Tænketank: Virksomheder skal indse, at social bæredygtighed også er vigtigt
Social bæredygtighed er en overset faktor i dansk erhvervsliv. Det skal forandres, for det kan både tiltrække talent og opretholde en stærk konkurrenceposition, skriver Gine Maltha Kampmann.
Gine Maltha Kampmann
Adm. direktør, Tænketanken EqualisSygefravær, kønsfordeling i ledelseslag, antal medarbejdere på barsel og gennemsnitlig længde på barselsforløb for mænd og kvinder.
I 2024 træder EU’s nye bæredygtighedsdirektiv, CSRD, i kraft. Det betyder, at danske virksomheder for alvor skal tage fat på rapporteringen af deres bæredygtighedsindsats.
I en del år har danske virksomheders fokus primært været den miljømæssige bæredygtighed.
Administrerende direktør, Tænketanken Equalis
I en del år har danske virksomheders fokus primært været rettet mod de miljømæssige aspekter af bæredygtighed; det såkaldte 'E' i ESG (Environmental, Social, Governance).
Men det er mindst lige så vigtigt, at virksomhederne prioriterer S’et, altså det sociale ansvar, som blandt andet tæller målepunkterne, jeg indledte mit indlæg med ovenfor.
Og for at bæredygtighedsrapporteringen skal blive mere end bare rapportering, er det afgørende, at S’et ikke bare bliver en fodnote, men en integreret del af virksomhedens strategi.
En overset dimension
En kortlægning af 30 store danske virksomheders årsrapporter og bæredygtighedsrapporter fra 2023, udført af Center for Strategisk CSRD, viser, at virksomhederne i gennemsnit kun rapporterer på godt halvdelen af de datapunkter under social bæredygtighed, der gælder forhold omkring virksomhedens egne ansatte.
Til sammenligning rapporterer de selvsamme virksomheder i kortlægningen på tre fjerdele af datapunkterne på den del af afrapporteringen, der vedrører virksomhedens arbejde inden for klimaforandringer.
Tallene viser en klar ubalance i, hvordan virksomhederne prioriterer de forskellige aspekter af ESG-rapporteringen, og det samme billede møder vi i Tænketanken Equalis i vores daglige arbejde med at skabe viden, debat og handling indenfor diversitet og inklusion på arbejdsmarkedet.
Både store og små virksomheder er ofte usikre på, hvad de præcis skal rapportere på inden for S’et, og på, hvordan de kan integrere den sociale bæredygtighed i deres forretningsstrategi.
Vi forstår godt, at mange virksomhedsledere synes, det er komplekst, for når vi taler om social bæredygtighed, handler det ikke blot om at gøre det rigtige, men om at sikre virksomhedens langsigtede overlevelse og succes i en verden, hvor sociale spørgsmål i stigende grad kommer i fokus.
Der mangler klare retningslinjer om måling og prioritering for social bæredygtighed.
Administrerende direktør, Tænketanken Equalis
Det gælder alt fra tiltrækning til talent, overenskomstdækning blandt medarbejdere, ligeløn, barselsorlov og diskriminationssager til sikring af sundheds- og sikkerhedsrelaterede forhold.
En af de største udfordringer, virksomhederne står over for i arbejdet med S’et i ESG, er manglen på klare retningslinjer om måling og prioritering.
Det viser en analyse, vi er i ved at lægge sidste hånd på i Tænketanken Equalis i forbindelse med et større projekt, hvor vi udarbejder en værktøjskasse til S’et i ESG, med finansiering fra Tietgenfonden.
Hvor der inden for miljømæssig bæredygtighed allerede findes forholdsvist etablerede standarder og praksisser, er det sociale område ofte mere diffust og komplekst.
Det betyder, at mange virksomheder er i tvivl om, hvad de rent faktisk allerede gør, hvad de burde sætte i gang og hvordan de skal måle og rapportere deres indsats på området.
Vælg kvalitet over (data)kvantitet
Der er behov for bedre vejledning og værktøjer, som kan hjælpe virksomhederne med at navigere i det komplekse 'sociale bæredygtighedslandskab'.
Men det kræver samtidig, at den enkelte virksomhed integrerer social bæredygtighed i deres overordnede strategi og ikke blot ser det som endnu en boks, der skal krydses af.
Ved at arbejde strategisk med sociale aspekter som diversitet og medarbejdertrivsel kan virksomhederne nemlig skabe en stærkere og mere bæredygtig organisation, som både tiltrækker talent og opretholder en stærk konkurrenceposition.
Men for at undgå såkaldt datapunktspanik, hvor virksomheder fokuserer for meget på kvantitet i antal datapunkter, er det vigtigt, at virksomhederne bliver skarpere på at arbejde med datapunktskvalitet.
Det handler altså ikke om at afrapportere på flest mulige datapunkter, men om at vælge de mest relevante og værdiskabende indikatorer, som kan hjælpe virksomheden med at forbedre social bæredygtighed i eget hus.
Til fordel for egen forretning, medarbejdere og samfundet.
Hvis danske virksomheder skal lykkes med bæredygtighedsrapporteringen under CSRD, er det altså afgørende, at de giver S’et i ESG den opmærksomhed, det fortjener.
Social bæredygtighed er ikke bare et spørgsmål om compliance, men en nøgle til langsigtet succes og positiv samfundspåvirkning.
Ved at integrere social bæredygtighed i virksomhedens strategi kan virksomhederne ikke blot leve op til de nye lovkrav, men også sikre deres egen fremtidige vækst og relevans i en stadig mere kompleks global økonomi.
Det er tid til, at danske virksomheder skal rapportere under EU’s nye bæredygtighedsdirektiv, CSRD. Direktivet har været, og er stadig til dels, længe undervejs, og der har været tvivl om, hvordan det konkret skal implementeres samt om, hvor dyrt det bliver for både statskassen og de danske virksomheder. Uanset bliver direktivet til virkelighed for EU's virksomheder. I en ny temadebat spørger Altinget Erhverv derfor en række aktører om: Ønsker du at bidrage med et indlæg, kan du kontakte Line Høvik Søby på [email protected] og høre om mulighederne. Alle indlæg er forbeholdt Altinget og udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.