DI: Forskningskatalog skal følges op af handlekraft

Af Charlotte Rønhof

Underdirektør i DI

FORSK2025 er et imponerende værk. Omkring en halv million tegn sat sammen i ca. 77.000 ord fordelt på over 220 sider og en kampvægt på 1,1 kg. Kataloget samler og opsummerer 476 bidrag fra erhvervsliv, organisationer, kommuner, regioner, videninstitutioner og mange flere.

FORSK2025-kataloget vidner om et stort behov for ny viden og anerkendelse af, at forskning har afgørende betydning for at skabe vækst og velfærd og i forhold til at tackle samfundets udfordringer.

Desværre kommer FORSK2025-kataloget på en baggrund af store statslige besparelser på forskningsbudgettet. De statslige investeringer i forskning er således på det laveste niveau siden 2009, set i forhold til BNP. Besparelserne betyder, at de statslige forskningsfonde – herunder Innovationsfonden, som står for udmøntningen af de strategiske forskningsmidler - er blevet voldsomt beskåret.

Behovet for strategiske, fokuserede forskningsinvesteringer er stort, men pengene til den strategiske forskning er få.

Forskning skal gøre gavn
DI bakker op om FORSK2025-processen. Det gør vi, fordi vi kender den betydning, forskning har for danske virksomheder.

FORSK2025 er et godt udgangspunkt for en bred og inddragende drøftelse om forskningens relevans i samfundet.

Charlotte Rønhof, underdirektør i DI

Den offentlige forskningsindsats understøtter, at danske virksomheder har et solidt fundament af viden, og uddannelse baseret på forskning bidrager til, at virksomhederne kan rekruttere fra en pulje af højt kvalificerede medarbejdere. Investeringerne bidrager til at fremme innovation, nytænkning og udvikling af nye produkter og processer. Det gavner virksomhedernes konkurrenceevne og bidrager til, at virksomhederne klarer sig godt i den globale konkurrence.

Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvilke områder det offentlige investerer i. Ikke al forskning er lige relevant for de danske virksomheder.

Det er tankevækkende, at når det kommer til uddannelse, er der en bred erkendelse af, at uddannelserne skal have relevans. Men når vi taler om forskning, så er det i mange kredse nærmest tabu at tale om relevans. Og nogen virkelig markant prioritering af danske forskningsmæssige styrkepositioner lader vente på sig.

DI mener, at den offentlige forskning skal gøre gavn. Forskningen skal adressere og bidrage til at løse samfundets problemer. Og forskningen skal understøtte virksomhedernes konkurrencedygtighed.

Forskningen skal selvfølgelig samtidig være excellent. Ingen har glæde af dårlig forskning.

FORSK2025 er et vigtigt dokument, netop fordi der i kataloget bygges bro mellem forskningsindsatsen og samfundets mangeartede efterspørgsel efter viden.

Der er 19 overordnede temaer i FORSK2025-kataloget. Sådan må det være, når ambitionen er at afdække mange forskellige samfundsinteresser og dagsordner.

Kataloget rummer mange forskningsemner, som har stort potentiale. Hvordan bliver Danmark et digitalt foregangsland? Hvordan kan robotter og automatisering forbedre fremtidens produktion og gøre den mere effektiv og sikker? Hvordan får vi integreret og udnyttet ny viden om personlig sundhed i sundhedssektoren? Hvordan skaber vi en mere effektiv offentlig sektor? Hvordan får vi udviklet nye løsninger på energi-, vand- og fødevareområdet?

Ambitiøse og fokuserede investeringer
Lige før sommer lancerede DI sammen med CO-industri et forskningspolitisk udspil. I udspillet pegede vi på behovet for at øge de offentlige investeringer i forskning og på, at investeringer i højere grad skal fokuseres på de områder, hvor danske virksomheder har behov for viden og kompetencer.

I dag er den overordnede prioritering af den offentlige forskningsindsats meget begrænset. Størstedelen af det offentlige forskningsbudget allokeres efter historiske fordelingsnøgler eller på basis af 18-åriges studievalg.

Det er problematisk, og spørgsmålet er, om prioriteringen af forskningsindsatsen i tilstrækkelig grad afspejler og bidrager til at løse samfundets udfordringer.

Det er derfor vigtigt, at politikerne tager FORSK2025-kataloget alvorligt og bruger det til fokusere den offentlige forskningsindsats. Ikke kun med de relativt beskedne midler, som årligt via forskningsreserven allokeres til strategisk forskning.

For det nytter ikke med cigarkasser og små puljer til det ene eller det andet område. Hvis vi for alvor skal være i den absolutte top internationalt, kræver det ambitiøse, fokuserede forskningsinvesteringer.

Derfor foreslår vi fra DI's side at anvende FORSK2025-kataloget til at prioritere, hvad vi kalder ”strategiske basismidler”.

Midlerne skal afsættes inden for udvalgte tematiske områder, hvor der er et stærkt forskningsmæssigt udgangspunkt, en relateret erhvervsmæssig styrkeposition og en klar samfundsmæssig eller global udfordring. Der skal være tale om eliteforskningsmiljøer, samtidig med at indsatsen skal bidrage til at løse en konkret udfordring. Der skal med andre ord være et betydeligt fokus på, at forskningen skal gøre gavn.

Måske er det nødvendigt med en ”disclaimer” her. Det handler ikke om at knægte armlængden mellem forskningen og dem, der betaler for forskningen, ved at prioritere specifikke forskningsprojekter. Det handler om en bredere vurdering af, hvorvidt vi anvender de samlede offentlige investeringer på den mest samfundsrelevante måde.

FORSK2025 er et godt udgangspunkt for en bred og inddragende drøftelse om forskningens relevans i samfundet.

Hvis kataloget skal have en betydning, som matcher dets omfang og kampvægt, så kræver det, at politikerne og universitetsledelserne viser mod og handlekraft til at prioritere og fokusere.