Universiteterne: Vilde forskningsidéer kræver en solid økonomisk bund på universiteterne

DEBAT: Der er brug for at se forholdet mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler godt igennem, så universiteterne har de bedst mulige økonomiske rammer for at sikre den banebrydende forskning, skriver Anders Bjarklev.

Af Anders Bjarklev
Formand, Danske Universiteters Rektorkollegium

Den forskning, som skaber nybrud, gennembrud og ultimativt ændrer verden, skal have bedre vilkår.

Det kan få være uenige i.

Spørgsmålet er, hvordan vi får mere af den såkaldte transformative forskning – og hvilke redskaber vi skal tage i brug?

Vi forventer som universitetsledelse, at vores forskere forsøger at besvare de store spørgsmål og søger de gennembrud, der kan ændre verden. Det er netop kernen i at være forsker på et universitet.

Derfor vil vi på universiteterne gerne støtte vores forskere, så de kan gå nye veje og afprøve nye idéer, uden at de skal bruge tid på at skrive ansøgninger, hvor chancen for succes er meget lille.

Det anser vi som en kerneopgave, som vi skal prioritere.

Fremgang i eksterne midler
Dansk forskning er i forrygende fremgang. Vi bliver stadig dygtigere. Vores universiteter og forskere er i dag iblandt de bedste i verden.

Vi har meget høje succesrater, når det handler om at hente EU-støtte til forskning hjem i konkurrence med resten af EU.

Og i de senere år har vi oplevet en betydelig fremgang i eksterne midler på de danske universiteter, godt hjulpet på vej af de store private forskningsfonde.

I dag har de konkurrenceudsatte midler næsten indhentet de offentlige basismidler til universiteterne.

Det er naturligvis helt enestående godt for dansk forskning og dansk erhvervsliv, at vores forskere henter flere midler hjem, og det giver et større og mere mangfoldigt grundlag, som den transformative forskning kan gro i.

Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab

Eksterne midler spiller ind i universiteternes økonomi
De seneste års vækst i konkurrenceudsatte og eksterne midler på de danske universiteter har dog en økonomisk konsekvens for universiteterne.

Hver gang vi indgår i et større eksternt samarbejde, eller en af vores forskere opnår ekstern støtte, betyder det nemlig, at en del af vores midler, bygninger og infrastruktur bliver allokeret til et specifikt formål, som er delvist fastsat uden for universitetet.

Samarbejde med erhvervsliv, fonde og udland er en styrke, men de eksterne midler trækker samtidig på de ressourcer, vi som universiteter kan prioritere.

Og de ressourcer er ikke steget de senere år.

Det er ærgerligt, for hvis der er nogen, der skal kunne se potentialet og prioritere det risikofyldte, så er det universiteterne.

På universiteterne har vi nemlig kompetencerne til at understøtte det tværgående og det banebrydende.

Den teknologi eller nye metode, der kan vende verden på hovedet på tværs af faglige skel ligger naturligt hos os.

Samtidig har vi ansvaret for at pleje de nye talenter og levere næste generations stjerneforskere.

Vi skal kunne støtte den yngre forsker, som har brug for et stærkt fundament bag sig for at indfri sit potentiale. Og vi skal kunne give den mere erfarne forsker en tænkepause, et rygstød, en mulighed for at forfølge den gode, men vilde idé.

Og vi skal kunne gøre det uden bureaukratiske, besværlige og tidskrævende øvelser, hvor det alene er cv, publikationer og citationer, der tæller.  

Forholdet mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler
Konkurrenceudsættelse er godt, men der skal være en solid bund, så vi ikke ender i en situation, hvor eksterne parter definerer hovedparten af vores forskning, og hvor der skal skrives lange ansøgninger med ringe sandsynlighed for succes, hver gang en forsker får en god idé.

I et velfinansieret forskningssystem spiller konkurrenceudsættelse en central rolle i at fremme forskningskvalitet.

I det danske system nærmer vi os en situation, hvor forholdet er tippet over.

Derfor er der brug for at se forholdet mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler godt igennem, så universiteterne har de bedst mulige økonomiske rammer for at sikre den banebrydende forskning og de transformative gennembrud.

Forrige artikel Dania: Nye uddannelsespladser skal matche regionalt behov for arbejdskraft Dania: Nye uddannelsespladser skal matche regionalt behov for arbejdskraft Næste artikel Debat: Uddannelsesloftets død bør lede til debat om udvikling af muligheder via uddannelse Debat: Uddannelsesloftets død bør lede til debat om udvikling af muligheder via uddannelse
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.