Dekan: Nyt kodeks for forskningsfrihed skal kunne mærkes i ledelsesbeslutninger og faglige miljøer

Øget ekstern finansiering, tættere samarbejder med myndigheder og virksomheder, større politisk og offentlig opmærksomhed, hastig teknologisk udvikling og internationale samarbejder, mobilitet og ændringer på den geopolitiske arena betyder ændrede rammer og dermed krav til både forskere og institutioner.

Her er det afgørende, at forskningsfrihed foruden at stå som en grundlæggende værdi også respekteres og ja, håndteres i hverdagens mange forskningspraksisser.

Nyt kodeks giver tydeligere mandat

I praksis kan pres på forskningsfriheden vise sig som forventninger til bestemte resultater, uklare roller i samarbejder med eksterne aktører, hensyn til bevillingsgivere eller politisk og offentlig opmærksomhed, der påvirker forskeres råderum.

At forskningsfrihed nu er udfoldet som et princip i selve kodeks er derfor et reelt skridt fremad. Det giver et fælles referencepunkt, når forskere oplever pres, og det tydeliggør, at ansvaret for forskningsfriheden ikke alene ligger hos den enkelte forsker, men også hos ledelser og institutioner.

Kodeks for integritet i forskning kan ikke i sig selv løse alle udfordringer, men det kan give institutioner et tydeligere mandat til at handle.

Kirsten Busch Nielsen
Dekan på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Ministerens beskrivelse af kodekset som et praktisk værktøj rammer godt. Et kodeks skal ikke detailregulere forskningen, men give et legitimt rygstød i situationer, hvor grænserne kan være vanskelige at navigere i.

Her bidrager den opdaterede version med større klarhed end tidligere også med henblik på nye problemstillinger, som eksempelvis samspillet mellem forskning, finansiering og anvendelse af kunstig intelligens.

Kodeks for integritet i forskning kan ikke i sig selv løse alle udfordringer, men det kan give institutioner et tydeligere mandat til at handle. I den forstand er det ikke blot symbolsk, men en ramme, der kan omsættes i praksis.

Forskningsfrihed skal kunne mærkes i praksis

På Københavns Universitet er akademisk frihed udpeget som en strategisk forudsætning i universitetets strategi frem mod 2030. Det er tænkt som en forpligtelse.

Det betyder, at arbejdet med forskningsfrihed, som en del af den akademiske frihed, skal kunne mærkes i praksis: i ledelsesbeslutninger, i samarbejdsaftaler og i de faglige miljøer, hvor forskning og undervisning foregår.

Arbejdet med forskningsfrihed skal kunne mærkes i praksis: i ledelsesbeslutninger, i samarbejdsaftaler og i de faglige miljøer, hvor forskning og undervisning foregår.

Kirsten Busch Nielsen
Dekan på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

På vegne af Universitetsledelsen på Københavns Universitet og som ansvarlig for Københavns Universitets indsats for akademisk frihed ser jeg det opdaterede kodeks som et vigtigt fælles udgangspunkt. Et redskab, der kan understøtte en mere systematisk og fælles tilgang til forskningsfrihed på tværs af universitetet.

Det gælder både i relation til private og offentlige finansieringskilder, i mødet med politiske og samfundsmæssige forventninger og i håndteringen af nye teknologier og samarbejdsformer.

Kodekset, og universiteternes interne arbejde, giver en ramme, som kan bruges, når der skal træffes svære beslutninger, og når forskningsfriheden udfordres.

Det er også et arbejde, som Københavns Universitet ser frem til at bidrage til, når forskningsfrihed drøftes videre på det kommende nationale topmøde.

Akademisk frihed kan ikke tages for givet. Den skal løbende sikres gennem klare principper og konkret praksis. Med den opdaterede version af kodeks er der skabt et styrket grundlag for netop det arbejde.