Tænketank advarer: Vi er på vej mod 12 års skolegang ad bagdøren

DEBAT: Når flere og flere unge vælger gymnasiet, skyldes det vores overdrevne satsning på akademia, men gymnasiet bør ikke blive en naturlig forlængelse af grundskolen, mener Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA.

Af Stina Vrang Elias
Adm. direktør i Tænketanken DEA

Tak til Altinget for en glimrende debatserie om de unges uddannelsesvalg. Vi har brug for en åben og fordomsfri debat om vores ungdomsuddannelsessystem, som forholder sig aktivt til de valg, som de unge træffer. Lige nu risikerer vi at skabe et uddannelsessystem, som hverken er i øjenhøjde med de unge eller arbejdsmarkedets behov.

Der er ikke nogen lette løsninger. Det har de mange gode argumenter og eksempler fra de forskellige aktører illustreret. Tilsammen tegner indlæggene et billede af en sektor, som der er behov for at ruske op i. Systemmæssigt og kulturelt.

Ambitiøse læringsmiljøer motiverer
Min ene systemmæssige pointe er, at vi gennem investeringer og nytænkning af de praktiske fag i grundskolen skal blive bedre til at motivere de unge til at kaste sig over de praktiske fag og skabe noget med hænderne. Ideelt set burde det være i hele grundskolen, men i første omgang må vi starte med udskolingen.

Jeg besøgte for nylig Finland, hvor andelen af en ungdomsårgang, som starter på en erhvervsuddannelse, er dobbelt så stor som i Danmark. Her foretager man ambitiøse investeringer i maskiner og moderne teknologisk udstyr, som ville gøre mange danske erhvervsskoledirektører misundelige. Finnerne har skabt ambitiøse læringsmiljøer med 3D-printere og andet avanceret udstyr, og herigennem bliver de finske skolebørn udfordret læringsmæssigt, samtidig med at det giver dem lyst til at blive klogere på at arbejde med de nye teknologier. Næppe nogen dårlig og unyttig kompetence at tilegne sig set i lyset af den aktuelle og fremtidige teknologiske udvikling.

Andre steder i Europa har man også succes med at få unge til at tage en erhvervsuddannelse. Men i lande som for eksempel Østrig og Schweiz besluttes det centralt, hvor mange unge der må tage en gymnasial uddannelse. Man kan sige, at mens Finland er gået investerings- og motivationsvejen, så er Østrig og Schweiz gået screeningsvejen, hvor man relativt tidligt tvinger unge i bestemte uddannelsesretninger.

Hidtil har vi ikke villet gå screeningsvejen i Danmark. I dansk uddannelseskultur er der ikke opbakning til at begrænse de unges stort set frie valg og alene lade den enkeltes uddannelsesvej detailstyre af samfundets behov. Og selvom jeg er stor tilhænger af match mellem uddannelsessystem og arbejdsmarkedets behov, så er jeg bange for, at den megen omtale af manglen på unge på erhvervsuddannelserne og faglært arbejdskraft kan have haft en utilsigtet negativ effekt, og at det har fyldt for meget i den danske uddannelsesdebat. Som jeg hører eksperterne, så vælger de unge gymnasiet, fordi det ligner den grundskole, de kender. De oplever, at de udskyder deres uddannelsesvalg, og de vil gerne være sammen med de andre unge.

Det er naturligvis ikke sandt, at man holder alle døre åbne, men det er et argument, som gentages meget ofte. Og vi må tage bestik af, at mange unge opfatter erhvervsuddannelserne som en videregående uddannelse. Om ikke andet så i vores kommunikation.

Blindgyderne skal væk
En vej til at ”angribe” argumentet om at åbne henholdsvis lukke døre er, at vi må arbejde for et uddannelsessystem uden blindgyder. Finland, Østrig, Schweiz og Tyskland har det til fælles, at fortællingen om, at du kan bygge ovenpå gennem hele livet, er meget stærk. Det betyder ikke, at mange nødvendigvis gør det – men det betyder noget for, hvorvidt du opfatter uddannelsen som smed som starten på et livslangt arbejds- og læringsliv. Eller om det er den kompetencegivende uddannelse, som du får. I Danmark taler vi om faglærte og erhvervsuddannelse, som om det er slutstationen. Der er allerede muligheder for at bygge ovenpå, men de skal blive meget bedre.

Med et arbejdsmarked, som ændres med lynets hast, er der ikke behov for mindre, men mere fleksible modeller og mere livslang læring.

Udfordringen i den akademiske opdrift
Så vidt behovet for at ændre uddannelsessystemet. Men der er også brug for at debattere tendenserne i den danske uddannelseskultur. Vi ved kun alt for godt, at mens færre og færre unge de senere år er gået erhvervsuddannelsesvejen, så tjekker flere og flere unge ind på gymnasiet og den boglige uddannelsesvej.

Det gør de af mange gode grunde. Både fordi mor siger, at det er en god ide. Og det gør hun formentlig, fordi mange stemmer i uddannelsesdebatten i årenes løb har fremført, at en god uddannelse er lig med en boglig uddannelse. Måske fordi vi en overgang – fejlagtigt – troede, at her til lands skulle  vi alene stå for forskning og udvikling – produktionen kunne nogle andre tage sig af.

Som flere påpeger er vi måske på vej til 12 års skolegang ad bagdøren. Det vil i mine øjne være ulykkeligt, hvis alle unge skal gennem 12 års boglig skolegang. Alle har ikke samme evner, lyst og motivation for bøger.

Det vil både have konsekvenser for den enkelte unge, men jeg forestiller mig også, at det må have betydning for det faglige niveau, hvis gymnasiet går hen og bliver en forlængelse af grundskolen for alle unge i Danmark.

Hvad risikerer vi i vores tro på akademia? Risikerer vi at uddanne unge til noget, som de hverken er specielt dygtige til eller motiverede for? Og hvilke konsekvenser har det, hvis man ikke er særlig dygtig eller motiveret på et arbejdsmarked, som lige præcis efterspørger dedikerede, selvstændige medarbejdere, som er dygtige til at løse komplekse problemstillinger på nye måder.

Vi skal væk fra at diskutere, om STX gør det godt og EUD gør det dårligt, til at diskutere fordele, ulemper og konsekvenser ved de unges valg af ungdomsuddannelse.

Vi har brug for livslang uddannelse
Vi står foran et arbejdsmarked i hastig forandring, som forudsætter flere kompetencer. Her er det et problem, at næsten al fokus hos såvel den enkelte dansker som uddannelsessystemet er stift rettet mod de formelle, ordinære uddannelser.

To ting er i den forbindelse tankevækkende: For det første at næsten hver anden medarbejder ikke selv mener, at de har behov for efteruddannelse.

For det andet bruger vi i dag 97 procent af uddannelsesinvesteringerne i vores ordinære uddannelsessystem, altså på grundskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Kun 3 procent går til voksen-, efter- og videreuddannelse.

Det er godt, at danskerne generelt er trygge og har tillid til deres evner, men der er behov for et langt stærkere fokus på, at vi alle skal opdatere og udvikle kompetencer gennem hele livet.

Men det er måske ikke så mærkeligt, at danskerne ikke er sultne efter efteruddannelse, når nu den danske uddannelsespolitiske tænkning og prioritering næsten udelukkende fokuserer på det formelle, ordinære, uddannelsessystem. Spørgsmålet er, om det er den rette balance med udsigt til en verden, som vil forandre sig hurtigere og dybere, end vi har set hidtil? Det tror jeg ikke.

Forrige artikel KEA-leder: Vi har brug for flere studerende på IT-uddannelserne KEA-leder: Vi har brug for flere studerende på IT-uddannelserne Næste artikel Tænketanken DEA: Omlæg SU'en til et lån på kandidatuddannelser Tænketanken DEA: Omlæg SU'en til et lån på kandidatuddannelser
  • Anmeld

    Johan Linde · Konsulent

    Mellem dygtighed og dannelse

    Måske vælger unge og forældre blot den vej, hvor samfundet har været villig til at investere i tid til dannelse.

    Vi ønsker som forældre, at det går vores poder det godt på livets vej. Derfor vil vi nok som hovedregel vælge den sikre vej. Og tre år i faste rammer føles som en sikker vej, uanset om den unge interesserer sig for det boglige eller for computerspil.

    Man kunne håbe det, men det er jo desværre ikke sådan, at hvis du bøvler med det boglige, og så er du nok praktisk begavet. Dygtigheden er tildelt og tilkæmpet i ulige mængder.

    Dygtighed er den kraft, der udtrykker et menneskes eller et samfunds potentialer. Dannelse er det navigationssystem, hvormed mennesker og samfund sætter kursen.

    Derfor hellere god dannelse og dårlig dygtighed, som giver mennesker og samfund mulighed for at gøre en smule godt - end god dygtighed og dårlig dannelse, som giver mennesker og samfund mulighed for at gøre meget dårligt.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Humanoidernes tidsalder

    Det er jo ikke nemt at bedømme behovet i fremtiden hvor humanoiderne med stormskridt synes at indtage positionerne. En udvikling som i hvert fald ikke bekæmpes med erhvervskvalifikationer.

    Det er jo håbløst som alle der har med uddannelsessektoren at gøre synes at leve behageligt i den vildfarelse at verdens teknologiske udvikling går i stå netop hvor den er i dag. Sådan forholder det sig naturligvis ikke, så uddannelse skal i fremtiden have ganske andre formål.

    Om 10 eller 12 år fører til den bedste blindgyde er vist ganske ligegyldigt. Det er afgørende at uddannelse fremover vil komme til at handle om ganske andre emner end erhvervskvalifikationer. Det bliver en voldsom udfordring for samfundet når voksne mennesker ikke længere skal bruge 8 timer om dagen på hvad andre bestemmer for dem.

    Vi skal uddanne mennesker til i 24 timer i døgnet hver eneste dag at beskæftige sig selv. Erfaringen siger jo at det er meget svært når familiestridigheder når uacceptable højder allerede når folk har et par enkelte fridage.

    Tolerance er vist et emne som er nødsaget til at komme højt på uddannelsesplanen. Multi-kulti er kommet for at blive og så svært vi i dag har for at acceptere det går ikke når folkevandringerne virkelig tager fart.

    Vi er også nødsaget til at lære hinanden noget om hvordan vi kommer frem til at acceptere at omkring halvdelen af klodens befolkning om 100-150 år skal drukne eller på anden måde må lade livet. Klodens vandmasser kan ikke holdes tilbage - det er menneskene der må flytte sig. Men det er der jo hverken plads eller føde til kan lade sig gøre.

    Meget hurtigt vil de fleste efterspørge et muntert virksomt liv på jord uden erhvervsarbejde. Det er udfordringen for uddannelsessystemet.

  • Anmeld

    Christian X

    Gymnasier er reduceret til masseproducerende pølsefabrikker.

    Kære Johan tak for et flot og velskrevet indlæg, som jeg overvejende er enig i, men din sidste passus er ikke så enkel som den lyder.

    Stina Vrang Elias har ret som hun plejer:

    Gymnasiets problem er, at de pga. taxametersystemet skal tage for mange umodne og umotiverede unge, der burde være vejledt til andre uddannelser, der bedre svarede til deres evner og interesser.

    Konsekvensen er reelt frit optag (revl og krat) med frit fremmøde og lidt klataflevering.
    Til gengæld er der udviklet en chimpanse pædagogik med enkle skabeloner, lidt Google referencer og buzz/slash-ord til alle fag. Selv matematik er reduceret til tryk på en knap og med kraftigt nedsatte eksamenskrav, glider de fleste igennem, så skoler og embedsværk ikke skal mærke mediers og politikernes galde, som de ville gøre, hvis alle blev bedømt, som de gjorde for 20 år siden.

    Gymnasier er reduceret til masseproducerende pølsefabrikker. Hvor er dannelsen i det?

    Dette forplantes naturligt på de videregående uddannelser, hvor både undervisere og evalueringer længe har påpeget dette. Men da alle videregående uddannelser også er underlagt taxametersystemet, der alene belønner kvantitet, er de videregående uddannelser nødt til at gøre det samme (ovenikøbet strammes skruen yderligere på alle uddannelser med 2 % besparelserne med en skalering af konsekvenserne til følge).

    Indtil videre har hovedparten af tusindvis af RUC'ere, CBS'ere og andre fundet jobs i organisationer og forvaltninger, der lever af finansloven uden reelt at tilføre dette samfund noget godt. Men på trods af den store knopskydning af den slags jobs, vil der ikke længere kunne opsuges flere i den slags jobs.

  • Anmeld

    Christian X

    Samfundsudviklingen går så stærkt, at alt for mange forældre og dermed børn halter bagefter.

    Det kan bla. aflæses i manglende kompetencer, stress, mistrivsel, mange slags misbrug og faglige problemer helt oppe på universitetsniveau.

    Vi står over for en bredere dannelsesopgave (både personligt, socialt, sundhedsmæssigt, praktisk og bogligt) og den må starte allerede i børnehaven. Folkeskolen skal også oprustes til at varetage denne komplekse og krævende opgave.

    Flere tiltag er nødvendige:
    1. Opbyggelig opdragelse og dannelse gennem hele skoleforløbet.
    2. Et orienteringsfag hvor sundhed, selvhåndtering, socialisering, trafiksikkerhed, seksualundervisning, klassens time, mobning, privat økonomi, studievejledning etc. kunne varetages.
    3. Mulighed for at differentiere fagligt/læringsstil (f.eks. klassisk bogligt, praktisk håndværk, sociale læringsstile samt efter hensyn til særlige forhold som kunstneriske/elite ordninger/ekstra undervisning/andre udfordringer.
    4. Niveau differentiering i fag som matematik, engelsk og tysk (grund og udvidet som for 40 år siden).

    Mange unge ville være langt bedre tjent med en praktisk uddannelse (kan altid videreuddanne sig senere), men ingen har rustet dem til at vælge og gennemføre en sådan.

  • Anmeld

    Peter Riis Jensen · Optometrist

    Gymnasiale fag i "Værktøjskassen"

    Erhvervsvejlederne i Folkeskolen skal i fremtiden informere og propagandere mere for EUX uddannelsen,især overfor den gruppe af unge,der vakler mellem gymnasiet(STX) og en praktisk erhvervsuddannelse.

    På den måde er de unge bedre rustet,såfremt de senere l livet ønsker en overbygningsuddannelse eller en helt ny (videre)gående uddannelse.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Spørg dem, der fagligt kender børnene og de unge.

    Gode tanker.
    Du har ret i, at der skal investeres og nytænkes i de praktiske fag i folkeskolen. Men det er absolut ikke nok, som du skriver (Citat): ".... Ideelt set burde det være i hele grundskolen, men i første omgang må vi starte med udskolingen."
    **Det er ALT for sent i børnenes udviklingsforløb kun at prioritere udskolingen.
    Tænk at være en ikke særligt bogligt elev, der imidlertid besidder udtalte kreative, manuelle, praktisk organisatoriske eller kreative færdigheder. Vedkommende skal opleve et helt grundskoleforløb, hvor man time efter time på en lang skoledag får at vide, at man ikke er særligt dygtig !! Tænk, hvad det gør ved selvtilliden og selvforståelsen!
    Man skal have fat i HELE grundskoleforløbet og tilrettelægge en Folkeskoleundervisning, der tager højde for, at et menneske har op til ni forskellige intelligenser / kompetencer (Jfr. Howard Gardner "De mange intelligenser")
    Som det er nu, har man helt slettet eller i bedste fald nedtonet de praktiske, kreative og musiske fag BÅDE i folkeskolen OG men så sandelig også på seminarierne !!
    **Det er simpelthen uansvarligt overfor en stor gruppe elever.
    Hvis man skal kunne blive et velfungerende, rummeligt voksent menneske, skal man som barn have oplevet sejre og sine egne styrker.
    Spørg og find viden i den fagligt store vidensbank i folkeskolerne og i skoleforvaltningerne. De kender indgående både manglerne og fordelene i kravene, der er for nuværende er stillet i Folkeskoleloven. De har en stor faglig viden om,
    **** hvad der fagligt og ressourcemæssigt er brug for, hvis hver enkelt elevs medfødte kompetencer skal kunne udvikles og stimuleres bedst muligt.
    Hvis uddannelserne skal gøres bedre, skal de mennesker, der fagligt arbejder med børnene og de unge fagligt og sagligt inddrages og lyttes til.
    PS:
    Jeg er ikke interesseret i, om min havemand kan stave, men i, om han klipper hækken lige og har forstand på haven.
    Jeg er ikke interesseret i, om min advokat kan klippe hæk eller slå søm i, men at han kender lovgivningen, kan lytte og formulere sig til gavn for mit mål.
    Den ene af os i familien er en velanskrevet ingeniør, der staver som en brækket arm.
    Den anden af os har en psykologisk uddannelse...og er absolut ingen ørn til det matematiske.
    Vi var begge meget umodne, da vi gik ud af realen med ikke særligt strålende karakterer.
    MEN:
    Vi fik begge mulighed for efterfølgende at gribe chancen til at videre- og efteruddanne os, når vi selv var modne til det og parate til at tage næste step.
    Vores uddannelsessystem skal og må genopfinde de gode muligheder for, at de mange intelligenser / kompetencer udnyttes fuldt ud hele livet igennem.
    Mulighederne for "at tage springet" videre frem, når man er blevet moden, stimuleret eller motiveret til det, SKAL og MÅ genopfindes....i respekt for de mange forskellige udviklingstrin og intelligenser.
    Go'vind.
    Lige nu er uddannelsessystemet blevet for rigidt, stramt og regulerende.

  • Anmeld

    Ellen Vestergaard

    og hvor er Stina så selv uddannet?

    sørme gymnasiet og derefter universitetet.... Det er altid folk, der selv har valgt akademiske uddannelser, der anbefaler andre at blive smede. Tror nogen på, at Stinas børn har valgt håndværkerfag? Nej vel...

    Så snart der sidder smede i tænketanke, som politikere, og på toppen af samfundet, vil jeg tro, at det vil skabe større interesse og prestige hos unge for at vælge det.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Re: Ellen Vestergaard

    Ja, der er ikke mange håndværksmestre og selvstændige, der har mulighed for at slippe tøjlerne i firmaet for at engagere sig i politik på Christiansborgniveau.
    Til gengæld er det rigtigt positivt, når Stina Vang Elias i DEA åbent tager fat i de problemstillinger, de har fået øje på.
    De gange, hvor der i tidens løb er blevet slået voldsomt i bordene på Christiansborg... både fra V, S og SF. har det været personer med erfaring fra forskellige fagbevægelser. Disse personer er nok i undertal, da de må vælge imellem deres engagement i organisationen eller i partipolitik.