Dansk Erhverv: Brug Forsk2025 som et prioriteringsinstrument

Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Med et katalog som Forsk2025 er der et solidt fundament for at prioritere og understøtte forskningen strategisk. Som jeg skrev i sidste indlæg, og som flere andre af de andre debattører har berørt, så kan danske virksomheder  ikke være lige gode til alt. Og hvis vi forsøger at være excellente inden for alle områder, ender vi med at blive et tyndt glas saftevand med en udvisket farve.

Derfor skal vi turde at prioritere en del af de midler, som vi anvender på forskning – uden at det ender med, at alt forskning er politisk bestemt. For på trods af, at vi har dygtige folkevalgte, er det ikke mere muligt for dem end andre at se fremtiden. Men de har en stor opgave i at prioritere de midler, der er afsat til forskning.

Danske forskningsmiljøer har stor gennemslagskraft
På trods af vores begrænsede størrelse har vi stærke forskningsmiljøer med stor gennemslagskraft. Danmark har forskning af høj videnskabelig gennemslagskraft.

Uddannelses- og forskningsministeriets forskningsbarometer viser, at målt på citationer af videnskabelige publikationer ligger Danmark nummer fire – og målt på andel af de 10 procent mest citerede publikationer er vi nummer tre efter Schweiz og Holland.

Vi har med andre ord et godt udgangspunkt, og det er væsentligt, at vi understøtter de excellente forskningsmiljøer, som vi har fået opbygget. Stærke og internationalt anerkendte forskningsmiljøer tiltrækker internationale topforskere - og styrker samarbejdet med internationale anerkendte universiteter og virksomheder.

Dansk Erhverv mener på lige fod med DI, at tiden er kommet til strategiske basismidler. 

Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Excellente forskningsmiljøer tiltrækker også eksterne forskningsmidler på nationalt og internationalt plan. Excellente forskningsmiljøer er en af de afgørende faktorer i relation til at tiltrække internationale forskningsintensive virksomheder, fordi man får skabt et ”videnshub”, hvor virksomhederne har adgang til konkret forskningssamarbejde og adgang til samarbejde med danske virksomheder.

Det er tid til strategiske basismidler
Dansk Erhverv mener på lige fod med DI, at tiden er kommet til strategiske basismidler. På baggrund af Forsk2025 samt analyser kan man udvælge relevante forskningsmiljøer på institutniveau, som skal have en saltvandsindsprøjtning via strategiske basismidler i en længere årrække. En prioritering af midlerne vil være med til at kunne opbygge specifikke eliteniveauer inden for forskningsdiscipliner, hvor danske universiteter er placeret højt i en international ranking.

En merbevilling kan blandt andet bruges til at bygge videre på de grundforskningscentre, som Grundforskningsfonden har identificeret og investeret i,

Midler bør også kunne investeres i andre miljøer med stort potentiale, og hvor der allerede er præsteret forskning i international klasse. De kan skabe synergi i hele fødekæden inden for forskning, således at man kan bygge videre på banebrydende resultater.

Vores forskning inden for IKT (informations- og kommunikationsteknologi) har allerede flere områder, hvor danske forskere bliver citeret langt over gennemsnittet – for eksempel inden for datalogi og computational mathematics. Men der mangler en understøttelse af miljøerne, så publikationsrater følger med vores nabolande Sverige og Finland. Og her kunne strategiske basismidler have stor betydning.

En merbevilling til strategiske basismidler kunne placeres ved Danmarks Frie Forskningsfond, hvor et centralt nedsat udvalg bestående af repræsentanter fra Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond og Grundforskningsfonden samt to internationale repræsentanter skulle udpege et antal excellente forskningsmiljøer på baggrund af forskellige indikatorer, herunder citations- og publikationsrate i højt rangerede tidsskrifter

Lige som i sportens verden er det vigtigt, at vi får fremelsket de nye talenter og potentialer – men det er mindst lige så vigtigt, at vi fortsat understøtter de etablerede stjerner.