Astrid la Cour: Kulturlivets magtstrukturer er kringlede og uigennemsigtige. De kan ikke kortlægges

Magt til låns

Som direktør for Statens Museum for Kunst har jeg officiel magt. En magt, som er til låns, eftersom min stilling er på åremål.

At jeg lander højt på listen over ’kulturlivets magtfulde netværk’ skyldes, at en stor del af den magt, jeg har, kan søges frem af diverse databaser og hjemmesider – den er synlig for alle interesserede.

Sådan skal det være, eftersom jeg er ansat som embedsmand direkte under Kulturministeriet med ansvar for vores fælles kulturarv i form af landets største kunstsamling.

At se mit navn optræde i denne sammenhæng var en god påmindelse om at reflektere over, hvad det vil sige at have magt, og mest af alt hvordan jeg forvalter den.

Kortlægning blandet æbler og pærer

Forsøget med at kortlægge ’de magtfulde netværk’ i kulturverdenen er gjort nogle gange.

Listerne har hver gang været en skøn blanding af fonds- og museumsdirektører, institutionsfolk, kulturpolitiske beslutningstagere og meningsdannere, gallerister og succesfulde kunstnere.

Æbler og pærer kan man sige, for hvordan kan man metodisk sammenligne økonomisk, institutionel, kunstnerisk og politisk magt? Og så er i det øvrigt æbler og pærer i en relativ lille frugtskål.

For i Danmark er det ofte en mindre gruppe af profiler, der bytter taburetter. Da journalist og forfatter Michael Jeppesen tilbage i 2009 i Information lavede en subjektiv og aldeles uvidenskabelig liste, var den på mange måder et lige så retvisende billede af betydningsfulde personer i den danske kunstverden som den aktuelle liste, der går metodisk til værks.

For kunst- og kulturverdenen er på flere planer en uregerlig størrelse, som er svær at indfange på en rangliste. Med det mener jeg ikke, at det er dumt at forsøge. Jeg synes, det er relevant at opliste og synliggøre tætheden i magt og indflydelse ved at kortlægge netværk.

Men det interessante – og lumske – ved magt er jo netop, at den er meget mere kompleks.

Unge fravælger ledervejen

Kompleksiteten viser sig i særdeleshed, fordi det også handler om ledelse. Når magt i moderne ledelse kan være vanskeligere at få øje på, er det fordi, magten ser anderledes ud end for blot et par årtier siden.

Hvor end du er ansat som leder, skal disciplinen i dag bedrives i et komplekst landskab, hvor man skal sikre trivsel for medarbejdere, sund udvikling af organisationen og troskab overfor egne værdier – alt sammen i en evig balance mellem den strukturelle, personlige og diskursive magt.

Dertil kommer et fokus på, at man også bruger sin magt med en stærk bevidsthed om et etisk og moralsk samfundsansvar. Idet du bliver betroet magten, forventes du at være yderst bevidst om, hvordan du forvalter den indadtil i organisationen såvel som i de aftryk, din organisation sætter i verden.

Magten kan eksistere formelt, men får først betydning eller bliver først realiseret igennem tillid, empati og indlevelse.  

Astrid La Cour
Direktør, Statens Museum for Kunst

Det er alt andet end enkelt at gå ledervejen, og når mange unge mennesker lige nu fravælger den, skyldes det ifølge forskningsprojektet Ung leder blandt andet, at de frygter ikke at kunne udfylde rollen i overensstemmelse med egne værdier og ikke ønsker at befinde sig i tids- eller krydspresset mellem medarbejdere og direktion.

Uigennemskueligt felt af magtrelationer

Når man så kobler moderne ledelse med et dansk kulturliv, som er præget af personlige og faglige relationer og hierarkier i uformelle strukturer, som er indviklede, indforståede og uhåndgribelige, får man et uigennemskueligt felt af magtrelationer.

Magt er vel at mærke ikke en konstant, for historik og relationer hænger ved og samtidig er til forhandling. Ligesom politiske vinde og verdens tilstand er under forandring.

Kort sagt; kulturlivets magtstrukturer er kringlede og uigennemsigtige i deres organiske knopskydninger. Og en tydeliggørelse af en slags netværk kan kamuflere andre netværk og uformelle hierarkier.

En meningsfuld og fyldestgørende kortlægning er, som jeg ser det, ganske enkelt ikke mulig. Den aktuelle liste er for mig at se alene til for diskussionen af hvem, der har magt, hvorfor, og hvordan den forvaltes. Og den debat er til stadighed vigtig.