Kommunerne bør overveje at tænke fondenes penge ind i deres budgetter

Derfor er det afgørende, at kommuner og fonde indgår i et strategisk partnerskab, hvor fondsmidler ikke kun bliver set som en midlertidig hjælp, men som en del af udviklingen af de kommunale opgaver.

I en tid, hvor mange kommuner oplever økonomisk pres, bliver fondsstøtte en stadig vigtigere faktor for at kunne realisere udviklingsprojekter og bevare en høj velfærd.

Det kan føre til en skævvridning i nogle kommuners økonomiske uafhængighed. Fondsmidler kan give kommunerne mulighed for at fastholde og udvikle centrale velfærdsområder, der ellers ville blive nedprioriteret.

Fondsmidler kan både styrke og svække de politiske ambitioner.

Helle Vibeke Carstensen
Kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn

Det betyder, at fondene ikke blot understøtter innovation, men i nogle tilfælde kan være afgørende for, om kommunale initiativer gennemføres.

Fondenes stigende betydning for velfærdsudviklingen rejser spørgsmålet om, hvordan de bør tænkes ind i den langsigtede politiske og økonomiske planlægning.

Skal kommunerne i højere grad forvente, at en del af deres udviklingsprojekter afhænger af fondsfinansiering, eller bør der arbejdes på at sikre en større økonomisk robusthed, der gør de fattige kommuner mindre afhængige af eksterne midler.

De demokratiske implikationer af, at finansieringen ikke kommer fra skattekroner, men fra en relativ lukket verden, hvor hverken beslutningsveje eller formål nødvendigvis er gennemskuelige, skal overvejes.

Flere konkrete eksempler viser, hvordan fondene har bidraget til innovation i kommunerne: A.P. Møller Fonden har gennem betydelige bevillinger bidraget til udvikling af undervisningsmetoder, efteruddannelse af lærere og stærkere faglige miljøer, hvilket har skabt en mere dynamisk og eksperimenterende skolekultur.

Kommunerne har derigennem fået mulighed for at afprøve nye undervisningsmetoder og kompetenceudvikling, som ellers vil være svære at finansiere gennem de almindelige budgetter. Midlerne skaber kort- og langvarige effekter.

Derfor er et partnerskab vigtigt for at fastholde mest muligt af effekten, når midlerne er brugt. 

Med støtte fra Realdania har kommuner udviklet innovative løsninger til klimatilpasning, hvor æstetik, funktionalitet og borgerinddragelse går hånd i hånd.

Projekter som skybrudsveje og multifunktionelle byrum viser, hvordan klimahensyn kan integreres i byudviklingen. Kommunerne har derigennem fået mulighed for at eksperimentere med integrerede klimaløsninger uden at bære den økonomiske byrde selv. 

Bagsiden er, at kun nogle kommuner får adgang til fondsstøtte, hvilket kan skabe uheldige geografiske forskelle i innovationskraften. 

Med støtte fra blandt andet Nordea-fonden er Øhavsmuseet blevet en nyskabende oplevelsesinstitution, der kombinerer historie, natur og digital formidling og engagerer borgere og turister gennem interaktive formidlingsformer.

Her går fondens fokus på oplevelsesøkonomi og formidling hånd i hånd med museets strategiske retning.

Debatten om fondenes rolle i kommunerne er særlig relevant i en tid, hvor mange kommuner står over for realiseringen af de mange reformer fra Christiansborg.

Helle Vibeke Carstensen
Kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn

Det er vigtigt, da behovet for fondsmidler eksempelvis til ombygning ellers indirekte kan tvinge en bestyrelse til at gå en anden vej end den egentligt ønsker.

Med støtte fra Marius Pedersen Fonden og Den Faberske Fond er Tingcentralen på Polymeren i Årslev blevet en pionér inden for cirkulær økonomi.

Fondsmidlerne har skabt rammerne for at udvikle en cirkulær økonomi i praksis, hvor affald omdannes til en ressource for eksempelvis folke- og friskoler og nye samarbejdsformer mellem borger og kommune er blevet testet.

Bagsiden kan være, at cirkulære projekter kan have svært ved at blive en del af hverdage for borgerne, hvis de primært er baseret på fondsfinansierede pilotprojekter.

Også mellemstore og mindre fonde spiller en væsentlig rolle. Lige som de store nationale fonde understøtter lokale og regionale fonde også projekter inden for eksempelvis social innovation, borgerdrevne initiativer og kunst- og kulturudvikling, hvilket skaber nye fællesskaber og styrker civilsamfundets engagement i udvikling af kommunen. 

Fondsmidler kan både styrke og svække de politiske ambitioner. På den ene side kan de understøtte en politisk dagsorden om fornyelse og udvikling ved at tilføre ressourcer til eksperimenter og langsigtede projekter.

På den anden side kan de udfordre politiske prioriteringer, hvis fondenes egne målsætninger ikke harmonerer med de politiske.

Når fonde finansierer projekter, som kommunerne ikke selv har råd til, kan det samtidig åbne for en diskussion om, hvorvidt velfærdsudviklingen i højere grad styres af fonde frem for af politiske beslutninger.

Debatten om fondenes rolle i kommunerne er særlig relevant i en tid, hvor mange kommuner står over for realiseringen af de mange reformer fra Christiansborg samtidig med store økonomiske udfordringer og administrative besparelser.

Inflationen, stigende udgifter til det specialiserede socialområde og ældrepleje og kravene om bæredygtig omstilling presser kommunernes økonomi og organisatoriske kræfter. Fondsstøtte kan derfor blive endnu vigtigere for at sikre innovation.

Samtidig bliver spørgsmålet om fondenes indflydelse på den offentlige sektor mere presserende – for hvor går grænsen mellem offentlig styring og fondes finansiering af velfærden?