Akademikerne: Drop illusionen om det perfekte optagelsessystem

DEBAT: Vi skal droppe idéen om det perfekte system til fordeling af uddannelsespladser. Det nuværende system er ganske fleksibelt, skriver Lars Qvistgaard.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

De gode viljer synes at stå i kø, når det kommer til at ville ændre det nuværende optagelsessystem for de videregående uddannelser:

Optagelsessystemet skal gøres mere retfærdigt, mindre socialt skævt, dæmpe præstationspresset blandt unge og så skal frafald reduceres via bedre match.

Læg dertil, at systemet selvfølgelig fortsat skal være gennemsigtigt og omkostningseffektivt i håndteringen af de årligt omkring 90.000 ansøgninger, der i løbet af juli måned fordeles på cirka 65.000 uddannelsespladser.

Udgangspunktet for at ville ændre optagelsessystemet er sympatisk.

Men uanset hvordan vi ændrer optagelsessystemet, er det et vilkår, at der altid vil være unge, der ikke kom ind på deres drømmeuddannelse af den simple grund, at en omlægning af systemet ikke giver flere uddannelsespladser.

Systemet er bedre end sit rygte
Er optagelsessystemet perfekt? Nej, men jeg vil gerne advare om, at vi i iveren efter at fikse kommer til at ødelægge.

I stedet for at forfølge illusionen om det perfekte optagelsessystem mener jeg, at vi - på mere prosaisk vis - bør opveje fordelene med ulemperne ved det nuværende optagelsessystem.

Og som andre debattører tidligere har konstateret, er optagelsessystemet faktisk bedre end sit rygte!

Det nuværende system er ganske fleksibelt forstået på den måde, at den enkelte uddannelsessøgende har mulighed for at søge via kvote 1 med sit karaktergennemsnit eller via kvote 2, med for eksempel samtaler, egnethedstests og motiverede ansøgninger.

Systemet giver også en vis fleksibilitet for den enkelte videregående uddannelsesinstitution, der kan lave egen fordeling mellem kvote 1 og kvote 2 på sine uddannelser.

Senest har Københavns Universitet eksempelvis valgt at hæve andelen af kvote 2 ansøgere for at få en anden sammensætning af studerende.

Social bias i kvote 2
Det er klogt, at unge med høj studiemotivation, men med (for) lavt karaktergennemsnit, gives en second chance. De 25 procent af de studerende, der kommer ind via kvote 2, er oftest meget reflekterede over deres uddannelsesvalg, hvilket afspejles i lavere frafald.

Ulempen er imidlertid, at kvote 2 har en større social bias end kvote 1.

En forklaring er, at kvote 1’s karaktergennemsnit faktisk er mere retfærdigt, fordi det baserer sig på en bred vifte af års- og eksamenskarakterer givet af uddannede undervisere og censorer hen over en 2-3-årig periode, hvorimod kvote 2’s samtale og egnethedstest er baseret på en her-og-nu-præstation og samtidig sværere at afkode for unge fra uddannelsesfremmede baggrunde.

Altså er der såvel fordele som ulemper ved kvote 2, og måske derfor er der faktisk en fornuftig fordeling mellem kvote 1 og kvote 2?

Senest har uddannelsesministeren, måske med lidt uheldigt ordvalg, problematiseret, at unge med høje karaktergennemsnit klumper sig sammen på få uddannelser, der fremstår mere prestigefyldte alene på grund af høje karakterkrav.

Ministeriets analyse mangler endda at tage hensyn til, at de nævnte uddannelser er store landsdækkende uddannelser, som alene af den grund selvfølgelig optager mange studerende.

Men ja, jeg er enig i, at det er problematisk, hvis unges motivation for at vælge en given uddannelse er ud fra en ureflekteret opfattelse af, at en uddannelses karaktergennemsnit afspejler en særlig faglig sværhedsgrad eller prestige.

Andre ting skal måske fikses
Men igen mener jeg, det er et rimeligt spørgsmål, om det er optagelsessystemet, der skal fikses?

Det er vel snarere vejledningsindsatsen, der skal bringe de unge ud af vildfarelsen og få forklaret, at en uddannelses karakterkrav alene er et udtryk for forholdet mellem kapacitet og efterspørgsel.

Og måske vi også skal se på karakterskalaens indretning i forhold til den præstationskultur, vi ser blandt mange unge mennesker?

Og endelig er det måske på sin plads med en generel opfordring til, at vi afholder os fra at tale nogle uddannelser op ved at tale andre uddannelser ned.

Alle uddannelser har en samfundsværdi, uanset hvilke uddannelsesinstitutioner, der udbyder dem, og uanset hvor i landet de udbydes.

Forrige artikel Erhvervsakademierne: Lav mere ensartede kriterier for kvote 2-optag Erhvervsakademierne: Lav mere ensartede kriterier for kvote 2-optag Næste artikel Kjeld Møller Pedersen: Her er mine must-read-anbefalinger til sundhedsnørder Kjeld Møller Pedersen: Her er mine must-read-anbefalinger til sundhedsnørder
Nyt nationalt forskningsakademi for hjertekarsygdomme ser dagens lys

Nyt nationalt forskningsakademi for hjertekarsygdomme ser dagens lys

AKADEMI: En af Danmarks store forskningsfonde giver over 100 millioner til et nyt akademi, der skal styrke forskningen i hjertekarsygdomme. Ikke fordi der mangler forskning, men fordi, der stadig er store udfordringer med hjertekarsygdomme, siger chef for sundhedsvidenskabelig forskning i Novo Nordisk Fonden.