DEA: Der er brug for mere risikovillighed i dansk forskning

DEBAT: Forskere i dag har større incitamenter til at spille på ”sikre kort” end til at forfølge mere risikofyldte ideer, som kan bane vej for nye videnskabelige og teknologiske gennembrud, skriver Maria Theresa Norn, Mads Fjord Jørgensen og Jeppe Wohlert.

Af Maria Theresa Norn, Mads Fjord Jørgensen og Jeppe Wohlert
Hhv. analysechef og programledere, Tænketanken DEA

Forskning kan groft sagt bidrage til samfundet på to måder: Enten med viden, som med små skridt udvider og kvalificerer vores viden om verden, eller gennem forskning, som med syvmileskridt flytter forskningsfronten og lægger grundstenen til nye gennembrud.

Vi har brug for begge typer af forskning.

Den sikre vej
Men den forskning, der prøver at tage syvmileskridt og bane helt nye stier for videnskaben, er forbundet med langt større risici for forskerne bag.

Og den måde, vi indretter, finansierer og vurderer forskningen på i dag, giver forskere stærke incitamenter til at vælge den sikre vej i stedet for den vej, som er ukendt og mere risikofyldt, men som potentielt kan føre til nye gennembrud.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og Tænketanken DEA.

DEA har i tidligere analyser fra 2014 og 2017 rejst spørgsmålet, om vi i Danmark er gode nok til at støtte den såkaldte nybrudsforskning, som kan bane vej til nye videnskabelige gennembrud og erhvervsmæssige styrkepositioner.

Vores nye rapport beskriver, hvorfor svaret på det spørgsmål er nej.

For det første er udfordringen for forskere med en meget nyskabende idé, at de træder en sti, som ingen eller få har gået på før. Det er risikabelt, da man ikke ved, om ens idé faktisk kan realiseres, eller hvad den i sidste ende kan bruges til.

Andre forskere kan også have svært ved at håndtere den: Når en ny ide bryder med etableret viden og praksis inden for et forskningsfelt, kan det være svært for andre forskere at vurdere dens kvalitet og potentiale.

Andre forskere kan endda føle sig truet af den nye idé og derfor yde modstand.

For det andet synliggør rapporten udfordringen ved, at der er så stort et fokus på mængden af forskeres publikationer, hvilke tidsskrifter forskere har publiceret i, og hvor ofte de citeres af andre forskere.

Det tillægges nemlig stor betydning, når de for eksempel søger om ansættelse eller midler til deres forskning.

Men videnskabelige studier viser, at større risikovillighed kan medføre ”huller” i publikationslisten, fordi nyskabende ideer ikke altid kan realiseres, og fordi de ofte tager længere tid at forfølge end mere inkrementelle ideer.

Selv når de bærer frugt, kan det være sværere at få forskningen publiceret, i hvert fald i prestigefyldte tidsskrifter. Og når banebrydende forskning bliver publiceret, så er den længere tid om at blive citeret og brugt af andre forskere.

For det tredje påpeger videnskabelige undersøgelser, at de, som på vegne af forskningsfinansierende fonde bedømmer ansøgninger om forskningsmidler, har en tendens til at give flere penge til mere gradvise forskningsfremskridt i stedet for at give dem til vilde ideer.

Dette gælder i særlig høj grad, når der som i dag er mange kvalificerede ansøgere om de tilgængelige forskningsmidler.

Sidst men ikke mindst kan risikovilligheden i forskningen påvirkes af den stigende koncentration af forskningsmidler. En rapport fra DEA og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet viser, at forskningsmidlerne allerede er meget koncentrerede hos en lille elite.

Vores rapport med DFF understreger, at dette kan være en udfordring for risikovillighed i forskningen, fordi de store nybrud typisk opstår i udkanten af, eller helt uden for, de stærke, etablerede forskningsmiljøer.

Vores rapport peger på en række ting, som kan bane vej for større risikovillighed i forskningen, hvilket er beskrevet i en tidligere artikel i Altinget.

For det er vigtigt, at vi både har forskning, som med små skridt kvalificerer det, vi ved i dag, og forskning, som med syvmileskridt flytter grænserne for det, vi ved, og det, vi kan.

Hvis vi ikke sikrer nok risikovillighed i forskningen, kan dette forsinke eller hindre videnskabelige fremskridt. Og det betyder i sidste ende, at samfundet får mindre ud af de penge, vi investerer i forskningen.

Forrige artikel DI til aktører: Nej, vi skal ikke skrotte dimensionering DI til aktører: Nej, vi skal ikke skrotte dimensionering Næste artikel Debat: Grønt fokus er fraværende på AU's statskundskabsuddannelse Debat: Grønt fokus er fraværende på AU's statskundskabsuddannelse
Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

OM OS: Altinget lancerer nyt initiativ og inviterer til Altinget Sommermøde i juni. Det finder sted i Altingets Gård samt digitalt. Over tre dage samles politikere, virksomheder, foreninger og ikke mindst borgerne om den politiske samtale.