Debat

AU: Den danske uddannelsesmodel må ikke blive en amagerhylde

TEMADEBAT: Ønsket om at gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt og dynamisk er både positivt og nødvendigt, men hvis den øgede dynamik sker på bekostning af kandidatuddannelserne, risikerer vi, at uddannelserne bliver usammenhængende, skriver Berit Eika. 

Hvis der også i fremtiden skal være være fuldt udbytte af de danske kandidatuddannelser, så kræver det besindighed i forhold til, hvor dynamiske man gør uddannelserne, skriver Berit Eika. 
Hvis der også i fremtiden skal være være fuldt udbytte af de danske kandidatuddannelser, så kræver det besindighed i forhold til, hvor dynamiske man gør uddannelserne, skriver Berit Eika. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Berit Eika
Prorektor for uddannelse, Aarhus Universitet

Fremtidens uddannelser skal være dynamiske. Udviklingen peger på livslang læring og fleksibilitet i uddannelsessystemet.

Det verserende forslag om at udvide retskravet med to til tre år for universitetets bacheloruddannelser er et skridt, der understreger den udvikling – et forslag, Aarhus Universitet bakker helt og fuldt op om.

Det skal være muligt at prøve kræfter på arbejdsmarkedet efter sin bachelor, uden det behøver koste adgangen til en kandidatuddannelse.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

MEN debatten drejer sig lige nu om, hvorvidt der er et arbejdsmarked for universitetets bachelorer – og hvis ikke diskuterer man, hvordan vi får skabt et.

Debatten undervurderer i mine øjne den udvikling, der allerede foregår.

Den danske uddannelsesmodel skal være dynamisk, men den må ikke blive en ”amagerhylde”, hvor vidt forskellige små figurer står på adskilte hylder uden anden sammenhæng end den ydre ramme, de er placeret i.


Berit Eika
Prorektor for uddannelse, Aarhus Universitet

Universiteterne træder ikke vande
Universiteternes uddannelser er i en konstant bevægelse mod øget beskæftigelse – både på det private arbejdsmarked og generelt.

Der er brug for at gøre op med forestillingen om universiteterne som stillestående institutioner, der først reagerer, når noget bliver os pålagt.

Det er i vores største interesse at uddanne dimittender til job.

Aarhus Universitet har eksempelvis igangsat en stor satsning for at uddanne flere civil- og diplomingeniører. Optaget gennem den seneste årrække er kun gået en vej – og det er frem.

På den måde bidrager vi til at honorere den stigende efterspørgsel på et vigtigt område – både med kandidater og professionsbachelorer.

På Aarhus Universitet arbejder vi også målrettet på at bygge en bredere bro mellem universitetet og erhvervslivet. Alle vores uddannelser evalueres jævnligt i dialog med aftagerne med henblik på at sikre både kvalitet og beskæftigelse.

Og så gør vi en massiv indsats for at forberede de studerende bedre til arbejdsmarkedet, eksempelvis gennem flere projekter i virksomheder, karrierevejledning, case competitions og karrieredage.

Det er også værd at fremhæve et såkaldt dual career-program, som Aarhus Universitet tilbyder iværksættere. Her får studerende, der parallelt med studierne er i gang med at starte egen virksomhed, mere fleksibilitet i uddannelsen – eksempelvis i form af studieplanlægning og rådgivning.

Der lempes ikke på de faglige krav, men fleksibiliteten og støtten gør, at flere studerende både får mulighed for at prøve kræfter med egen virksomhed og samtidig kommer i mål med deres uddannelse.

Det er en stor samfundsmæssig gevinst.

Dels har iværksætteren en uddannelse at bygge videre på, hvis iværksætterprojektet ikke lykkes. Dels vil den dobbelte karriereudvikling give de studerende supplerende kompetencer til gavn for deres fremtidige arbejdsplads.

Fleksibilitet er ikke lig med frit valg på alle hylder
Min pointe er, at universiteterne løbende tilpasser uddannelserne til samfundets behov.

Og jeg mener grundlæggende, at større dynamik ikke bør ske på bekostning af kandidatuddannelserne.

Samfundet profiterer af, at de fleste universitetsstuderende i dag vælger at tage en kandidatgrad og dermed træder ud på arbejdsmarkedet med en femårig uddannelse i bagagen.

Det er veldokumenteret, at universitetets kandidater i kraft af deres faglige niveau bidrager positivt til innovation, udvikling og økonomisk vækst i samfundet.

Jeg anerkender fuldt ud et stigende behov for et fleksibelt uddannelsessystem, der matcher behovet for livslang læring.

Men det behøver ikke ske ved at afmelde kandidatuddannelserne som en hovedvej for de fleste.

Man hører stadig flere tale om perspektiverne i, at man kan shoppe rundt på forskellige institutioner og selv sammensætte sin uddannelse. Her vil jeg dog mane til besindighed.

Den danske uddannelsesmodel skal være dynamisk, men den må ikke blive en ”amagerhylde”, hvor vidt forskellige små figurer står på adskilte hylder uden anden sammenhæng end den ydre ramme, de er placeret i.

Med det mener jeg, at hvis det første videregående uddannelsesforløb bliver noget, man selv frit kan bygge sammen, vil der være en overvejende risiko for, at ny viden er usammenhængende og efterlader væsentlige huller.

Kandidaten er stadig den bedste trædesten
En solid forskningsbaseret kandidatuddannelse som grundsten er i mine øjne fortsat det bedste ståsted for at organisere ny avanceret viden resten af livet – et liv baseret på livslang læring, hvor man som menneske må være forberedt på at skifte spor flere gange.

Derfor rammer debatten om et bachelorarbejdsmarked for universitetets dimittender ved siden af.

Danmark vil efter min mening have mere glæde af, at vi tænker over, hvordan vi sørger for, at størstedelen af de bachelorer, der vælger at benytte sig af et udvidet retskrav, kommer tilbage for videreuddanne sig på en måde, der sikrer sammenhæng, dybde og kvalitet.

Og så synes jeg egentlig, at universiteterne fortjener anerkendelse for det løbende udviklingsarbejde, man gør over hele landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Berit Eika

Prorektor for uddannelse, professor, Aarhus Universitet
cand.med. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (1994)

0:000:00