DI: Der mangler incitamenter til at satse på banebrydende forskningsidéer

DEBAT: De lave succesrater for at modtage bevilliger til forskning fra de private og offentlige fonde er blandt andet skyld i at forskere spiller sikre kort. De offentlige fonde har et særligt ansvar for at tilgodese forskning, der går nye veje, skriver Mette Fjord Sørensen.

Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed, DI

I sommer var det 50 år siden, at mennesket første gang tog et skridt på månen.

Det er fortsat en vild bedrift, som krævede forskning i verdensklasse, udvikling af teknologi, som ikke fandtes på det tidspunkt, og så krævede det mod til at løbe en risiko.

Månelanding er et godt symbol på, hvad forskning kan, og at der er behov for forskning, der tager chancen – den forskning, hvor vi ikke helt ved, hvad vi ender med.

Incitament til risikovillighed mangler
Udfordringen er, som DEA påpeger, at vores system ikke nødvendigvis er indrettet, så det giver incitament til netop at lede efter det nye, det banebrydende - at tage chancen.

Det er nærmest umuligt at skrive en forskningsansøgning til et projekt, hvor man som forsker ikke ved, hvor man ender, eller om det overhovedet kan lykkes.

Der er dog behov for transformativ forskning eller risikovillighed i forskningen, hvis vi skal finde svar på de spørgsmål, som de store samfundsudfordringer – blandt andet klimakrisen – giver os.

Den måde, vi belønner forskere på, giver bare ikke incitamentet til at løbe de risici.

Systemet er indrettet sådan, at det belønner forskere for deres evne til løbende at producere nye videnskabelige publikationer og sætte hak ved citationer.

Derved er villigheden til at løbe en risiko mindre, og det er lettere at fortsætte med at søge til de mere ”sikre” projekter.

En af grundene er uden tvivl de lave succesrater i de private og offentlige fonde, og at man som forsker derfor spiller sit sikre kort, når man ansøger om bevilling.

Og ser man på de forskningsprojekter, der har opnået bevilling ved for eksempel Danmarks Fri Forskningsfond, er der nok også en stor del af disse, som er de ”sikre” kort.

Det er der en god grund til, for denne type af forskning, hvor der tages små skridt, er også vigtig. Uden de små skridt vil den transformative forskning ikke kunne få sit fundament til netop at gå fra en undren til at blive til det store spørgsmål.

Fonde bør prioritere moonshot-forskning
Men der er behov for, at systemet også tilgodeser den risikovillige forskning. Skal der være plads til risikovillighed, kræver det også mod og villighed fra fondene.

Der påhviler især de offentlige fonde et ansvar for at vise vejen til, at man tilgodeser forskning, der ”tør” gå nye veje.

Det ville være oplagt, at Danmarks Frie Forskningsfond netop havde muligheden for at prioritere midler til moonshot-forskning. Det ville give de vilde idéer en affyringsrampe.

Skal det lykkes med at skabe incitamenterne til mere risikovillighed, kræver det langsigtede bevillinger.

Men der skal også skabes rum for tålmodighed og ikke mindst villighed til, at projektet ikke flyver til månen, men falder til jorden med et brag.

I higen efter nybrud og teknologiske gennembrud er det vigtigt også at holde sig for øje, at forskerne ikke går den vej alene. Samme søgen efter nybrud og teknologiske gennembrud er også hos virksomhederne.

Den synergi kan lige præcis give anledning til, at man sammen finder svar og løsninger til de massive udfordringer, verden står overfor.

Skal vi til månen, kræver det en treenighed af forskere, virksomheder og politikere, der sammen har modet til at turde løbe risikoen.

Forrige artikel Venstre: Politikere skal ikke blande sig i fordelingen af frie forskningsmidler Venstre: Politikere skal ikke blande sig i fordelingen af frie forskningsmidler Næste artikel Fond: Vejen til mere risikovillig forskning er et solidt forskningssystem Fond: Vejen til mere risikovillig forskning er et solidt forskningssystem
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.