DI: Vi skal forme fremtiden med strategisk forskning

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør DI

Der er stor risiko for, at pengene bliver smurt for tyndt ud, hvis vi skal tilgodese alle, der har udpeget et forskningsbehov i FORSK2025. Det er nemlig meget begrænsede midler, der er til rådighed til strategisk forskning. Det handler derfor om at være ambitiøse og satse stort og målrettet på de enkelte forskningsindsatser. 

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind fortjener stor ros ved i FORSK2025-kataloget at starte med at pege på behovet for forskning inden for de generiske teknologier: digitalisering, fremtidens produktion, bioscience, life science og nye materialer. 

En fokuseret satsning inden for netop disse emner er afgørende for at forme en fremtid, hvor danske virksomheder fortsat er verdensførende, og hvor Danmark er en attraktiv videnmagnet. En markant og ambitiøs prioritering af forskningen inden for de nye teknologier vil bidrage til, at det er Danmark, der er værkstedet, hvor de nye løsninger inden for bæredygtig energiforsyning og produktion, sunde fødevarer og bedre helbred bliver skabt. 

Pengene bliver færre 
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har udarbejdet en omfattende kortlægning af samfundets forskningsbehov. Kortlægningen bygger på dialog med over 450 forskellige interessenter. Det er et gennemarbejdet grundlag for at prioritere de strategiske forskningsmidler, og - som det fremgår - er behovet for ny viden stort. 

Desværre er finansieringen af den grundlagsskabende, strategiske forskning blevet mindre og mindre. I 2010 var der således afsat 1,1 milliarder kroner til strategisk forskning, mens det i 2017 var godt 550 millioner kroner. Der er således tale om en halvering af, hvor mange penge vi som samfund afsætter til målrettede investeringer i forskning inden for områder, hvor der er markante forskningsbehov. 

En markant og ambitiøs prioritering af forskningen inden for de nye teknologier vil bidrage til, at det er Danmark, der er værkstedet, hvor de nye løsninger inden for bæredygtig energiforsyning og produktion, sunde fødevarer og bedre helbred bliver skabt. 

Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

På finanslovsforslaget for 2018, som skal forhandles i Folketinget i efteråret, lægger regeringen op til et løft af Innovationsfonden, som blandt andet står for udmøntningen af de strategiske forskningsmidler.

Det er et skridt i den rigtige retning. Men der er stadig langt op til de 1,1 milliarder kroner, som vi tidligere har brugt på strategisk forskning i Danmark, ligesom Innovationsfondens aktiviteter i 2010 blev finansieret med 2 milliarder kroner.

Forskning former fremtiden
Sandheden er, at forskning koster mange penge. Men det er samtidig, som uddannelses- og forskningsminister Søren Pind siger i forordet til FORSK2025-kataloget, investeringer, der former fremtiden. Det er investeringer, som muliggør den fremtid, vi ønsker.

Investeringer i forskning er forbundet med usikkerhed, og afkastet af investeringerne kommer først om mange år. Alligevel skal vi ikke investere i blinde. Som ministeren siger, skal vi turde prioritere og forme vores fremtid. Og her er den strategiske forskning et fremragende værktøj. 

Fra DI's side har vi deltaget aktivt i udformningen af kataloget. Det har vi, fordi vi kan se en række områder, hvor der er et stort behov for målrettede investeringer i forskning. Hvor den offentlige forskning bidrager til at skabe grobund for danske virksomheder, så de på sigt kan sende nye produkter på markedet og dermed skabe vækst og øge beskæftigelsen.  Hvor vi har god grund til at vurdere, at forskningen vil blive nødvendig. 

God forskning kræver fokus på virksomhederne
Der er mange vigtige temaer i FORSK2025-kataloget, men det må ikke foranledige til at smøre et tyndt lag ud over alle 19 emner.

Desværre har vi i tidligere år set de begrænsede midler til strategisk forskning blive spredt ud på mange forskellige emner. Og vi har set, at den forskning, som virksomhederne efterspørger, ikke bliver prioriteret i samme omfang som i de lande, vi normalt sammenligner os med. 

Men hvis vi skal skabe en fremtid, hvor danske virksomheder kan klare sig i konkurrence med store udenlandske virksomheder, så er vi død og pine nødt til at prioritere skarpere i forhold til virksomhedernes forskningsbehov.

Det handler ikke om, at universiteter skal udvikle nye produkter. Det handler om at prioritere de områder, hvor forskernes idéer, viden og kompetencer kan understøtte danske virksomheder i at udvikle nye løsninger og teknologier, som kan løse problemer ude i verden og samtidig skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.  

I den forbindelse er ikke mindst temaerne omkring nye teknologiske muligheder helt centrale. Virksomhederne har brug for viden om udnyttelse af generiske teknologier inden for nye materialer, digitalisering, nye produktionsformer eller bioscience og life science. 

Men det afgørende er sådan set, at politikerne og universitetsledelserne nu bruger FORSK2025 til at lave markante prioriteringer. Lad os komme væk fra små kasser og puljer og trække i en samlet retning. 

Og man behøver ikke kigge langt efter inspiration. For lige syd for grænsen i Tyskland har regering, regioner, universiteter og virksomheder allerede set lyset og satset stort inden for rammen af Industri 4.0. Det er en ambitiøs, målrettet og forbilledlig prioritering, som vil bidrage til at fastholde Tysklands position som et topmoderne industrielt foregangsland. 

På den måde sørger man i Tyskland for at realisere en vision for fremtidens produktion. En fremtid, hvor smarte fabrikker udnytter IKT til at digitalisere processer og høste store fordele i form af forbedret kvalitet, lavere omkostninger og øget effektivitet.

Lad os have modet til også at gøre det i Danmark.