Debat

Tænketank advarer: Vi er på vej mod 12 års skolegang ad bagdøren

DEBAT: Når flere og flere unge vælger gymnasiet, skyldes det vores overdrevne satsning på akademia, men gymnasiet bør ikke blive en naturlig forlængelse af grundskolen, mener Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA.

Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stina Vrang Elias
Adm. direktør i Tænketanken DEA

Tak til Altinget for en glimrende debatserie om de unges uddannelsesvalg. Vi har brug for en åben og fordomsfri debat om vores ungdomsuddannelsessystem, som forholder sig aktivt til de valg, som de unge træffer. Lige nu risikerer vi at skabe et uddannelsessystem, som hverken er i øjenhøjde med de unge eller arbejdsmarkedets behov.

Der er ikke nogen lette løsninger. Det har de mange gode argumenter og eksempler fra de forskellige aktører illustreret. Tilsammen tegner indlæggene et billede af en sektor, som der er behov for at ruske op i. Systemmæssigt og kulturelt.

Ambitiøse læringsmiljøer motiverer
Min ene systemmæssige pointe er, at vi gennem investeringer og nytænkning af de praktiske fag i grundskolen skal blive bedre til at motivere de unge til at kaste sig over de praktiske fag og skabe noget med hænderne. Ideelt set burde det være i hele grundskolen, men i første omgang må vi starte med udskolingen.

Hvad risikerer vi i vores tro på akademia? Risikerer vi at uddanne unge til noget, som de hverken er specielt dygtige til eller motiverede for? 

Stina Vrang Elias
Direktør, DEA

Jeg besøgte for nylig Finland, hvor andelen af en ungdomsårgang, som starter på en erhvervsuddannelse, er dobbelt så stor som i Danmark. Her foretager man ambitiøse investeringer i maskiner og moderne teknologisk udstyr, som ville gøre mange danske erhvervsskoledirektører misundelige. Finnerne har skabt ambitiøse læringsmiljøer med 3D-printere og andet avanceret udstyr, og herigennem bliver de finske skolebørn udfordret læringsmæssigt, samtidig med at det giver dem lyst til at blive klogere på at arbejde med de nye teknologier. Næppe nogen dårlig og unyttig kompetence at tilegne sig set i lyset af den aktuelle og fremtidige teknologiske udvikling.

Andre steder i Europa har man også succes med at få unge til at tage en erhvervsuddannelse. Men i lande som for eksempel Østrig og Schweiz besluttes det centralt, hvor mange unge der må tage en gymnasial uddannelse. Man kan sige, at mens Finland er gået investerings- og motivationsvejen, så er Østrig og Schweiz gået screeningsvejen, hvor man relativt tidligt tvinger unge i bestemte uddannelsesretninger.

Hidtil har vi ikke villet gå screeningsvejen i Danmark. I dansk uddannelseskultur er der ikke opbakning til at begrænse de unges stort set frie valg og alene lade den enkeltes uddannelsesvej detailstyre af samfundets behov. Og selvom jeg er stor tilhænger af match mellem uddannelsessystem og arbejdsmarkedets behov, så er jeg bange for, at den megen omtale af manglen på unge på erhvervsuddannelserne og faglært arbejdskraft kan have haft en utilsigtet negativ effekt, og at det har fyldt for meget i den danske uddannelsesdebat. Som jeg hører eksperterne, så vælger de unge gymnasiet, fordi det ligner den grundskole, de kender. De oplever, at de udskyder deres uddannelsesvalg, og de vil gerne være sammen med de andre unge.

Det er naturligvis ikke sandt, at man holder alle døre åbne, men det er et argument, som gentages meget ofte. Og vi må tage bestik af, at mange unge opfatter erhvervsuddannelserne som en videregående uddannelse. Om ikke andet så i vores kommunikation.

Blindgyderne skal væk
En vej til at ”angribe” argumentet om at åbne henholdsvis lukke døre er, at vi må arbejde for et uddannelsessystem uden blindgyder. Finland, Østrig, Schweiz og Tyskland har det til fælles, at fortællingen om, at du kan bygge ovenpå gennem hele livet, er meget stærk. Det betyder ikke, at mange nødvendigvis gør det – men det betyder noget for, hvorvidt du opfatter uddannelsen som smed som starten på et livslangt arbejds- og læringsliv. Eller om det er den kompetencegivende uddannelse, som du får. I Danmark taler vi om faglærte og erhvervsuddannelse, som om det er slutstationen. Der er allerede muligheder for at bygge ovenpå, men de skal blive meget bedre.

Med et arbejdsmarked, som ændres med lynets hast, er der ikke behov for mindre, men mere fleksible modeller og mere livslang læring.

Udfordringen i den akademiske opdrift
Så vidt behovet for at ændre uddannelsessystemet. Men der er også brug for at debattere tendenserne i den danske uddannelseskultur. Vi ved kun alt for godt, at mens færre og færre unge de senere år er gået erhvervsuddannelsesvejen, så tjekker flere og flere unge ind på gymnasiet og den boglige uddannelsesvej.

Det gør de af mange gode grunde. Både fordi mor siger, at det er en god ide. Og det gør hun formentlig, fordi mange stemmer i uddannelsesdebatten i årenes løb har fremført, at en god uddannelse er lig med en boglig uddannelse. Måske fordi vi en overgang – fejlagtigt – troede, at her til lands skulle  vi alene stå for forskning og udvikling – produktionen kunne nogle andre tage sig af.

Som flere påpeger er vi måske på vej til 12 års skolegang ad bagdøren. Det vil i mine øjne være ulykkeligt, hvis alle unge skal gennem 12 års boglig skolegang. Alle har ikke samme evner, lyst og motivation for bøger.

Det vil både have konsekvenser for den enkelte unge, men jeg forestiller mig også, at det må have betydning for det faglige niveau, hvis gymnasiet går hen og bliver en forlængelse af grundskolen for alle unge i Danmark.

Hvad risikerer vi i vores tro på akademia? Risikerer vi at uddanne unge til noget, som de hverken er specielt dygtige til eller motiverede for? Og hvilke konsekvenser har det, hvis man ikke er særlig dygtig eller motiveret på et arbejdsmarked, som lige præcis efterspørger dedikerede, selvstændige medarbejdere, som er dygtige til at løse komplekse problemstillinger på nye måder.

Vi skal væk fra at diskutere, om STX gør det godt og EUD gør det dårligt, til at diskutere fordele, ulemper og konsekvenser ved de unges valg af ungdomsuddannelse.

Vi har brug for livslang uddannelse
Vi står foran et arbejdsmarked i hastig forandring, som forudsætter flere kompetencer. Her er det et problem, at næsten al fokus hos såvel den enkelte dansker som uddannelsessystemet er stift rettet mod de formelle, ordinære uddannelser.

To ting er i den forbindelse tankevækkende: For det første at næsten hver anden medarbejder ikke selv mener, at de har behov for efteruddannelse.

For det andet bruger vi i dag 97 procent af uddannelsesinvesteringerne i vores ordinære uddannelsessystem, altså på grundskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Kun 3 procent går til voksen-, efter- og videreuddannelse.

Det er godt, at danskerne generelt er trygge og har tillid til deres evner, men der er behov for et langt stærkere fokus på, at vi alle skal opdatere og udvikle kompetencer gennem hele livet.

Men det er måske ikke så mærkeligt, at danskerne ikke er sultne efter efteruddannelse, når nu den danske uddannelsespolitiske tænkning og prioritering næsten udelukkende fokuserer på det formelle, ordinære, uddannelsessystem. Spørgsmålet er, om det er den rette balance med udsigt til en verden, som vil forandre sig hurtigere og dybere, end vi har set hidtil? Det tror jeg ikke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stina Vrang Elias

Adm. direktør, Tænketanken DEA, formand for NFA, REU og RUVU
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1995)

0:000:00