Dansk Energi: Forsk dér, hvor det betaler sig

Af Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

En nation på knap 6 millioner indbyggere kan ikke være verdensmestre i alt.

Men hvis vi holder vores fokus og satser målrettet på det, vi er gode til, kan vi udrette mirakler. Det er kongstanken i strategisk forskning: at forskningsindsatsen skal fokusere på vores styrkepositioner, så vi får mest mulig viden og vækst for pengene.

I Danmark har vi heldigvis en række centrale erhvervsstyrker. Eksempelvis er vi førende inden for effektivt og miljøvenligt landbrug, den danske medicinalindustri hjælper patienter verden over, og i energisektoren er dansk teknologi i frontlinjen, når hele verden skal sikre en billig, grøn og sikker energiforsyning.

Danske styrkepositioner udmærker sig typisk ved høj kvalitet og et højt teknologiniveau. Vi er i førerfeltet, fordi vi er gode til at bruge hovedet, opfinde og optimere. Derfor giver det også mening at satse på forskning og udvikling – gerne endnu stærkere, end vi gør i dag. Og derfor giver det mening at prioritere de danske styrkeområder.

Vi skal med andre ord forske så meget som muligt og så strategisk som muligt, så videns-værdikæden når hele vejen fra laboratoriet ud til de mænd og kvinder i blå kedeldragter, der leverer løsningerne. Derfor skal der også gives ros til Forsk2025-initiativet, der netop definerer 19 konkrete temaer som dem, vi i fremtiden skal leve af.

Vi skal med andre ord forske så meget som muligt og så strategisk som muligt.

Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi

Et tiltrængt løft til EUDP-programmet
Forsk2025-programmet fremhæver forskning rettet mod et effektivt, intelligent, fleksibelt og integreret energisystem med fokus på blandt andet transport, bygninger og energiproduktion. Ord, der resonerer med regeringens energikommission, som i foråret anbefalede, at energipolitikken skal sikre et digitaliseret og fleksibelt energisystem, bundet sammen af el.

Den prioritering samstemmer også med regeringens erklærede ambition om at fremme energiforskningen i Danmark. Her blev der heldigvis blev taget et skridt på vejen med regeringens iværksætterudspil, der gør det mere attraktivt for virksomheder at forske. Og med forslaget til finansloven for 2018, der blandt andet giver det kommercialiseringsrettede EUDP-program et tiltrængt løft.

Hvor stort et løft, det bliver, afhænger af forligspartiernes udmøntning af forskningsreserven, som endnu er til forhandling.

Danmark har som del af Mission Innovation-initiativet forpligtet sig til at øge EUDP-budgettet fra cirka 320 millioner kroner i år til 580 millioner kroner i 2020. Det er en vigtig rettesnor for sektoren, der typisk selv lægger over 2 kroner for hver krone, der gives til EUDP-projekter.

Snart begynder kampen om pengene
Mission Innovation-målet kan forhåbentlig også give en vished om, hvad morgendagen bringer for de danske erhvervsklynger og forskningsmiljøer. For selvom det er et dansk særtræk, at vi taler om tingene og indgår brede kompromisser, så er det en til tider opslidende usikkerhed, at næste års forskningsmidler først kendes, når forskningsreserven er fordelt.

I de kommende måneder vil blandt andet miljø-, fødevare- og energifolk kæmpe med hinanden om at få størst mulig andel af de midler som er sat af til strategisk forskning. Og vær ikke i tvivl. Jeg synes, energi skal prioriteres højt.

Men det vil alligevel ærgre mig, hvis den kortsigtede kamp kommer til at skygge for det egentlige problem. At puljen er for lille, og der prioriteres alt for få forskningsmidler i den retning, hvor værdiskabelsen for det danske samfund ligger i fremtiden.