DI: Mere brug for nye adgangskrav end filosofikum

DEBAT: Skal fagligheden løftes, er der mere nærliggende initiativer at tage i brug end et filosofikum, mener Charlotte Rønhof fra DI. Lav eksempelvis specifikke karakterkrav til de forskellige uddannelser, skriver hun.

Af Charlotte Rønhof 

Underdirektør i Dansk Industri

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil genindføre en moderne udgave af filosofikum.

Det er en fin politisk vision, men man kan være i tvivl om, hvilket problem det er, ministeren vil løse.

Søren Pind taler om at skabe en fælles kulturel bevidsthed og gøre de studerende i stand til at skelne mellem sandt og falsk, men også at filosofikum skal være en eksamen, man skal bestå, før man kan læse videre - altså en form for stopprøve.

Hvis vi tager det sidste først, så er der næppe tvivl om, at optaget på universiteterne er løbet noget af sporet. I dag forventes 27 procent af en ungdomsårgang at få en kandidatuddannelse. Her kan man selvfølgelig både blive bekymret for, om der er efterspørgsel efter så mange kandidater, og om man kan holde kvaliteten af uddannelserne, når universitetet ikke er for de få meget dygtige, men for de mange – også mindre dygtige.

Flere universiteter erkender da også selv, at det er gået for vidt, og Københavns Universitet vil fra 2018 indføre et generelt adgangskrav. Filosofikum som en stopprøve vil være en ændring af det nuværende optagelsessystem.

Evnen til at navigere i livet

Et nyt optagelsessystem har jo før været til diskussion, og det er bestemt fortsat en debat værd, som man bør tage, inden beslutningen om at genindføre filosofikum træffes.

Ministeren har ret i behovet for at sætte de studerende i stand til at skelne mellem sandt og falsk. Det er en afgørende kompetence inden for de enkelte fag, men evnen til at kunne navigere i livet – at skelne mellem sandt og falsk, ret og vrang - er først og fremmest en opgave for forældre, grundskole og ungdomsuddannelser.

Det er det også, fordi evnen til at skelne mellem objektive sandheder og propaganda selvfølgelig ikke skal være forbeholdt de, der tager en videregående uddannelse.

Det er ministerens ambition, at filosofikum skal indføres, uden at uddannelserne bliver længere. Pladsen til filosofikum skal altså tages fra noget andet. Med universitetsuddannelser, der i forvejen slås med faldende bevillinger og krav om fremdrift, lyder det umiddelbart som en vanskelig øvelse.

Det er svært at se, hvilke fag der skal udelades for at gøre plads til filosofikum, med mindre man vil skære i kernefag, valgfag, udlandsophold eller projektorienterede forløb.

Fra erhvervslivets side støtter vi ethvert initiativ, der kan løfte fagligheden blandt de studerende på universiteterne.

Vi synes imidlertid, at der er andre mere nærliggende midler at tage i brug først: Sæt adgangskravene til universitetsuddannelserne op. Sæt et minimumskaraktergennemsnit for adgang til universitetsuddannelser, og sæt flere specifikke adgangskrav, herunder karakterer i de forskellige fag, som man har på for eksempel økonomi, hvor karaktererne i matematik fra gymnasiet tillægges særlig vægt ved optagelse.

Et øget fokus på videnskabsteori generelt kan være godt og hensigtsmæssigt i forhold til at styrke fagligheden på de enkelte uddannelser, så vi får dygtige, analytiske, innovative og kritiske studerende. Det vil være værdifuldt for de virksomheder, som de studerende efter endt eksamen skal arbejde i.

Forrige artikel Finanssektoren: Uddannelsesminister på rette spor Finanssektoren: Uddannelsesminister på rette spor Næste artikel KADK: Et filosofikum kan skabe livslang sammenhængskraft KADK: Et filosofikum kan skabe livslang sammenhængskraft
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.