Debat

Debat: Ingen vil da råde deres børn til at tage en erhvervsuddannelse

DEBAT: Så længe kompetencer fra en erhvervsuddannelse er i så lav kurs, at man kun kan komme videre på arbejdsmarkedet med et stempel fra et universitet, kan vi ikke påstå, at alle uddannelser er lige, skriver Nikolaj Sørensen, der er uddannet inden for byggebranchen.

En studentereksamen giver mange flere muligheder end en erhvervsuddannelse, så det er ikke så underligt, at de fleste unge vil i gymnasiet, skriver Nikolaj Sørensen, som er ledig faglært. Arkivfoto.
En studentereksamen giver mange flere muligheder end en erhvervsuddannelse, så det er ikke så underligt, at de fleste unge vil i gymnasiet, skriver Nikolaj Sørensen, som er ledig faglært. Arkivfoto.Foto: /ritzau/Morten Dueholm
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nikolaj Sørensen
Ledig med en erhvervsuddannelse

I disse måneder raser debatten om fremtidig mangel på faglært arbejdskraft.

Dette med god grund, men forsøget på at male et glansbillede af dét at tage en erhvervsuddannelse hænger mig efterhånden langt ud af halsen.

Hvis man følger debatten på de sociale medier, vil man se, at meningsdannere og dem med indflydelse på området hårdnakket forsøger at benægte påstanden om, at en erhvervsuddannelse skulle være en blindgyde, og hævder, at det såmænd er et nobelt karrierevalg med uendelige muligheder.

Fakta
Deltag i debatten

Skriv til [email protected]

Retorisk spin
Det virker imidlertid som retorisk spin.

Hvis man ser på virkeligheden, kan du blive lige, hvad du vil... hvis blot du er akademiker. Du kan sågar kalde dig selv håndværker, hvis du sidder i Folketinget, på trods af manglende svendebrev.

Har du læst jura eller studeret historie, er du åbenbart kvalificeret til at stå i spidsen for landets erhvervsskoler, men er du uddannet murer eller sosu-assistent, kan du kun bygge et badeværelse eller skifte en ble.

Nikolaj Sørensen
Ledig

Arbejdsmarkedet anser ikke erhvervsuddannelserne som kompetencegivende inden for andre områder end lige netop dét, der står på svendebrevet.

Har du læst jura eller studeret historie, er du åbenbart kvalificeret til at stå i spidsen for landets erhvervsskoler, men er du uddannet murer eller sosu-assistent, kan du kun bygge et badeværelse eller skifte en ble – og er tvunget til at se dit fag repræsenteret by proxy af akademikere.

Altså med mindre du tager en teoretisk overbygning, som du sikkert også kunne have taget direkte efter gymnasiet og dermed sparet ”omvejen” via en erhvervsuddannelse.

For noget tid siden så jeg et interview med Sophie Løhde (V), hvor hun udtalte sig om antallet af mellemledere i det offentlige. Journalisten nåede frem til den konklusion, at det selvfølgelig måtte betyde flere akademikere.

Men hvorfor egentlig? Hvorfor kan en tømrer ikke blive projektleder i bygningsstyrelsen? Hvorfor kan en sygeplejerske ikke blive ansat som hr-chef på Rigshospitalet?

De unge er ikke dumme
Tag et kig på jobopslag fra for eksempel det offentlige. Er ordet ”leder” en del af titlen, er der 99 procent chance for, at der i afsnittet ”forventninger til ansøgeren” står ”akademisk baggrund”. Denne akademiske baggrund er i øvrigt ikke yderligere defineret, men blot et vidnesbyrd om, at erhvervserfaring ingen reel værdi har.

Vi skal væk fra det synspunkt, at kompetencer kun kan rekvireres i et klasselokale, og at uddannelse betyder eksamensbevis.

Før vi tager fat i dette aspekt frem for blot at feje det ind under gulvtæppet, vil den negative udvikling fortsætte.

For de unge er ikke dumme. For at få flere til at tage en erhvervsuddannelse bliver vi derfor nødt til at vise, at der i praksis er en vej videre. At deres tilegnede kompetencer ikke bliver negligeret på grund af et manglende stempel fra Københavns Universitet. At ordet ”leder” ikke er synonymt med ”akademiker”. Før det sker, kan vi vel ikke med overbevisning i stemmen postulere, at alle uddannelser er lige?

Alle vil deres børn det bedste
En del af problemet vedrørende de unges uddannelsesvalg skulle angiveligt være, at akademikere ikke vil råde deres børn til at tage en erhvervsuddannelse.

Ved I hvad? En håndværker vil heller ikke råde sine børn til at tage en erhvervsuddannelse. De kender jo netop alt til de begrænsninger, en sådan uddannelse har, og de vil naturligvis også deres børn det bedste.

Hvis mine børn har nogen som helst ambitioner om ledelse eller med tiden på anden vis ønsker at bruge deres kompetencer i en anden stilling, så er den eneste vej en akademisk uddannelse. Man skal i hvert fald lede længe for at finde et eksempel på andet. Desværre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00