiserer vi over 5.000 ansatte i det danske kulturliv. De tager gerne ansvar og stiller deres viden til rådighed, hvis de magtfulde aktører vil lytte til dem. Det håber vi.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Navnenyt
Nyeste job
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
Nyhedsoverblik
Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering
Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier
Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag
Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum
Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
